Så blev det tid til endnu et indslag på bloggen. Skal prøve at gøre det kort, men selvom det kun er små ting, der er sket her, fylder de meget i min hverdag, så indlægget skal jo nok blive langt som sædvanligt.

Meget af tiden her går selvfølgelig med lektier, man er vel hernede for at studere, så det vil jeg ikke kede jer med. Er selvfølgelig lidt stresset over pludselig at være tilbage i bøgernes verden og er da også begravet i lektier, men som altid finder man jo en måde at klare det hele på.

Fredag d. 21. August stod jeg tidligt op og tog toget og bussen til Surfers Paradise for at besøge Line (Sofies veninde, der besøgte os tidligere) og tage til Salsa fest om aftenen på Q1. Klubben ligger på 72. Etage - tror på det var en fed udsigt over Surfers J
Jeg var rundt og kigge i byen og fik shoppet en smule UPS. 2 par bukser og et tørklæde - $25 ja tak. Var også nede på den berømte/berygtede strand en stund og fik taget et billede af skiltet over Surfers. Der erplaner om at renovere hele strandfacaden i Surfers, hvilket betyder, at dette skilt vil blive fjernet, og det har virkelig fået folk op af stolene i protest. Så vi må se, hvad det ender med, men selve planerne ser virkelig lækre ud.
Tilbage i Lines lejlighed fik vi spist en masse lækker sushi og drukket den berømte Goone (papvin). Det blev dog kun til et halvt glas for mit vedkommende (havde præsentation i skolen næste dag, ja en lørdag!). Efter middagen tog vi til forspil (som de siger på norsk) hos nogle af Lines venner. Da musikken virkelig spillede tog vi til Q1, hvor jeg mødtes med Sofie og nogle af vores salsa dansende bekendte. Fik heldigvis smyget mig udenom at danse med dem. Dur bare ikke til det der mand-dame dans, vil sgu bestemme lidt for meget til at det går helt godt. Festen sluttede kl 00 dut og så var det ellers bare hjem til Brissie og få bare en smulle nattesøvn inden timerne næste dag. PS. Præsentation forløb udemærket trods halvsovende tilstand under fremlæggelsenJ

Denne aften stod også i festens tegn, da jeg skulle til Graffiti party. Alle skulle have hvide t-shirts på, og så blev tusserne ellers fundet frem, og de helt store mesterværker blev krearet. Det var alle tiders fest, hvor jeg fik talt med rigtig mange fra mit studie for første gang. Jeg vil også påstå, der er et par stykker, som jeg er ved at blive faktiske venner med, hvilket er rigtig dejligt. Til festen mødte jeg også min første australske fyr, som ikke var hverken under 21 eller over 35. Utrolig hyggelig at snakke med - eneste kommentar herfra: Hvad sker der for ikke at spørge efter mit nummer! Hmrf...

For at forøge mine jobmuligheder/chancer har jeg været på et RSA- Responsible Serving of Alcohol kursus. Utroligt givende kursus, jeg er nu i stand til at identificere personer, som de er på vej til at blive unduly intoxicated (aka pattevisne), og gribe dem an på den mest ansvarlige og fornuftige måde for alle parter! De har ret strikse regler hernede for tilladt opførsel under påvirkning af alkohol, og de fleste danskere har da også efterhånden oplevet at blive smidt ud mindst en gang. Jeg har været skånet fra dette, nok dels fordi jeg ikke har været så meget ude, og så er de andre blevet smidt ud først, og så er jeg fulgt efter.
Men anyways, noget af en spøjs oplevelse at være på et kursus, der lærer dig at identificere og pacificere fulde folk, slagsbrødre og mindreårige. Derhjemme var alle blevet budt velkommen inden for, hallo de lægger jo den største sum i baren!

