Profile
Blog
Photos
Videos
Efter vores helt sublime oplevelser i Huacachina, valgte vi at aendre lidt i vores planer om at tage til den dybeste kloeft i verdenen (taet ved Arequipa), og i stedet forsaette direkte til Cuzco. Herfra har vi nemlig booket vores tur til Macchu Picchu, som starter mandag d. 15. april.
Turen dertil var noget vi gerne ville have vaeret foruden. Efter at have ventet i over 3t ved bus-terminalen i Ica kunne vi kl 21 drage sydpaa mod Nazca og derefter nordpaa, direkte op i Andesbjergene. Turen tog 17t, hvilket normalt er overskueligt saa laenge man har selskab og lidt underholdning med. Problemet var bare at meget af turen foregik om natten, og med 5-8 skarpe sving i minuttet, som desuden blev rundet med alt for hoej fart, var det en umulighed at faa sovet. Saa er 17 timer pludselig lang tid i en bus! Servicen, som var langt over standard (toilet om bord, masser af film paa skaermen og lidt snacks) var dog ikke til at klage over - ej heller den hidtil umatchede udsigt naar vi koerte gennem fantastisk frodige dale med brusende floder. At vi undervejs passerede flere pas et godt stykke over 4000m (som resulterer i hovedpine og svimmelhed naar man kommer lige fra havvniveau) var heller ikke en ting, der gjorde turen bedre. Frem naaede vi dog, i et stykke og fulde af optimisme for de kommende dages udskejelser.
Selve byen var ubeskrivelig at komme frem til. Efter at have koert nedad et godt stykke tid saas Cuzco pludselig dybt nede i en dal. Udsigten blev ikke mindre god, da vi rent faktisk naaede ned i byen og kunne nyde de utrolige omgivelser. Hele byen er brostensbelagt og meget gammeldags med et utal af kirker og andre arkitektoniske skoenheder. Skoent var det at ankomme til frodige Cuzco efter nogle dage i total oerkenlandskab!
Vi fandt det i saerklasse bedste og fedeste hostel som jeg har boet paa gennem hele rejsen - nemlig Pariwana backpacker hostel. Lokationen i byen er helt central og selve bygningen er et gammelt kolonialt hus fra 1500-tallet, der emmer af god backpackerstemning. Vi har vores egen lille Plaza i midten af bygningen, gratis morgenmadsbuffet, internet-cafe, bordtennisbord, egen restaurent/bar/cafe, WIFI og sidst, men bestemt ikke mindst, DYNER og de BEDSTE senge. Kort sagt, champagne lifestyle on a lemonade wage.
Torsdagen blev brugt paa afslapning, bordtennis, udforskning af denne smukke by og lidt planlaegning af de naeste dages begivenheder. Torsdag var ogsaa den dag hvor vi opdagede at der boede hele 5 danske toeser paa hostelet - vi var naermest en lille koloni.
Fredag udforskede vi San Pedro markedet, som er en samling af tusindevis af smaa baader hvor man kan koebe alt fra eleksirer mod de maerkeligste sygdomme, mere normale souveniers og mad i alle afskygninger. Frokosten, som er overdaadig og uden tvivl den bedste so far i Peru, bliver hver dag indtaget i dette marked for den nette sum af 3,5 soles (svarende til 9kr).
Resten af dagen gik med en loebetur (der naer kostede mig livet pga den manglende ilt) og en hel masse bordtennis.
Om aftenen havde vi aftalt at lave aftensmad med Julie og Emilie. Efter at have koebt mad og sprut ind til aftenen, erfarede vi dog at koekkenet var optaget. Vi besluttede derfor, utroligt klogt og modent, at starte med at spille lidt kort inde paa pigernes vaerelse. 1,5t og en flaske sprut senere startede madlavningen, som nu var yderst morsom at kokkerere! Spist fik vi og snart gik turen mod et andet hostel, som er kendt for nogle gode fester. Sammen med os var snackeren (opkaldt efter sine 25 poser chips som han medbragte paa busturen fra Lima), som udover at tilbyde os en masse chips, ogsaa smed en lille gennemsigtig pose med weed i puljen - vi skulle jo have en sjov aften! En sjov aften blev det, dog uden weed. Man maa sige, at de kan finde ud af at feste her i Cuzco (eller det kan backpackerne i hvert fald) for efter at have holdt maskefest paa Wild Rover, havde hostelet soergede for gratis partybus hen til aftenens naeste stop, The Temple. Paa dette fine diskotek, ligeledes i en gammel kolonial bygning, dansede vi til den lyse morgen og havde en fest uden lige. Morgenen efter naevner vi ikke noget om...
Loerdag erfarede vi hos vores Macchu Picchu arrangoer at vores ellers inkluderede river-rafting tur var aflyst og at den alternative tur de tilbudte, ikke var vaerd at skrive hjem om. Kvikke som vi er, fandt vi straks et andet firma og bestilte en dobbelt saa lang tur til de samme penge.
Soendag morgen maatte vi derfor aaaalt for tideligt op og derudaf i privat bus mod Rio Urubamba, et par timer vaek. Sammen med os var en anden dansk laegestuderende ved navn Peter. Hele vejen fik vi gode raad om vores videre rejse i Bolivia, Chile og Argentina. Ham og kaeresten havde startet deres rejse helt sydpaa i Patagonien og var nu paa vej nordpaa, den modsatte vej af os.
Spaendte og fulde af forventninger satte vi os i baaden, fik de saedvanlige sikkerheds-instrukser og saa var det ellers bare igang med at padle. Vandet var pi... koldt i forhold til Ecuador og selvom vi havde vaaddragt, bukser, jakke og redningsvest paa, var det alligevel en lettelse naar solen sommetider tittede frem.
Selve floden var en smule skuffende og ikke saa vild som haabet - maaske var det fordi jeg allerede havde proevet det i Ecuador. Vi formaaede dog alligevel at falde af raften, da vandet i et mindre vandfald vaeltede ind over raelingen og fik den til at tippe rundt. Et oejeblik var man fanget i vandet under baaden, men der gik ikke lang tid foer man igen ramte vandoverfladen og med utrolig fart bevaegede sig ned ad floden. Sikkerheden var dog helt i top med flere redningsbaade og kajakker og vi foelte os paa ingen tidspunkter udsat for noget farligt. Efter 3t rafting sluttede vi dagen med en overdaadig frokost serveret i smukke omgivelser i Sacred Valley, lige ned til floden.
I morgen gaar turen mod Macchu Picchu hvor vi har valgt jungle-trekket i stedet for den originale rute. Det betyder at vi gaar mindre, men til gengaeld skal koere MTB-downhill (fra 4800m) og Zip-line undervejs. Mere om dette i naeste blogindlaeg!
- comments