Profile
Blog
Photos
Videos
Det er noget tid siden, at jeg har skrevet noget, men nu kommer der lige en hurtig update. Onsdag d. 7 august havde vi det meste af eftermiddagen fri, så der var dømt store vaskedag! Det var med spand, vand og lidt vaskepulver, og så ellers bare knofedt! Det var hårdt både for ryg og arme, men det blev rent! Stor respekt til dem der gør sådan altid, og ikke har samme muligheder, for bare lige at kyle det ind i vaskemaskinen! Torsdag d. 8 august havde vi hele dagen sammen med Cleopatra. Vores emne den dag var køn, hvilket er et meget stort problem i Tanzania og generelt Afrika. Kønnene er så stereotype. Mænd arbejder, kvinder arbejder, gør rent, passer børn, ordner køkkenhave, laver mad osv. Selv de mere moderne kvinder hernede, der gerne vil have uddannelse og job, ved godt at deres job stadig er at opvarte manden og passe hjemmet og børn, og det har de det fint med - Sådan er det jo i Tanzania. Nogle kan måske forestille sig, hvad det gør ved sådan en lille rødstrømpe som jeg ;-) Igen al respekt til de mennesker, der kæmper for forandring. Både mænd og kvinder!Derefter gik vi på Coco Beach, hvor vi fik frokost og så på den flotte natur. Vi kunne ikke bade, da det var en public beach, men vi gik hen af stranden og op på en klippe, hvor udsigten var fantastisk! Der var geder og hyrder alle vegne, men også en masse lokale kærestepar, der tog derop for at nyde udsigten. Det var så idylisk og smukt, at det rørte mig helt indeni. Fredag d. 9 august blev ændret lidt. Ramadan var slut og Eid begyndte! Så derfor var der mange der skulle feste, og da 50% af befolkningen er muslimer, var alle de muslimske forretninger lukket, så den store fest kunne begynde.
- Men mere om det i næste indlæg. Deler det lidt op, så det ikke bliver for meget læsning på én gang. :-)
- comments
Maiken Bring it on sis :-)