Loerdag d. 21/4 besluttede vi at nu skulle det vaere. Efter at have vaeret paa Macchu Picchu og se ruinerne, foelte vi, at vi ikke havde faaet set hele Sacred Valley. Vi besluttede derfor at koere lidt rundt paa MTB, udforske omraadet, sove i Sacred Valley og koere tilbage naeste dag.
Loerdagen blev brugt paa praktiske ting, som vores kaere guide fra Inka-Jungle turen, Chavo, hjalp os med. Foerst tog han med mig over paa "det sorte marked" hvor vi kiggede paa forskelligt originalt outdoor-udstry til halv pris og derefter tog vi paa loerdagsmarkedet, som vel bedst kan beskrives som et loppemarked. Her kan man faa alt "second-hand", mere eller mindre slidt og ubrugeligt. Sjovt var det dog hvordan folk forsoegte at saelge billedroers-tv fra 80èrne, dukker med lemmerne spredt ud i en rode-kasse og rustent vaerktoej fra det forrige aarhundrede.
Chavo gaar sin runde her hver eneste loerdag for at koere et kup - i dag var der dog ikke helt i sproejten. Efter en masse gode historier over en frokost blev jeg hentet af Chavos ven paa en scooter og koert rundt i byen. Vi skulle finde nogle passende cykler at leje, men de var aabenbart opbevaret langt vaek fra centrum. Op i de mere fattige kvarterer kom vi og jeg fik forhandlet prisen ned til omkring 100kr pr dag - cykler er bestemt ikke billige at leje her i forhold til Ecuador!!
Soendag morgen fik vi leveret cyklerne helt ind i gaarden paa Pariwana og var klar til afgang. Da jeg har faaet de sidste dessinger fra vores udlejer vender jeg mig om, og vupti, der staar Nanna S fra min gymnasie-klasse og smiler. En artig overraskelse var det at hende og hendes veninde Rikke pludselig skulle bo paa samme hostel som os.
Afsted med collectivo (dele-taxi) til Chinchero gik det, med cyklerne paa taget og hoejt humoer. Det foerste stykke var meget opad og vi var ret glade for at have taget bussen det foerste stykke. Hele turen til Ollantaytambo, som vi planlagde at overnatte i, var omkring 70km. Det lyder ikke af meget, men i disse hoejder er selv en lille bakke paa 4-500m ulidelig.
Da vi blev sat af i Chinchero kunne vi nyde nedkoerslen mod Maras og Moray. Jeg fangede en lastbil og blev suget hele vejen ned. Vi korte videre ned mod Salinas hvor vi planlagde at se nogle salt-sletter hvor der udvindes salt. Midt i ingenting skulle vi pludselig betale 25kr i vejskat (paa en grusvej!?), men det viste sig ogsaa at vaere indgangsbilletter til salt-sletterne. De var flotte, men saa heller ikke mere end det. Jeg var mere imponeret af vejen derned som var ret udfordrende og stejl med masser af klipper paa den smalle sti. Vi kom ned til floden som loeber nede i Sacred Valley og besluttede at tage den "off-the-beaten-track" endnu engang. Det blev en sevaerdig tur langs floden paa smalle stier og gennem bittesmaa landsbyer med en 3-10 huse. At de har adgang til el og kabel-tv i selv de fjerneste egne kommer ikke laengere som en overraskelse, men det ser alligevel spoejst i det rene ingenting hvor husene og de sanitaere forhold minder om noget fra 1800-tallet.
Paa et tidspunkt blev stien til et smalt spor med en stejl skraent ned til floden og en masse nedfaldne klippe-stykker fra et stenskred, saa vi maatte traekke cyklerne en del af vejen. Haaber var at vi fandt en bro til den anden side af floden, hvor den egentlige civilisation var placeret.
