Nu er de sidste eksamner overstået og ferien er begyndt. Føler dog ikke helt den står på 100% ferie for mig, da Seoul venter lige om hjørnet dvs. imorgen kl 14.25, er der afgang mod Korea. Så lige pt befinder jeg mig i et stort flytte/pakke rod - ved godt jeg har prøvet det før, så burde jo efterhånden være ekspert på området. Men denne gang har jeg ikke rigtig mulighed for at lade nogl ting blive tilbage (stiller dog en kasse med ting hos Kris aka surferdude), så skal have næsten alt med! Og endnu engang er jeg begrænset til 20 kilo! Ja ja ved godt, at jeg jo ikke burde have mere end det, for det var det jeg kom med, men kan jo nok ikke sige mig helt fri fra at der muglivis har foregået en smule shopning. Dog kun en smule, det er mine mange intellektuelle bøger, der fylder!

Men hvad har jeg så lavet i den sidste måneds tid...

Weekenden den 23-25. oktober var jeg på herlig weekendtur med Mette, Ellis og Isak til Byron Bay for at springe i faldskærm meget meget tidligt lørdag morgen. Jeg har aldrig prøvet noget så fedt, og af alle mine adrenalin sus er dette bestemt det aller bedste. Det er faktisk lige før, jeg dropper adrenalin sus søgen efter dette, for intet kan slå følelsen af at suse med 220km/t fra 14.000 fod med udsigt over Byron Bay, Surfers Paradise, havet og fantastiske landskaber. Selve frifaldet varede omkring 1 min - føles dog mere som 10 sek, derefter svævede vi ca i 5 min, hvorefter vi lavede en perfekt landing.
Eftersomvi var blevet hentet kl 6.30 havde vi hele dagen foran os, så efter en solid brunch tog vi på stranden for at få en lille lur. Godt stegte, kørte vi op til fyrtårnet og fik sat ben på det mest østlige punkt i Australien.
Tilbage på hostellet biksede vi en fantastisk spaghetti-kødsovs sammen med dertil hørende øller og cider, og så skulle vi da lige snuse lidt til det famøse natteliv. Jeg var dog ikke synderligt imponeret, luften var så tyk af sex og man kunne se jagtblikket i alle folks ansigter, at Mette og jeg tog rimelig tidligt hjem. Ved ikke om vi er blevet for gamle, eller om vi egentlig bare var lidt skuffede over, at der ikke engang var en enkelt ungersvend, der kiggede vores vej...

Torsdag d. 29. oktober kom Kris endelig hjem efter sin ferie, så efter morgen løbeturen kom jeg hurtigt på et tog ud til kysten for at se ham igen. Tog det ret cool hele vejen, ingen sommerfugle eller lign, lige indtil stationen inden. Så begyndte sommerfuglene godt nok at flakse rimelig heftigt, og det eneste jeg kunne tænke på var, at jeg faktisk ikke helt kunne huske, hvordan han egentlig så ud i real life og ikke bare på et billede! Nå men mig ud af toget med meget langsomme skridt og aldrig har en tur op af et par trapper føltes så nervepirrende, men da jeg så så ham i det fjerne, var min tanke: Uh, du er da ret så lækker (heldigvis). Heldigvis tænkte han det samme! Han havde været så sød at importere lidt gaver til mig: en lille lilla, hæklet skildpadde nøglering, bodyscrub og sæbe med kokos duft (me like) og min helt egen skræddersyede læderjakke, så jeg kan cruise med på motorcyklen også når det er køligt og på længere ture. Har efterhånden fået kørt den godt til med et par lange ture til Brisbane og Byron Bay. Var oppe på 150km/t den ene gang på motorvejen - det føles meget meget stærkt.

Søndag d. 1. november fyldte Sine år (hende jeg skal besøge i Tokyo), så hun havde inviteret til boller og kage i læsevis - mums siger jeg bare. Der blev disket op med ikke mindre end 5 forskellige slags kager, slik, hjemmebagte boller, varm kakoa med flødeskum, så ja helt rigtigt gættet: både min frokost og aftensmad den dag bestod af kager og boller i hobetal. Sikke en mavepine det resulterede i!

Om tirsdagen var jeg til mit første (og sidste) hestevæddeløb. Dagens arrangement var ekstra fancy, fordi det store Melbourne Cup løb foregik samme dag, så alle var virkelig dresset up. Havde da også gjort mit bedste på trods begyndende elefant influenza, som Kris så venligt havde delt med mig. Jeg var dog ikke forberedt på, at det ikke var hestene men kvinderne , der var til udstilling. Det var jo lige før, at mændene befølte kvinderne på tænderne for at sikre, de var egnede til videre avl!
Ja så det blev en kort fornøjelse med at par løb for mit vedkommende. Istedet tog Birna og jeg tilbage til byen for at kigge lidt i butikker. Av av det blev en dyr fornøjelse, men følte jeg fortjente det fordi 1. jeg var ved at blive syg og 2. læseuge og eksamensuge rasede om ørerne på mig.

