Glaedelig 13 december (vil det sige i morgen er Lusia dag?)

Vi er forfaerdeligt langt bagud med vores blogindlaeg, hvilket er rigtigt skidt fordi vi har oplevet utroligt meget og har krydset flere landegraenser siden det sidste indlaeg.. vi haaber bare at vi kan huske det vigtigste.

efter at have nydt de smukke strande i Tulum i Mexico krydsede vi graensen til Guatemala. at krydse graensen gav os i sig selv en raekke problemer. Vi havde tjekket og dobbeltjekket, og alle vi moedte sagde at vi ikke skulle betale noget ved graensen.. det hele var taget hoejde for i busbilletten osv.. vi brugte derfor vores sidste mexicanske pesos og stod uden en moent ved graensen, hvor man aabenbart ikke kun skulle betale for at komme ind i Guatemala men ogsaa for at komme ud af Belize, som vi kun havde set gennem ruden i en bus.. Av. rimelig roede oere fik vi og der var ingen der havde vaeret saa smarte at saette en haeveautomat eller lignende op.. vi blev derfor noedt til at gaa paa tiggergang hos et israelsk par som laante os 40 dollars saa vi kunne komme om paa den anden side.. Der maatte vi saa rode dybt i vores tasker for at finde de faa dollars som vi havde gemt rundt omkring og som kun var tiltaenkt som krisepenge.. det var det jo paa en maade ogsaa, og nu har vi altid ca 50 dollars paa os til lignende situationer..

Vores bus koerte fra Mexico til byen Flores i Guatemala som ligger en times koersel fra de beroemte Maya ruiner Tikal.. Flores er en fantastisk lille by som ligger ude midt i en stor soe, og gaderne er saa smaa og smalle at busser ikke har mulighed for at komme rundt, og alm. personbiler kan med noed lige klemme sig igennem gaderne.. Byen er rigtig hyggelig og stille og heldigvis virkede det som om vi ramte de npaa et tidspunkt hvor maengden af turister var paa et relativt minimum..

Vi havde besluttet os for at vi skulle se Tikal, og sprang derfor Uxmal og Chitzen Itza over (og ja vi vedgodt at det er et af verdens 7 vidundere) for de ligner hinanden paa rigtig mange maader, da de alle er Maya ruiner.. Vi valgte at hoppe med paa en guided tur i Tikal, som skulle vaere en blanding mellem at se ruinerne men ogsaa at se det fantastiske dyreliv som befinder sig omkring ruinerne.. Det viste sig dog ikke lige helt at vaere tilfaeldet.. Ruinerne var vildt smukke og laa mange steder godt gemt vaek bag junglens traer, hvilket var med til give det lidt ekstra skoenhed.. Men vores guide var desvaerre til dumpekarakter, han havde tydeligvis mest travlt med bare at faa os foert igennme parken uden at fortaelle om sleve ruinerne og deres historie, derimod brugte han utrolig meget tid paa at tale om alt mulig andet, der ikke havde noget med Tikal og goere.. Der var heller ikke megen information omkring alle dyrene i parken andet end ^se der er en broeleabe \, og se der er en fugl^ Altsaa ikke lige den store information om \, hvilken slevom der ellers er mere end 200 forskellige Tucan arter i parken.. Det var lidt synd for Tikal var et rigtig smukt sted, og kun ca. 20% af parken er udgravet og af frygt for yderligere sammenstyrtning bliver der sandsynligvis ikke udgravet meget mere af ruinerne..

Efter Tikal tog vi direkte til byen Antigua. Vi havde allerede der brugt lidt for meget tid i Mexico og har lige siden skulle taenke lidt over tidsplanen.

Antigua er som jeg vist naaede at skrive tidligere en fantastisk smuk by.. Med fare for at komme til at lyde pladderromantisk saa var det en stor oplevelse hver morgen at staa op og kigge ud over kolonibyen med udsigt til vulkaner i alle retninger. det lignede lidt at et reklameburuau havde klasket en stor plakat op i baggrunden. vi fandt der et fint og meget billigt vandrehjem med eneste minus at de andre meget festglade gaester efterlod nogle toiletter som i hoej grad bar praeg efter nattens aktiviteter. dette kan godt vaere lidt traels naar man som de foerste staar op og moeder et toilet hvor gulvet flyder med braek.