Fredag d. 28. august stod Sofie og jeg rocker tidligt op for at tage bussen til Rainbow Beach ca. 5,5 times kørsel nordpå. Herfra skulle vi videre til verdens største sandø: Fraser Island. Godt ømme i numserne og rimelig trætte ankom vi til Rainbow Beach, checkede ind på vores hostel og gik på sightseeing i byen - eller de 2 gader, der udgør byen. Efter overstået by runde tilbage til hostellet i tide til gennemgang af weekenden strabadser - selvguided 4 wheel drive tur med 10 andre mennesker, opskrift på succes i min kogebog! Sofie og jeg meldte os under fanerne til at skulle køre monstrummet dog lidt nervøse over den blanko check, der blev lavet på vores kreditkort i tilfælde af uheld eller tortur af bilen.
Efter intro købte vi en $5 jug cider, der blev skyllet ned med endnu en, og så sluttede vi aftenen af med 2 kæmpe tortillas. Klokken blev vores sengetid (19.30), og så smuttede vi godt visne og mætte i seng.
Næste morgen skulle vi op før fanden fik sko på for at pakke vores sager og få lidt morgenmad, inden eventyret startede. Morgenmaden bestod af pandekager med peanutbutter! og syltetøj. Har aldrig været den store fan af peanutbutter, da jeg forventer noget sødt i stil med nutella, men får den ubestemmelige smag af dette stads i stedet.Men hey ingen dårlige ord om peanutbutter kl. 7 om morgenen. Herefter var det ud til bilerne og vores nye lille familie. Vi fik den sidste nadver og et kort, til at redde os igennem weekenden. Nadveren tegnede tidligt til at være en nødvendighed, da 3 21-årige tyske fyre i vores "familie" mente, de kørte bedst efter 3-5 dåse bajere. Det er meget muligt, men det bliver ikke med mig i bilen. På trods af Sofie fortalte, at hun har været i en ret seriøs bilulykke, så de stadig ikke noget problem. Så måtte vi jo sladre til turarrangøren, som fandt den store pegefinger frem. Det gav ikke just den bedste stemning at starte turen på.
Men afsted mod færgen, der skulle sejle os til Fraser, kom vi da, og efter 10 min. sejltur ankom vi til øen. Så hoppede tysker en på førersædet og gav gas ud i sandet. Her sad vi fast den første gang, så vi måtte bakke tilbage på færgen, og så blev der givet endnu mere gas, hvilket resulterede i hvin fra min side. Og kender vi mig, så skriger jeg virkelig sjældent, når jeg bliver forskrækket. Den fik fuld æde gennem sandet op til såkaldt vej. Her fik den heller ikke for lidt gas, og jeg var seriøst bange og fik da også givet udtryk for dette ved skrig, fartangivelser, formaninger og stille bønner. Men lige vidt hjalp det, og det blev da heller ikke bedre, da vi kom ud i det løse sand med så dybe spor, at vi måtte køre tæt tæt på vandkanten. Dette fik mig også helt ud på kanten af sædet, da saltvand i motoren ville hive $1000 på blankochecken.
Efter talrige nær-død-oplevelser og hjertet-op-i-halsen-situationer fandt vi vores camp ground for the night. Her var en del andre familier, som kunne give lidt fif osv. Teltene blev slået op, musikken skruet op og det lille gasblus blev fundet frem. Men pigerne lavede mig, hev drengene (inkl Sofie og jeg) eskien frem med de kolde bajere og goone, og så blev der eller bondet i tumørket. Sofie gjorde en stærk indsats i at tale med de forskellige chauffører i vores familie om hendes ulykke, så de havde en større forståelse for vores frygt og måske ville vise blot en anelse mere hensyn.
De efterfølgende 2 dage gik over al forventning og vi fik set den ene storslåede naturoplevelse efter den anden. Der er ikke den store pointe i at gennemgå det hele her, se istedet billederne. Jeg fik ikke selv kørt monstrummet at en bil, da jeg havde været så meget på nakken af de andre, at jeg på forhånd havde undermineret mig selv. Derudover var det ekstra svært at køre, da det ikke havde regnet i evigheder, hvorfor sandet var ekstra løst alle steder.
Mandag fik vi igen fast grund under fødderne, og vores bil slap helskindet igennem syn - blankochecken blev revet i stykker, og en lille glædesdans blev udført. Vi fik os en burger med fritter til aftensmad, for det har man jo brug for efter lejrtur! som blev skyllet ned med et enkelt lille jug cider.
Tirsdag gik turen til Brisbane, hvor jeg lige nåede at få pakket ud, inden jeg skulle til timer. Puha var noget smadret da jeg endelig kunne lægge hovedet på puden den aften.

