Nu har vi vaeret her I lige praecis en maaned, og det er vidst paa tide, I faar lidt update fra os.

Generelt gaar det rigtig rigtig godt. Vi kommer stille og roligt mere og mere ind i laerefaget, og at undervise er blevet en meget mere naturlig ting. Selv om man planlaegger undervisningen dage i forvejen, er det ofter noget helt andet, naar man staar ved tavlen og kan fornemme 120 forvirrede og uforstaaende oejne. Saa er man noedt til at aendre kursen helt og derfor er vi blevet meget bedre til at improvisere og tage tingene, som de kommer. Vi har proevet at tilfoeje noget nyt til skolen. Indtil videre har det vaeret saaledes, at alle skolens 450 elever havde en times sport paa samme tid to gange om ugen. Paa skolens sportsplads er der hoejest plads til, at 100 elever kan dyrke sport, hvilket vil sige, at de resterende 350 elever oftest bare sidder og kigger paa. Dette er i vores oejne ikke den mest optimale form for sport. Da der er fire forms paa skolen, har vi derfor gjoert saaledes, at hver form har en dag om ugen med sport, som vi staar for - og saa er der en dag med faelles sport. Det ser ud til at vaere en succes, og eleverne synes det er super sejt, at det kun er ders aargang, der faar lov til at dyrke sport den ene dag om ugen.

Sidste weekend var vi paa vores store safari til Serengeti National Park. For at komme dertil skulle vi paa en 4timers tur ad veje, der ikke helt kan beskrives. Men hvis man skulle goere et forsoeg, saa vil vi kalde det for noget, der er vaerre end en grusvej med store sten og enorme huller. Paa trods af store maengder stoev og en konstant humpen og rysten oplevede vi en helt fantastisk natur. Foerst kom vi igennem hoeje og frodige bjerge, hvor vi saa en masse smaa masai landsbyer. Og pludselig aabnede der sig en kaempe flad slette, der lige meget hvor man kiggede hen, gik i et med horisonten og saa ud til at blive ved og ved. Da Serengeti er en kaempe park, besluttede vi os for at tage en overnatning. Vores guide havde telte med paa en lille campsite midt ude i ingenting. Paa campingpladsen var der et lille og beskedent koekken med en meget venlig kok. Til vores store overraskelse fik vi den laekreste aftensmad, vi har faaet her indtil videre. Hvem skulle have troet, at en michelin kok fandtes midt ude i den afrikanske oedemark - og saa endda til en pris af bare 50kr :) Det meste af aftenen brugte vi paa at staa og vaere helt overvaeldede over nattehimlen. Det var helt bestemt ikke nogen almindelig stjernehimmel. Aldrig har vi set saa mange stjerner paa en gang! Om natten hoerte vi hyaener hyle og masse trampelyde, som vi senere fik at vide var boefler. Vi havde besluttet os for at staa rigtig tidligt op for at opleve dyrene helt fra morgenen af. Vi blev vidner til en helt fantastisk solopgang, der lige saa godt kunne vaeret taget ud af "Loevernes Konge".
I loebet af de to dage fik vi set en masse dyr, men det der gjorde det stoerste indtryk paa os var, at vi for det foerste saa to hunloever og deres unge paa meget taet hold og for det andet, at vi saa dem jage. Det var bare noget helt specielt at staa to meter fra en loeve med zebra rester i munden og hoere hendes dybe vejrtraekning af hendes anstregelser. Paa vejen hjem fra Serengeti fik vi mulighed for at se en masai landsby. Vi blev modtaget med velkomstdans, som bestod af nogle hop og en masse underlige lyde. Bagefter blev maend og kvinder delt op - Rune skulle over til maendene, hvor de gennem hop skulle vise deres mandlige styrke. Vi to piger blev sendt over til damerne, hvor vi fik store perlehalskaeder om halsen og dansede i takt med deres sang. En meget speciel oplevelse. Bagefter blev vi vist rundt af en meget "charmerende" guide (tjecj billederne), som fortalte os lidt om masai-livet. Det eneste en masai lever af er maelk, blod og koed fra deres koeer og geder. Og det var desvaerre meget tydeligt, at de mest af alt proevede at tjene penge paa vores besoeg. Efter to dage paa farten vendte vi tilbage til Shangrila med foelelsen af at vaere hjemme igen. Det er sjovt at taenke paa, at efter kun en maaned ser vi kaffefarmen som vores hjem, og vi har svaert ved at forestille os at vaere i kolde Danmark.
Den 7. i hvert maaned er der markedsdag i Karatu. Dvs. en masse fold slaar sig ned paa en kaempe graesmark og saelger alt fra dyr, toej og sko, groentsager og en masse skrammel. Deres boder er indrammet af taepper og der bliver raabt hoejt for at tiltraekke kundernes opmaerksomhed. Rent ud sagt er der kaos, men en sjov kulturel oplevelse.

I soendags ankom Christian, manden der ejer Shangrila. I den anledning var der i onsdags havefest for farmens godt 400 ansatte. Der vlev holdt taler og serveret mad til alle. Det var en oejenaabner for, hvor lidt en afrikaner faar at spise, for der blev bare skovlet ind! Da oel er en dyr vare i forhold til andre ting hernede, var farmens arbejdere ikke bange for at tage en oel eller flere. Dette var med til at skabe en rigtig god stemning til en masse dans senere. Vi fik danset en masse afrikansk dans og i det hele taget var der en helt saerlig atmosfaere, som vil foeler os heldige over at opleve.
Under festen snakkede vi med direktoeren for cafekaeden "Baresso" og direktoeren for "United Coffee". De havde tidligere paa dagen set skolen sammen med Christian og set os, hvor vi var i gang med at undervise i engelsk. De var chokerede over, at vi kun havde 7 boeger til 60 elever. Det, og saa det faktum, at de synes vi udretter et stort stykke arbejde gjoerde, at de valgte at donere penge til, at hver eleve paa skolen kan faa en engelsk bog. Det er fedt, at andre synes vi goer en forskel, og vi glaeder os til at faa boegerne.

I gaar tog vi tre danskere paa happy days pub. Efter flere uger med pasta, ris og koedsauce var glaeden ved at faa en pizza paa pubben ubeskrivelig. Senere paa aftenen faldt vi i snak med bartenderen, der virker til at vaere manden, der ved hvor de gode fester er i Karatu. Han tog os med paa et aegte afrikansk diskotek. Fredag er ikke den dag, hvor der sker mest, men paa trods af det, fik vi som de eneste gaaet til den paa dansegulvet. Det er i hvert fald ikke sidste gang vi kommer der.