Saa giver vi lyd fra os igen…

Siden sidst er vi begyndt at undervise nogle af farmens arbejdere, heriblandt vores koekken personale. De kan meget lidt engelsk og med alle de udenlandske gaester, kunne de traenge til "lidt" undervisning. Vi har dog hurtigt fundet ud af, at det ikke er helt piece of cake. Vi kan ikke Swahili, de kan ikke engelsk, hvilket I nok kan gaette er en daarlig kombination. Men som de viljefaste laerere vi er blevet, kaemper vi fortsat videre J

Hele sidste uge havde vi 6 soenderjyske gaester boende paa Shangrila. Det var hyggelidt med selskab samt at faa updates hjemmefra.

Sidste loerdag kastede vi to piger os i noget helt nyt og ekstaordinaert for os her i Tanzania - VI KOKKEREREDE SELV VORES AFTENSMAD. Paa Shangrila kommer alt fra vores egen koekkenhave, egne dyr og mejeri. Saa ved brug af diverse oekologiske raavarer, fik vi skabt en taerte (dog med overvaegt af koed). Vores naeste projekt er en chokoladekage.

Kl.05.30 sidste soendag morgen var vi alle oppe - dagen stod paa vores sidste safari. 15km fra Karatu ligger et krater af sammenstyrtede vulkaner, der kaldes Ngorongoro Crater, hvilket siges at vaere et af verdens 8. vidunder. Vi kan nu konkludere, at det lever op til rygtet. Oppe fra ligner krateret en stor soe omgivet af graes, men naar man kommer 700m ned, finder man et rigt dyreliv. I slutningen af februar udvandrer store flokke af gnuer og zebraer fra Serengeti til krateret, saa dem saa vi tusindvis af. Paa soeen var der en hel masse flamingoer. Der var saa mange, at det naesten ikke var til at fange paa kamera, og da de spejlede sig i vandet, forekom de at vaere dobbelt saa mange. Der var et rigtig smukt syn. Paa safari er geparder generelt et saersyn, men i Ngorongoro var vi saa heldige at se hele tre. De er nogle flotte dyr med et blik, som kan draebe. Vi havde ogsaa inviteret en af vores laerekollegaer, Nico, med paa turen. Han var virkelig glad for at komme med, for safari er ikke bare noget tanzanianere komme paa. Saa hele dagen blev han ved med at gentage: "Oh I'm saa happy. It is such a good day." J

Soendag aften var Christians sidste aften, inden han skulle hjem til DK. Derfor havde vi inviteret alle skolens laererer paa middag sammen med ham. Det var en rigtig hyggelig aften og fedt at vaere sammen med samtlige laererer i andre omgivelser end skolen.

Man kan ikke have vaeret i Tanzania uden at have set Kilimanjaro. Derfor tog vi paa en lille weekendudflugt til Moshi; byen der ligger ved bjergets fod. Moshi ligger ca. 250km fra Karatu, saa for at komme dertil skulle vi for foerste gang kaste os ud i Tanzanias meget hektiske og fuldstaendig ustrukturerede offentlige transportsystem. Foerst skulle vi med en saakaldt dalla-dalla, som foerst koerer, naar den bliver fyldt op. Det skal siges, at det er en otte personers bil, men de fylder gerne 10-11 mand i den. Den sidste del af vejen skulle vi med en almindelig bus, hvor hver en cm blev udnyttet og man saaledes skal slaa ekstra saeder ned i midtergangen.
Vi havde booket et vaerelse paa et lille hotel inde midt i byen. Da vi ankom var det aften og ret overskyet, saa da vi vaagnede naeste morgen og saa, at vi havde den vildeste udsigt over Kilimanjaro, blev vi helt overvaeldet. Vi kunne naesten ikke vente paa vores tur op ad bjerget. Normalt tager det ca. 6 dage at komme de knap 6000m op,men da vi var noedt til at vaere tilbage paa skolen mandag, tog vi paa en endagstur, hvor vi kunne komme halvvejs op. Vi havde hyret en guide til at foere os sikkert op. Vores guide var en herlig fyr, men havde dog sine vanskeligheder ved det engelske sprog. F.eks troede vi begge, vi havde hoert forkert, da hans sagde: "This is the toilet for terrorists", hvorefter vi blev noedt til at forklare ham forskellen paa "terrorist" og "tourist".
For at komme halvvejs op, skal man paa en rute paa 8km, hvor man meget af tiden gaar gennem regnskov. Desvaerre var det overskyet, da vi naaede vores destination, saa vi fik ikke den helt store udsigt, men til trods for dette havde vi en vildt fed fornemmelse i kroppen. De 16km kunne efterfoelgende maerkes i benene, men det stoppede os ikke i at udforske Moshis natteliv, hvor vi fik danset en masse til afrikanske rytmer.
Efter at have opholdt os i Moshi i tre dage, er vi begge blevet bidt af byen. Den er egentlig ikke speciel stor, men har en saerlig charme og er bare noget helt andet, end det vi er vant til i Karatu. Vikom hjem med en foelelse af at have vaeret paa en miniferie, hvor man fik tankerne ledt vaek fra hverdagen.

Her i weekenden kommer Sannes foraeldre paa besoeg i 14 dage - og vi glaeder os til dansk vingummi og rugbroed.