Fredag d. 4 får jeg et herligt opkald fra Sofie Folke, at hende og Johan alligevel kommer et smut forbi Brisbane i weekenden. Lørdag skal jeg med nogle af de danske tøser på pub og se lidt forskelligt sport (Brisbane Lions det lokale AFL hold spiller vigtig kamp, plus der er en stor kamp mellem Australien og Sydafrikas rygby hold), så jeg inviterer Sofie og Johan til at joine os. Lørdag prøver jeg at skrive og ringe til Sofie, men kommer ikke rigtig igennem, så er nervøs for at de nu er alene og forladte i Brisbane J Jeg mødes med de danske tøser på pubben, og vi får os en bid mad og en kold fadbamse, men pludselig dukker et velkendt ansigt op i horisonten... Hvem andre end Sofie og Johan. Så herligt med et ansigt hjemmefra, og vi får os et par øl og nogle fantastiske drinks. Min aften slutter dog rimeligt tidligt, da den står på hiking dagen efter.

Hiket går til Table Top Mountain sammen med 2 andre fra mit hold: Malcolm 30ish australsk mand og Madeleine norsk pige. Vi hiker bjerget eller nok nærmer bestiger, for hold da kæft det er stejlt til tider, og vi må klatre op af klippestykker. Efter hiket får jeg mig min første australske barbie (BBQ) - karakter 6 ud af 10. Ikke helt imponeret over kæmpe bøf uden krydderi med mayonaise coleslaw og pastasalat som tilbehør, typisk når en mand skal stå for tilbehøret!

Mandag morgen stedser jeg rundt som besat, har inviteret Sofie og Johan til morgenmad, så forsøger at få det hele klar til tiden. På slaget 9 ringer vores dørtlf og op kommer de, og sørme om de ikke har taget fantastiske liljer med. De dufter endnu helt fantastisk. Det var bare så hyggeligt at have de to på besøg et par timer, hvor vi smovser diverse lækkerier. Men men hverdagen kalder, og jeg skal i skole, så afsted med Sofie og Johan og mig ned til bussen.

Idag onsdag d. 9. september har jeg fejret 2 måneders dag med Sofie og Brisbane. Det er så vildt, at der allerede er gået 2 måneder. Men på den anden side er jeg faldet så godt til, at det nogle gange føles som 2 år. Der er dog stadig en bunke af ting, jeg ikke har fået set og gjort, så det må være mit løfte til mig selv - udforsk endnu mere af Brisbane. Det er vildt så hurtigt man bliver magelig og gør de samme ting, som man hele tiden gør. Hverdagen sniger sig ind på en, uanset hvor i verden man befinder sig.
Men vi fejrede dagen med lidt shopning (som retfærdiggøres af, at jeg mangler en masse neccesities - hvem kan leve uden et par søndags hygge bukser! og endnu et legat, der opvejer det manglende job), lækker middag på italiensk restaurant efterfulgt af dagligdags indkøb i Wollies J Det sidst ankomne legat falder på et tørt sted rent mentalt, har været lidt nede over jobsituationen, da jeg føler alle omkring mig får job, selv dem der snart tager hjem igen, mens der endnu ikke er faldet noget af til mig. Men nu er mit humør på den front oppe igen og det fejrede jeg med lidt shopning: søndags hygge buks, erstatning for grå cardigan der passer min gamle dukke efter fejlvask, nyt undertøj, lille håndtaske samt 2 forkælelses køb - fabulous nederdel i flot pink, lilla og beige og cremehvid top. Der kunne godt tænkes at, der kunne komme et album med fantastiske køb hen ad vejen J Kom nemlig også til at forkæle mig selv i selv samme butik for et par uger siden, hvor 3 aldeles uundværlige kjoler tiltvang sig plads i mit klædeskab.

Jamen halløj, der er ikke mere at fortælle og på trods af, der er gået længere tid denne gang, er min beretning kortere. Det kan kun betyde to ting : for mange lektier og for lidt festivas.
Tager revanche på den sidste del denne weekend startende med maskerade fest i morgen. Men lektierne kan jeg ikke snige mig udenom, de bliver tværtimod mere og mere krævende!