Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg undskylder på forhånd dette indlæg, som nok bliver ca. 3 km langt. Har været helt opslugt af eksamner, præsentationer, afleveringer, arbejde og fjol, så har ikke kunne afse tid til et indlæg tidligere. Skal prøve at få de vigtigste og mest spændende ting med, uden at det bliver en roman.
Sidste indlæg var på min 2 mdrs dag med Brisbane, hvor jeg gav mig selv det løfte, at nu skulle der udforskes mere af byen og omgivelserne. Det løfte har jeg ikke fået holdt særlig godt, da jeg begyndte at arbejde ved et musik event d. 11. September. Der arbejdede jeg de næste 3 uger og er nu tilknyttet catering bureauet, som arrangerede eventet, så der arbejder jeg engang imellem og kan forhåbentlig også arbejde der lidt, når jeg vender tilbage fra Seoul.
Den største nyhed, og her springer jeg fuldstændig min ellers normalt meget kronologiske gennemgang, er mit kommende praktikophold ved SK Holdings i Seoul, Syd Korea. Jeg tager til Seoul d. 21 november og skal være der indtil d. 19. Februar. Afgangsdatoen passer perfekt med, at Sofie rejser videre dagen efter, så vi har opsagt vores lejlighed og håber nu at finde nogen, der kan overtage den derfra, så vi slipper for at betale husleje for hele vores kontraktperiode.
I Seoul skal jeg arbejde ved SK Holdings, ved dog ikke helt hvad jeg skal lave, men det bliver højst sandsynligt noget med deres Global Talent Programme. Praktikanten fra sidste år havde arbejdet på dette projekt og alt i alt synes hun, det havde været det fedeste.
Jeg skal på hos en koreansk familie gratis, mod at jeg hjælper deres 2 børn på henholdsvis 11 og 14 med det engelske især udtalen via normal samtale. Desuden giver de mig morgenmad og aftensmad, men rådet indtil videre har været, at spørge efter ønksede ingredienser til sin morgenmad og så selv lave den - medmindre man elsker ris 24-7. På jobbet for jeg desuden frokost og lidt løn, så forhåbentlig bliver der ikke de store udgifter til dagligdagsting. Så kan jeg bruge lidt flere monetos på rejser, ski og shopning. Pigen, som havde været i mit firma sidst, sendte 80 kilo tøj hjem! Tror dog ikke jeg bliver helt så ekstrem, men med de priser på tøj Australien kører, skal der da shoppes en smule! Plus det jo hundekoldt der, og har ikke lige vintertøjet klar. Familien derhjemme har dog været så søde at sende mit skitøj, vinterjakke og støvler, så jeg har bare lidt til når jeg ankommer.
På vej hjem fra Seoul tager jeg en uge forbi Tokyo. Det var så heldigt, at efter jeg havde betsilt min billet, fik en af mine danske veninder hernede praktikplads ved den danske ambassade i Tokyo. Hun starter den 1. Februar, og jeg kommer den 19. Februar, så det bliver bare så hyggeligt.
For at vende tilbage til kronologien... og her sidder jeg og kigger min kalender igennem for at sikre mig, at jeg husker at fortælle det hele, og indser, at jeg stort set ikke har lavet andet end at arbejde og studere!!! What what what happened here. Hmm det var den der dagligdag, der fik sneget sig ind. Havde også en mindre krise i den efterfølgende uge efter min 2 måneders dag, hvor dagligdagen virkelig ramte hårdt på humøret. Gik min sædvanlige vej ned til bussen en eftermiddag for at tage i skole og indså, at det jeg lidt havde flygtet fra i DK - at være endnu et får i flokken på vej til metroen - også var eksisterende her. Som hundredvis af andre mennesker gik jeg på hovedgaden på vej til bussen. Puha det var lidt af en mavepuster.
Men mit humør vendte heldigvis, og jeg er endnu engang virkelig lykkelig over at bo her (ja nu er det ikke længere at være her, men at bo her. Tror jeg er ved virkelig at slå rødder her!).
Tirsdag d. 15. September var jeg på min første rigtige date nogensinde... med middag, drinks og hele molevitten. Han var da os meget sød, men det var ikke lige mig, så så ham ikke igen. Men hey it´s just a f...ing date - ja titlen på den tøsebog jeg har kastet mig over.
