nu gaar vi paa skinnerne.

det er som om hvert braet bringer os videre, et skridt mere, et skridt mere, skinnerne slaar rytmen af vores skridt, takten af vores gang og vi gaar. for mit blik glider skinnerne forbi som fede langsomme slanger paa braedderne der alle er forskellige og dog, passerer vi dem som var de ens. de udgoer helheden, moensteret paa togets bane, paa vores bane. og vi gaar bare rytmisk derudaf. solen er ved at gaa ned men jeg vil blive ved med at gaa.

denne tid naar dagen ender, aftenen kommer. solen er paa sin vej vaek og alting skinner med sit eget lys. hver lille sten lyser med det lys solen har givet den idag, alle blomsterne har kraft og energi for dagens 11 time, det er den sidste tid, den sidste energi, saa staerk, det sidste vindpust foer natten begynder, det er nu! og alting siger "se mig, jeg er her, jeg lyser foer nattens kommer, for dagen farvel, jeg lyser fordi jeg er til. se mig"

og skinnerne foelger floden, floden foelger skinnerne og vi foelger bare efter, stroemmen af livet der loeber forbi og dagen der gaar i staa, natten der gaar igang og vi gaar. alting gaar sin gang. floden stroemmer, skinnerne loeber. vi gaar.

fuldmaanen skinner over os, lyser vores vej op og natten foerer os videre paa vores vandring. ud til havet.

now we walk on the rails.

it is like every piece of wood brings us further, one more step and one more. on and on. the rails hit the beat of our steps, and we just walk.

the rail follows the river, the river follows the rail and we just follows it alle, the stream of life that flows in us. around us. the day that goes by, the night that begins and our endless walking. everything walks its' own way, the river flows, the rails run and we walk.

the fullmoon shines above us, lights our way, the night takes us further on the walk and leads us to the sea.