Hold nu op en kæmpe farverig fest der har været her i Rio! Aldrig har jeg set så mange glade og festlige mennesker på en gang. Jeg har oplevet så mange skøre ting i denne uge, at jeg faktisk ikke orker at skrive om dem alle.. Så i må nøjes med ugen i korte træk:

Karnevalsugen går fra den 13-17 februar, hvor den store parade er både den 15 og 16. Men paraden er kun en lille bitte del af den kæmpe fest der foregår rundt omkring. Rundt i Rio's forskellige bydele er der hundredvis af små og store såkaldte Blocos. Det er basalt set bare en stor gadefest, hvor lokale folk fra det givne område spiller på alle slags instrumenter i et mix af gamle og nye sambarytmer. Rundt om dem kan folk stå og enten danse og synge til rytmerne eller finde en pind og lygtepæl til at spille med på beatet. Nogle Blocos har temaer såsom Beatles, Michael Jackson eller super Mario. Nogle af dem tiltrækker måske kun et par hundrede mennesker, mens andre mere populære tiltrækker op til millioner af mennesker. Det gælder især dem på strandboulevarderne i Copacabana og Ipanema. Jeg var selv forbi et par stykker af dem. To på stranden (Både Copacabana og Ipanema) samt to andre inde i gaderne. Det vrimler (og jeg mener vrimler!) med folk i alle mulige skøre kostumer. Jeg følte mig nærmest helt malplaceret de første par dage, fordi man ikke så en eneste brasilianer i almindeligt tøj. Adskillige mænd render rundt i kjole og paryk, mens andre folk tyer til farverige masker og jeg ved ikke hvad af underlige og mærkelige ting. Til de store Blocos på stranden er udklædningen mest præget af så lidt som muligt, gerne bare bikini med en sjov maske eller hat, så man hurtigt kan tage en dukkert i havet uden at skulle tænke over det. Havner man midt i en stor Bloco er det svært at undslippe. Menneskemængden er enorm og man står tætpakket i en stor svedig klump, mens man svinger i takt til sambarytmerne. Det var meget specielt at opleve sådan en glad og festlig stemning, hvor alle fester med alle, og alle uanset køn, alder, religion, seksualitet, social status mm. er velkommen.

En af de første dage var jeg på en City tur hen til nogle af de berømte steder i byen. Jeg kom forbi Kristus figuren, som jo er symbolet for Rio. Desværre var det urimelig tåget, da vi kom derhen, så man kunne slet ikke se figuren. Efter lidt tid var der heldigvis ca 30 sek, hvor det klarede lidt op, så vi kunne se den og få det obligatoriske billede. Vi kørte derefter hen til en lille udsigtspost, hvor man kunne se et flot panorama ud over byen. Man kunne også se bjerget med Kristus figuren, og selvfølgelig var det lige klaret endnu mere op, lige som vi var kørt derfra. Typisk. Bagefter kørte vi ned i centrum til en trappe lavet af en berømt mand, jeg ikke kan huske navnet på. Han brugte hele sit liv på at dekorere trappen med fliser i alle mulige farver og motiver, som han havde samlet sammen fra steder i nærmest hele verden. Det var et interessant og flot projekt han havde haft gang i.
Dagen efter var jeg på tur til i en af de berygtede favelaer. Vi besøgte den største favela kaldet Rocinha, som åbenbart også er den "rigeste" (hvis man overhovedet kan sige det). Det var helt sikkert en meget læringsrig og speciel oplevelse, at se hvor elendigt så mange mennesker bor. Det er uhyggeligt at tænke på, at de kan bo så tæt og så uhygiejnisk, for nogle af de steder vi gik forbi var virkelig det værste slum jeg nogensinde har set. Der lå tonsvis af affald og kloakrester, rotter var der også masser af, og frisk luft var en stor mangelvare. Vores guide (som selv er opvokset og bor i Rocinha) fortalte at mange af de ældre mennesker bliver syge af D-vitaminmangel, fordi de ikke får nok sollys, hvis de bor i underetagen. Så tæt bor man. Klods op af hinanden, lag på lag og med bittesmå stejle trappetrin til at transportere dig rundt omkring. Han fortalte også hvordan man fragter f.eks. en ny sofa hen til sit hus. Det sker ved at bære den fra tag til tag indtil man når sit hus, og så fragtes den ind gennem vinduet med reb og des lignende. Vi kom også forbi den fælles postkasse, da folk i favelaerne ikke har nogen officiel adresse. Postkassen består bare af en åben kasse, hvor man kan gå hen og rode brevene igennem og finde sin post. Der var dog nogle områder, der var blevet renoveret, og hvor der var bygget nye små lejlighedskomplekser. Men da de koster ekstra vil mange alligevel hellere beholde deres gamle slidte minilejlighed. Til sidst på turen fik vi en lille opvisning af nogle lokale unge, som viste forskellige sambatrin samt springgymnastik.

Den 16 var det tid til det, jeg har drømt om i så mange år - Karnevalparaden! Vi var en lille gruppe mennesker fra mit hostel på en 10 stykker, der alle havde billet til den samme sektion, så vi fulgtes sammen hen til Sambodrómoen, som er der hvor paraden foregår. Vi tog afsted i god tid, da vi gerne ville have gode pladser, så vi ankom kl. 19 - to en halv time før showet starter. Til gengæld kunne vi så sidde på tredje række (oppe på en balkon) med rigtig god udsigt. To australiere fra vores gruppe endte dog med at blive smidt ud inden showet startede, fordi de blev ekstremt fulde og lidt aggressive overfor folk omkring dem. Nok det dummeste jeg nogensinde har set.
Selve showet går ud på, at der i alt er 12 sambaskoler, der kæmper om førstepladsen. Seks af dem opviser den 15, og de resterende seks opviser den 16. Hver sambaskole har en time og et kvarter til at gå gennem Sambodrómoen, mens de fremfører deres show. Og sikke et show! Der var fyldt med flotte kostumer, bare numser og kæmpe fint udsmykkede vogne.
Hver skole har hundredvis af medlemmer, som har hver deres sektion i paraden, og dermed også forskellige typer kostumer. Der er et overordnet tema for hver skole, heriblandt himmel/helvede, Amazonas, dyr, Rio symboler. De har også deres egen sambasang, som spilles igen og igen under hele paraden, med gamle sambatekster (som jeg dog ikke forstod en disse af). Det gjorde de lokale folk omkring mig dog, og de dansede og sang festligt igennem hele optoget. Dette gjorde det lidt svært at holde iPhonen stille, hvilket resulterede i lidt halvslørede billeder. Men herregud, det går nok, jeg husker i hvertfald tydeligt den fantastiske atmosfære der var.
Mange af de store vogne der kørte forbi var udstyret med små springvand, bevægende dele samt letpåklædte mænd og damer, der ivrigt rystede hofterne til sambarytmerne. Som en ekstra feature var der efter den første skole tre folk, der paraglidede med fyrværkeri oppe i luften, og derefter landede i Sambodrómoen.
Vi blev desværre nødt til at gå efter skole nummer tre (omkring kl 2 om natten). Ville gerne have set dem alle, men jeg var så træt, at jeg var lige ved at falde i søvn samt øm i mine ben efter at have stået op næsten 7 timer. Så vi måtte opgive at se det til ende (som ville være kl 6-7 stykker om morgenen). Det gjorde dog heller ikke så meget, for jeg følte, efter at have fået så mange indtryk, at musik, kostumer osv. begyndte at ligne hinanden.
Men sikke et flot show! Helt sikkert det hele værd. Jeg kommer til at savne den festlige stemning i gaderne, når karnevalet er forbi.