Efter flere km paa ufremkommelige stier og en stigende mistillid til at missionen ville lykkes kunne vi endelig skimte en bro i horisonten. Da vi kom taettere paa var det egentlig bare en gammel skroebelig bro med togskinner paa, men over kom vi, jublende glade for ikke at skulle vende om. Lige inden broen laa en lille samling huse og en gammeldags rusten vindmoelle konstrueret et par jern-staenger som vi da selvfoelgelig kravlede op i fik nogle gode billeder.
Turen gik videre mod Ollantaytambo som var endestationen for dagens cykeltur. Det tog yderligere 1,5t efter at have krydset broen og da vi naaede frem lignede Jakob en haengt kat. Heldigvis er det ikke det en frokost ikke kan rette op paa og vi var pludselig friske igen med fornyet energi. Vi fandt et lille hyggeligt hostel og gik tidligt i seng oven paa dagens strabadser.
Naeste dag startede med en frisk loebetur og derefter lidt seightseeing rundt i byen for at se de gamle inka-ruiner.
Ved middagstid splittede vi op. Jakob skulle tage bussen til Maras hvor der laa et stort inka ruinkompleks som efter sigende skulle vaere flottere end selveste Macchu Picchu. Jeg begyndte cykelturen med lidt soegen efter den sti der skulle foere op til Maras (cirka 400 hoejdemeter). Jeg fandt den og inden laenge stod jeg paa en totalt oede grusvej og var punkteret. Heldigvis var cyklen til at lappe uden problemer og jeg begav mig videre. Snart gik turen stejlt opad med dusinvis af serpentiner-sving, hoejere og hoejere op og tilsyneladende laengere og laengere vaek fra civilisation. De naeste 2t saa jeg ingen mennesker eller beboet bebygning overhovedet og jeg var i tvivl om jeg var koert den rigtige vej op i bjergene. Vejen havde splittet sig utallige gange og jeg var reelt uden chance for at vide om jeg koerte i den rigtige retning. Efter et par timer kom jeg ret udmattet frem til en landsby som jeg regnede med var Maras. Det var imidlertid nabobyen Moray og efter at have spurgt mig lidt omkring kunne jeg konstatere at jeg havde drejet forkert og egentlig koert en meget laengere vej. Klokken var nu blevet saa mange at jeg ikke ville kunne naa til Maras og jeg besluttede at vende snuden hjemad mod Cusco. Nedad gik det til krydset hvor vi tidligere havde moedtes og her sendte jeg en besked til Jakob om at jeg desvaerre var faret vild og var paa vej hjem. Her tog jeg en minibus fyldt med lokale op til Chinchero hvor vores dag var startet. Kaephoej valgte jeg her at stige ud af bussen for det var jo kun 30km nedad bakke herfra og vi havde jo ikke lejet cyklerne for at smide dem paa tagene af busserne. Det skulle selvfoelgelig vise sig ikke kun at vaere nedad og turen hjem blev pludselig meget lang og uoverskuelig. Ikke nok med det begyndte det at regne og blive moerkt. Lige inden Cusco havde jeg pludselig en 2km lang stigning foran mig som foerte op til slummet, der ligger i udkanten af byen. Her naaede jeg toppen helt udmattet og i total moerke kl 18. Resten af turen var nedad og til at overskue, men med en del trafik, ingen gadelys og mange ufattelig skrappe bump paa vejen var det alligevel lidt af en udfordring. Da jeg endelig kom ned til selve byen var det en formsag at komme tilbage til hostellet, forhaabentligt moede Jakob og aflevere cyklerne. Hverken udlejer eller Jakob var dog at spore nogen steder og jeg blev noget bekymret for om han nu var ok. Oppe i filmrummet hvor jeg hyggede med Julie og Emilie, fik jeg pludselig en besked om at Jakobs mobil nu havde faaet signal. Jeg fik ringet ham op og sikret mig at han var i orden og paa vej tilbage til Cusco i en minibus.
Alt var i orden da vi moedtes paa en restaurent lidt senere og vi fik vendt den lidt mislykkedes hjemtur til en positiv oplevelse. Jeg kan i hvert fald nu se tilbage paa den som en kaempe oplevelse og noget lidt ud over det saedvanlige!