Endelig er vi naaet til Zambia og turen hertil har ikke vaeret helt nem.
Efter saa meget boevl med vores pas og visum satsede paa, at resten af vores tur vil gaa smertefrit. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi tog fejl. Sidste tirsdag var det meningen, at vi skulle tage et tog fra Dar Es Salaam til Zambias hovedstad, Lusaka. Da vi kom til stationen tirsdag vik vi at vide, at toget var 24 timer forsinket. Vi var to meget negative personer, da vi tog tilbage til vores hotel, men heldigvis havde vi en snaksaglig taxachauffoer, der fortalte os om et nyt shoppingcenter i byen. Da vi ikke har sat vores ben i noget, der ligner et shoppingcenter de sidste tre maaneder, blev straks mere positive - specielt da vi fandt ud af, at der ogsaa var en biograf.
Naeste morgen styrtede det ned og da Dar har et virkeligt daarligt kloaksystem, var samtlige gader oversvoemmet, hvilket ogsaa resulterede i et kaempe trafikkaos. Der er 8km fra centrum til togstationen, men efter to timer i en taxa, hvor vi stadig ikke var naaet til stationen blev vi noedt til at goere noget drastisk. Vi steg ud af taxaen og zigzaggede mellem trafikken med al vores oppakning resten af vejen. Da vi endelig kom til stationen fandt vi ud af, at toget var yderligere fire timer forsinket. Her stoedte vi paa en amerikaner og hendes zimbawiske kaereste, som vi aftalte at dele en kupe med.
Det burde tage 42 timer at koere fra Tanzania til Lusaka, saa vi burde derfor have vaeret der fredag middag. Fredag morgen, da vi vaagnede, stod toget stille 20km inden graensen og havde ikke koert siden kl.5 om morgenen, da der var problemer med lokomotivet. Saaledes sad vi stille til kl.2 om eftermiddaegn, hvor der kom et andet tog og skubbede os til naeste station. Naeste morgen var det praecis det samme og toget holdt igen stille i 8 timer, dennegang paa grund af en luftpumpe. Paa dette tidspunkt var vi virkelig begyndt at blive utaalmodige og frustrerede, og vi kunne ikke forstaa, hvordan det kunne blive ved med at gaa ud over os. Luftpumpen blev skiftet ud samme morgen og vi koerte videre. Kl.13 standsede toget igen... Denne gang var det ikke vores tog, der var noget galt med, men et tog foran os, der var gaaet i stykker, og som vores lokomotiv derfor var noedt til at koere ud og skubbe. Nu blev det for meget for os - vi havde nemlig booket en tur i Livingstone, naer Victoria Falls og vi kunne lige pludselig se, at tiden var ved at loebe fra os, da der trods alt var 500km fra Lusaka til Livingstone. Efter at have opholdt os i toget i 67 timer hoppede vi af toget og sammen med det par vi boede med, fandt vi en lastbil, der koerte os til Lusaka. Vi opdagede hurtigt, hvor korrupt det Zambiske politi er, da lastbilen paa en straekning paa 300km blev standset syv gange og paakraevet bestikkelse. Der var saagar en politimand, der var saa aaben omkring det, at han ganske uden bekymring sagde: ''Give me some money so I can buy drinks for my children. This is not corruption, because I'm being honest about it.'' :)

Endelig ankom til Lusaka, hvorfra vi naeste morgen tog en bus til Livingstone. Det kan slet ikke beskrives, hvordan det var at komme til hotellet efter en uge med saa mange strabadser og uden et eneste bad. Naa vi nu kigger tilbage den sidste uge, kan vi godt de se det sjove i det hele og synes det har vaeret en meget interessant oplevelse. Nu har vi officielt afproevet alle transportmidler i Tanzania :)

I gaar skulle vise sig at blive en af de vildeste dage i vores liv. Vi havde meldt os paa en halvdags adventure tour, hvilket indebar rapelling, flying fox og gorge swing. Vi lagde ud med at rapelle fra en 96m hoej klippevaeg og det var vildt fedt. Endnu federe var det at proeve flying fox - her er man koblet til en line, der er spaendt op mellem to klippesider. Ved at tage tilloeb kaster man sig ud i ingenting og glider langt ud mellem de to klipper i 100m hoejde. Det va saa sjovt og man foelte sig bogstavelig talt som Superman. Og saa kom vi til gorge swing - den vildeste oplevelse vi nogensinde har proevet. Folk sammenligner det lidt med bungijump, men her har man i stedet hovedet opad. Foerst tog vi en tur sammen, hvor vi var spaendt sammen og skulle lade os falde baglaens ned i dybet, hvorefter vi svang frem og tilbage. Bagefter gjorde vi det hver for sig, men denne gang med front til kloeften, saa man i stedet skulle tage et skridt ud og lade sig falde. Det var vildt graendeoverskridende, da det modstrider ens fornuft at traede ud i ingenting og vide, at man falder - langt! Det kan ikkw beskrives med andre ord end ''AWESOME''. Vi var helt hoeje af adrenalinen efter turen.
Ikke nok den denne action packed tur, skulle vi bagefter ud at flyver over Victoria Falls med en saakaldt microlight. Det kan beskrives som to saeder med tilhoerende vinger og ellers er den helt aaben. Det var en fantastisk maade at opleve Victoria Falls paa.
I morges tog vi paa en gaatur ved vandfaldet. Noget helt specielt for Vic Falls er, at der altid er en regnbue lige hen over vandfaldet, naar solen skinner, hvilket er vildt flot.

I morgen skal vi udforske selve Livingstone by og vil tage en overnatning her, foer turen gaar til Marokko paa torsdag.