En af dagene i Antigua(tirsdag d. 25) tog vi paa en dagstur til vulkanen Pacaya. en minibus hentede os kl 6 om morgenen og koerte os ud til vulkanen. det vil sige vi blev foert til bunden af et ganske almindeligt bjerg. Jeg ved ikke helt hvad vi havde forestillet os. vi havde praktiske sko og bukser paa og vidste at vulkanen ikke kunne bestiges uden guide, alligevel havde vi faaet det indtryk fra billederne paa vinduerne til turarrangoerne at vi naermest blev koert til vulkanens fod og saa var resten bare en hyggetur.. men nej.. foerst gik vi ca 4 kilometer op af et bjerg uden tegn paa meget vulkan. til tider var der rimelig stejle stigninger og lokale drenge paa heste var ikke videre opmuntrende med deres raab om hvor langt der var igen og om vi dog ikke havde lyst til at sidde paa en hest i stedet.. ihh nej tak.. den tykke danske pige kan godt gaa selv.. ellers tak.. Men det var haardt.. ikke saa meget det foerste stykke naar man foerst kom i gang. men for to danskere som ikke er vant til de store hoejder var det alligevel lidt af en udfordring.. faktisk var der andre som maatte give op paa grund af hoejden og anstrengelsen.. men man er vel vedholdende (IKKE STAEDIG) og det lykkedes at komme op uden brug af hest, selvom det var utroligt fristende til tider.. men saa begyndte den rigtige udfordring da lavalandskabet pludselig foldede sig ud for oejnene af os. Det var utrolig haardt og utrolig smukt paa samme tid.. lavastenene rullede under foederne paa os og gjorde at vi maatte anstrenge os dobbelt saa meget for at komme fremad. og det vaerste var at selvom det tydeligt nok var lava landskab, saa var der ikke noget tegn paa noget lava. paa det sidste stykke hvor et skridt op blev til fem ned og haenderne blev revet paa de skarpe lavasten var det lige ved at blive for meget af det gode. men lige foer vi gav op dukkede lavastroemmen frem lige foran os.. wouw.. det var en helt speciel oplevelse..en stor tyk stroem som bare dukkede op af ingenting. det var virkelig surealistisk.. helt sikkert noget vi aldrig glemmer.. og det fede var at paa grund af at man ikke kunne komme til dette smukke sted med turistbus, saa fik vi det naesten for os selv.. wouw.. turen ned gik rimelig godt.. bortset fra at stenene gjorde at man satte sig ned paa roeven fra tid til anden, og stenene var virkelig skarpe.. En pige som gik foran os falt vel naesten 100 gange .. alligevel blev hun ved med at proeve at gaa hurtigt.. det forstod jeg ikke meget af.. ellers var det fint nok.. hvis man kunne finde balancen rullede man jo ned af bjerget.. naar det saa var ved at gaa for godt kom der en lidt stoerre og skarpere sten som lige fjernede benene under en.. men paa trods af vabler og smaa skrammer kom vi hele ned.. samme dag som turen til vulkanen var vi om aftnen nede paa en cafe og hoere et foredrag om noedhjaelpsarbejde i Guatemala om muligheden for og noedvendigheden af dette.. haarde facts blev kastet i hovedet paa os og fik os endnu engang til at taenke paa hvor stor ulighed der er i verden. Man saetter helt sikker mere pris paa de fordele vi har i Danmark og hvor priviligerede vi er paa utroligt mange omraader.. Det er noget vi rimelig ofte taenker paa.. fordi vi ikke kan lade vaere.. der er hele tiden et eller andet som minder os om at i denne del af verden er der ikke ret meget som er en selvfoelge... det kan vaere utrolig haardt og til tider hyle en helt ud af den.. men foredraget var utrolig spaendende og med en optimistisk vinkel / der er maader hvorpaa situationen kan forbedres uden at vi dog foelte os presset til at bruge en masse penge.. Et par dage efter tog i afsted fra Antigua.. Guatemala fortjente saa meget mere af vores tid og vi bliver nok noedt til at vende tilbage en anden gang.. men vi tog fra Guatemala til La Ceiba i Honduras.. La Ceiba er den tredje stoerste by i honduras og stedet hvorfra man tager ud til Bay Islands.. La Ceiba i sig selv gav ikke det bedste indtryk med uttallige fastfood kaeser over alt.. Mc Donalds, Burgerking, Wendys, Pizza hut, KFC osv. osv.. vi sov paa et forfaerdeligt hotel som vi betalte alt for meget for.. der lugtede af mug og var fugtigt over det hele og taxachauffoeren fik os til at betale overpris for at komme derhen.. (mange steder i honduras har taxachauffoerene aftaler med visse hoteller osm saa betaler en stor procentdel til chauffoeren..) naeste morgen tog vi faergen til Oen Roatan som er en af de tre oer som tilsammen udgoer Bay Islands.. vi tog til den del af oen som gaar under navnet west end, og det vil vi aldrig fortryde.. da vi havde inkvartret os gik vi rundt og kiggede efter en god dive shop (dykkerforretning) paa en skilt foran en af butikkerne stod et skilt som