Nu har vi haft vores foerste uge som laerere og den har vaeret begivenhedsrig.
I mandags moedte vi tre op paa skolen og fik at vide, hvilke fag og klasse vi skulle undervise i. Martyna underviser i engelsk og matematik for form 2 elever, der er i aldersgruppen 13-15 aar. Sanne underviser i engelsk og biologi, ligeledes for form 2. Rune underviser i matematik for form 3 elever, der er i aldersgruppen 16-18 aar. Der er i alt fire forms paa skoelen. Vi fik at vide, at den foerste uge skulle vi bare foelges med de andre laerere og observere. Saaledes gik det dog ikke. Vi naaede lige at overvaere en time mandag, og da vi moedte op tirsdag, blev vi med det samme kastet hovedkluns ud i vores foerste time alene. Det var ganske graenseoverskridende lige pludselig at staa foran 60 stirrende soede hoveder og bare gaa i gang med at undervise - paa engelsk! Generelt skal alt undervisningen paa skolen foregaa paa engelsk, men da elevernes engelsk kundskaber varierer meget fra elev til elev, forklarer de oevrige laerere ofte tingene paa swahili. Dette er dog ikke en mulighed for os, og vi skal derfor vaere ekstra kreative for at kunen formidle vores budskab. Boernene er simpelthen saa soede og vil enormt gerne laere. Egentlig er der ansat 12 laerere plus os frivillige, men det er som om, at de kommer og gaar, som de vil. Dette resulterer i, at der ofte er klasser som mangler en laerer. Vi har flere gange oplevet, at vi er kommet ind i en klasse uden nogen laerer, hvor eleverne spoerger, om vi ikke vil undervise dem i noget. Hvis vi spoerger i hvad, saa svarer de: bare et eller andet.
Som laerer har man stor autoritet hernede. Vi bliver kaldt for "madam", og hvis vi skal saette os paa en baenk i klasserne, er der altid en elev som skynder sig at laegge sit haefte paa baenken, som vi ikke bliver beskidte. Det skal siges, at vi er blevet store fans af laerererne paa skolen. De er super aabne og imoedekommende og vi har det enormt sjovt sammen paa laerervaerelset.
Vi er paa skolen fra 8-17 hver dag og i loebet af det tidsrum, er der kun to pauser. I den foerste pause, kl. 10.40, faar laererne MEGA soed te sammen med nogle chapati, der er pandekager lavet af majsmel. Mums. Paa dette tidspunkt faar eleverne groed. I den anden pause, kl. 14.20, faar laererne fire gange om ugen ris og boenner, og om fredagen faar man ungali. Ungali er en traditionel afrikansk ret, som spises med fingrene og er en dejmasse lignende kartoffelmos, dog fuldstaendig smagsloes. Dette servereres med koedstykker, som bogstaveligtalt er helt utyggelige. Hernede er folk meget glade for denne ret, men vi skal virkelig vaenne os til det. I denne pause faar eleverne boenner og majs.

I weekenden er der ogsaa sket en masse. I fredags blev vi hentet af Douglas og Gabrielle - et europaeisk par, der bor her i Tanzania, og som er med til at administerere skolen. De tog os med ud paa en bar, hvor mange internationale folk, der bor i omraadet moedes. Her spiste vi middag og fik et par oel sammen med nogle canadier, en japaner, en dansker, en oestriger, en tysker og en sydafrikaner. Det var en helt kanon aften og vi fik stor indsigt i livet hernede. I gaar var vi inviteret til frokost hos en af skolen laerer, Niko. Han og hans kone bor i et hus i kaffefarmens omraade, som bliver betalt af Christian, der ejer Shangri-la. Det var spaendende at se et afrikansk hus og samtidig laere Niko bedre at kende. Han er en super rar mand med verdens sjoveste grin. Vi fandt ud af, at tre af skolens elever bor hos ham, og da huset er af beskeden stoerrelse, sover eleverne i en seng i koekkenet.
I gaar aftes havde vi barbeque med Christians mor, hendes fire tysker veninder, og Christians tyske samarbejdspartner og hans kone. Det var en meget fornem aften med sundowners, bestaaende af gin og tonic, foer maden og ubeskrivelig laekker mad og rigeligt af vin. Damerne var helt vildt soede og nysgerrige omkring vores eventyr her i Tanzania. Vi er endda blevet inviteret paa besoeg til deres feriehus, inden de tager hjem naeste mandag.

Vi har nu vaeret her i 11 dage, men paa grund af alle de nye indtryk og oplevelser, foeles det som en maaned. Og nu vil vi gaa ned og spise aftensmad... :)