pludselig har jeg tilbagelagt alt for mange km alt for hurtigt. bjergene forsvinder bag mig, jeg naermer mig soeen og der er stadig lang tid til at mor kommer og besoeger mig, jeg maa gaa langsommere! men det er svaert at saette farten ned, det er svaert at stoppe med at gaa, foedderne fortsaetter bare, km glider langsomt forbi mig. jeg har ingen boeger. tankerne overtager min hjerne, naturen overtager min hjerne, jeg taenker paa mad, hvor jeg skal sove, jeg taen...

at finde sin vej alene. solen skinner og alligevel er jeg trist. det er saa svaert at skilles fra nogen man har delt saa meget med, man har delt alt med. men at finde min egen vej, alene, er min nye udfordring og jeg vil tage den op med styrke. og taalmod (saa godt som jeg nu kan). jeg moeder mange mennesker paa min vej selvom vandringen mest har vaeret paa oede veje gennem smaa bitte landsbyer, langs floden. menneskerne jeg moeder hjaelper mig meget, de giver m...

en besvaerlig vandretur paa kystens skarpe klipper medfoerer maerkelige moeder og ud over vanskelighederne vandt vi en masse fisk som vi spiste til frokost! det var vaeldig skoent. a difficult walk on the sharp cliffs of the coast brings us a lot of fish for lunch. very lovely.

Endelig loeser mysteriet sig og man finder sin ven igen. saa mange mennesker hjalp mig i denne maerkelige mission og til sidst lykkedes det: jeg krydsede graensen til albanien og pludselig var han saa taet paa. morgenen efter stoppede jeg bilerne: de sagde, han kommer gaaende denne vej et par km tilbage! og vi gik hinanden i moede. nu er vi paa vej igen. jeg har fundet en ny vandrestav og her ses vi i soendagstoejet under solen. finally the mystery solved itse...