Weekenden d. 6-8. november var jeg med Kris i en lille surferby - Yamba, hvor vi hyggede og han surfede, off course! Vi kørte rundt til de små omkringliggende strande osv og det ene sted var der en lille flok delfiner der var ved at spise. Ih første vilde delfiner ever... Vi fik frisk seafood til frokost og aftensmad, så fik smagt både krabbe, bugs, haj og div fisk. Og det bedste: det blev alt sammen lavet af Kris. Men som de fleste nok vil give mig ret i, er første "ferie" tur sammen også der, hvor man lige lærer en ting eller to om hinanden, som endnu har været forsøgt skjult, og man lige bliver hevet lidt ned fra den lyserøde sky (nogen der mindes en status update indeholdende noget om en lyserød sky J?). Så der var da lige et par ting, der skulle sættes på plads.

Ugen efter har stået på 3 eksamner, hvilket har været ret hårdt. Dels fordi det er en helt anden eksamensform, dels fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle forvente overhovedet og dels fordi 3 på en uge er rimelig presset. Håber dog ikke, det har skadet kvaliteten alt for meget, vil gerne have et nogenlunde andstændigt resultat. Får dog først endelige karakterer d. 4. december.
Men efter den sidste eksamen - fredag d. 13! - mødtes vi alle til øl og frokost på vores unipub. Det var en herlig måde at slutte semestret på og få sagt held og lykke fremover til dem, som havde deres aller sidste eksamen og nu var blevet masters.
Om aftenen mødtes jeg med nogle af de danske piger, som desværre også skal hjem nu her, til bbq og hygge. Efter maden og min kæmpe cider var blevet tømt, tog jeg med Kris tilbage til kysten til endnu en dejlig weekend i hans selskab.
I bilen på vej tilbage til Brisbane søndag eftermiddag, havde vi en af de der herlige samtaler om, hvordan så når jeg tager afsted. Puha det får sgu det hele til at blive meget virkeligt, og det lægger lidt en dæmper på min glæde. Går fra den ene ende af følelsesregistret til den anden på et sekund og er meget ambivalent omkring at skulle afsted. Men hallo ingen fyr skal forhindre en i at gøre de ting, man vil, eller mindske glæden ved at gøre dem! Månedens visdomsord fra oraklet.
Om aftenen mødtes jeg med Birna, min islandske veninde, til en lille afskedsmiddag. Vi havde ikke lige overvejet, at mange restauranter har lukket søndag, så det tog os et par ommerter at finde en åben en. Men så fik vi prøvet den cheesecake, jeg har savlet over i godt 4 mdr nu. Men Sara, den slår på ingen måder din, den når den faktisk ikke engang til sokkeholderne! Bagefter gik vi en romantisk aftentur ved vandet og fik taget en røvfuld billeder (alle rimelige uskarpe). Hader farveller, kan jo ikke finde ud af det, så da vi krammede farvel for 3 gang og Birna begyndte at få tårer i øjnene, skyndte jeg mig at smutte. Birna er nok den pige, jeg kommer til at savne mest af dem som tager hjem, men forhåbentlig ser vi hinanden igen. Har altid gerne ville til Island J

Søndag nat begyndte jeg så at pakke, og det fortsatte jeg med hele mandag. Måtte ringe til mig landlady og spørge efter en vægt og en sort affaldssæk. Har jo kæmpe plads- og kilo krise. Har prøvet at løse krisen ved at indkøbe 3 kæmpe vacuum poser, så nu kan kufferten lukkes, men kiloen er stadig et stort problem. Men jeg ser det fra den lyse side - sådan skal det være, når man skal afsted på et længere eventyr.

Pakning er ikke den eneste forberedelse. Der er også blevet købt gaver til alle i min værtsfamilie: far, mor og 2 døtre på henholdsvis 11 og 14 år (er spændt på at se, hvor forskellig hun er fra Andreas, som jo er 15 nu ). Har købt en kæmpe æske Anthon Berg chokolade til forældrene (så bliver det ikke mere dansk) og en bog til hver af de 2 piger, så vi rigtig kan øve os i at læse engelsk. Der er også blevet købt gaver til mine to chefer, de får hver især en dåse danske småkager - vanillekranse og alle de andre gode klassikere. Det er en meget vigtig del af det at etablere et venskab at give hinanden gaver og den vej igennem vise ens intention om et langvarigt venskab. Det har været lidt svært at finde gaverne - de andre, som er australiere, har købt typiske australske ting såsom vin, men jeg følte mig lidt som en snyder, da jeg jo ikke er australsk. Men i min quest rundt efter gaver faldt jeg over Anthon Berg og småkagerne, og havd er så mere dansk! Jeg har også lavet et lille fotoalbum med min familie og mine veninder, så jeg har lidt visuelt, når jeg fortæller om jer. Skal prøve at holde det sobert, koreanerne forstår alligevel ikke vores humor.

Så er der vel ikke mere at fortælle denne gang, de sidste dage er blevet brugt på at sige farvel mindst 1000 gange til de forskellige, så det har været hyggeligt men også lidt trist.
Næste indlæg bliver om mine eventyr i Seoul, og da der er mange fra mit studie, der også er interesserede i at læse om det, bliver næste indlæg på engelsk (undskyld mor).
Nu vil jeg panikke lidt i mit stille sind, mens jeg for 117 gang tjekker, at jeg har husket alt. Og så kommer Kris og henter mig og kører mig i lufthavnen i morgen formiddag.

Håber at høre fra en masse af jer, om hvad I går og laver, og hvordan I har det. Et sidste varmt knus fra Australiens sommer - nu står den på sne og frostgrader de næste 3 mdr. Øv havde ellers lige fået sådan en lækker grundkulør, og nu skal jeg tilbage til det evigt umoderne spøgelses gennemsigtig!