alle andre med eneste forskel at der under - vi taler- stod dansk som et af de angivne sprog.. mest for sjov (det er bestemt ikke danskere vi moeder flest af) spurgte vi flokken som sad ude foran shoppen hvem af dem som snakkede dansk. det var saa foerste moede med dem som vi kom til at tage vores dykkercertificat hos. Dorthe som er dansk ejer Tylls Dive sammen med Uve som er tysk og da prisen er aftalt og er den samme paa hele oen kunne vi jo ligesaagodt stoette om om en landsmand.. og da de var utrolig soede og gerne ville hjaelpe med at fortaelle om alt hvad vi spurgte om saa blev det altsaa der vi endte.. at det var en lille dive shop og Jacob og mig ville faa en instruktoer for os selv gjorde heller ikke det hele daarligere.. Dykning var fedt.. vores instruktoer var en stor amerikaner ved navn Shawn, som havde let til grin og en humoristisk indgang til tingene. han var utrolig god til at faa os til at slappe af og nyde det selv om han tog det serioest og vi foelte vi blev ordentligt vejledt. I det hele taget var det bare et rigtigt dejligt sted at vaere. folk blev ved shoppen ogsaa naar de ikke var ude at dykke og spillede spil og drak oel og snakkede.Derfor gjorde det heller ikke saa meget da en lille storm naaede oen og tvang os til at blive paa land en hel dag.. Jacob havde lidt problemer med at trykudligne og maatte opgive at komme ned den ene dag.. dette blev dog taget stille og roligt og han fik bare et nyt dyk uden at skulle betale. i det hele taget var der ikke rigtig noget der kunne faa folk paa west end til at hidse sig op.. tingene tager den tid ting tager. vi fik desvaerre ikke set nogle skildpadder til gengaeld saa vi en mega stor (ca.3meter) moraene aal..ad den var grim.. Jacob og Shawn var et stykke foran mig da den naermest svoemmede op i hovedet paa mig.. virkelig et grimt havuhyre. og jeg blev pludselig lidt mindre sej. de andre kom tilbage da jeg langt om laenge havde faaet signaleret til dem. shawn sagde det var den stoerste som han havde set og at han heller ikke var helt tryg ved den. ellers saa vi bare en milliard forskellige fisk i alle former og farver og nogle mere sjaeldne end andre.. virkelig en fantastisk verden som gemmer sig under havet.. de fisk som man kan se paa en af filmene paa youtube er en slags aal som kigger op fra sandbunden og naar man svoemmer taettere paa gemmer de sig.. det var ret sjovt at se.. den dag var Jacob lidt sloej og ville ikke med ud at dykke.. aergeligt fordi det var den eneste gang vi havder kamera med ude, men ellers var der flere fisk at se mange af de andre dage.. Vi havde ved ankomsten til Honduras hoert at La Ceiba var et rigtig godt sted til white water rafting saa det skulle selvfoelgelig afproeves.. vi raftede med omega-tours som lavede en samlet pakke med rafting middag og en overnatning.. hjemmefra havde vi lavet en aftale om at hver gang vi skulle lave noget med vand (som jeg elsker) skulle vi lave en tilsvarende ting med hoejde (noget jeg frygter og som Jacob vil elske at proeve) derfor var jeg lidt mistaenksom ved allerede at bruge to vandting paa en gang.. heldigvis for mig var Jacob saa vild med at rafte (og saa er det jo for det meste mere paa vandet end i vandet) at jeg fik en fritur paa den.. derfor har jeg nu kun en ting med hoejder som jef SKAL goere.. og Bungy jump er helt sikkert ikke det jeg skal proeve.. Men water rafting var fantastisk sjovt..er stolt af at sige at Jacob falt i to gange mens jeg blev i baaden.. indtil til sidst hvor instruktoeren lod os hoppe i og flyde ned af floden for at maerke hvordan stroemmen fungerer og hvordan man nemmest flyder med.. det i sig selv var en stor oplevelse og foeltes vildt selvom floden her var relativt rolig.. Efter en omgang River rafting i La Ceiba, begyndte vi vores naermest nonstop rejse ned til Costa Ricas hovedstad San Jose, hvor vi nu har vaeret i to dage.. Hostellet er super godt og har vildt gode computere, hvilket absolut ikke er noget at kimse af i Central Amerika.. Igaar havde vi sammen en rigtig hyggelig aften, vi var ude og fejre vores Halvanden aarsdag, dog en dag eller to for sent, da vi havde doejet med lidt sygdom begge to og var blevet raadet til at blive indendoere paa vores hotel i Managua.. Men i gaar lykkedes det, og vi havde en rigtig hyggelig aften sammen.. Planen for Costa Rica er umiddelbart saadan at vi skal se en meget aktiv vulkan oppe ved byen La Fortuna, og derefter skal vi over til et ynglested for skildpadder som er helt specilet for Costa Rica, og saa skal vi forhaabentlig kaste os ud i et nyt adventureprojekt i form af Waterfall Rapeling, men det skal i nok komme til at hoere meget mere om senere.. Kys og masser af julekram fra Sofie og Jacob