Resten af ugen stor den på intens eksamenslæsning til lørdagens eksamen i top favorit faget Knowledge Management! Var godt nok kørt meget op og var virkelig nervøs for den. Men resultatet var ret tilfredsstillende: 39 ud af 45 marks.
Men slappe af kunne jeg ikke, for jeg havde da lige en eksamen den kommende tirsdag i om muligt et endnu mere favorit fag: Trade, Investment and Economic Policy in Asia. Egentlig et fag jeg havde glædet mig ret meget til, men når læreren ikke taler ordentlig engelsk og alle hans argumenter bliver bygget op af: In the end of the day... Sort of you know. Og nej I don´t know, kan du venligst give selve forklaringen! Men den eksamen forløb også udemærket, fik 15 ud af 20 marks.
Men selve eksamen blevafsluttet på vores uni pub, hvor alle var i fantastisk humør, og jeg så hvor dejlig en "klasse" jeg egentlig har. Bortset måske fra den gifte fyr, som ikke så noget problem i vielsesringen for at vi 2 lige kunne tage en snaver. Men ah der måtte jeg lige slå i bordet og give ham en mindre moralsk opsang, og at han da bestemt ikke skulle tro, at jeg var den slags pige, der var sammen med gifte fyre! Beklager fyre men der led I altså et tab af respekt fra min side. For helt ærligt, hvad sker der for at tale om sin kone hele aftenen, for derefter at prøve at kysse den der nu tilfældgvis var der - Mig!
Men men heller ikke nogen pause herefter for så var der opgaver. De 2 største var selvfølgelig til aflevering samme dag, og jeg skulle stadig arbejde en del.
Men arbejdet blev dog forsødet en smule af lidt eyecandy af en surfer dude. Han tilbød da også at lære mig at surfe, og det var jeg da ikke sen til at afslå, men det var lettere sagt end gjort at få det i stand, så i en hel uge blev aftalen udskudt igen og igen indtil vi fik fastsat, at mandag d. 5. Oktober skulle jeg have min crash´n´learn lesson.
Torsdag d. 1. Oktober var jeg til den fedeste koncert med Black Eyed Peas sammen med min dejlige islandske veninde Birna. Det var simpelthen så fedt, men havde dårlig hørelse og hylen i det ene øre i 4 dage efter! Birna ringede til mig onsdag og sagde, der var ledige billetter, om jeg havde lyst at tage med? Jeg fattede telefonen for at få fri fra arbejde, og så købte vi lige 2 billetter. Gav lige mig selv top point på spontanitets kontoen.
Lørdag og søndag d. 3-4. Oktober havde jeg introduktion med hele Korea holdet, hvor vi skulle lære forskellige aspekter af Koreansk kultur og historie plus forsøge os med lidt koreanske gloser - An Nyoung Ha SeYo - betyder hej (og nej de staver det ikke sådan, det er for os vesterlændinge, der ikke kan læse deres alfabet). Det var rigtig rigtig hårdt, da jeg også arbejdede 8 timer lørdag aften (som igen blev forsødet af lækkert udsyn), men det er nogle rigtige søde mennesker, jeg skal afsted med, og tror vi får den fedeste tur sammen. Det bliver lange arbejdsdage med meget after work socialising og dertil hørende tømmermænd, men weekenderne er så helt frie til ture rundt i Korea osv. Ih glæder mig bare så fantastisk meget, og den weekend indså jeg virkelig, hvor heldig jeg var over at skulle afsted.
Men så blev det mandag og Maria skulle forsøge sig med surfningens ædle kunst. Det blev til 3 forsøg og et bræt i hovedet, hvorefter min "instruktør" blev ret utålmodig og selv tog en tur! Jeg var dog bare glad for at være overlevet, for var en del nervøs efter min sidste tur i El Salvador, hvor jeg blev kastet rundt, som var jeg havnet i en vaskemaskine. Men vi padlede lidt rundt i havet og så begyndte det at regne. På vej tilbage til bilen opdager han, at han har tabt bilnøglen, så vi må gå hele vejen tilbage til hans hus i regnvejr. Sådan kan det jo gå...
Men for at komme tilbage til pointen, så har jeg set ham lige siden og er vel blevet lidt halvkærester med ham. Har dog lige sendt ham 2 uger til Bali for at surfe i tirsdags. Så er lidt nervøs for, at jeg jinkser det ved at skrive det i bloggen. Men det finder jeg jo ud af om knap 2 uger. For der har vi jo hele 3 uger til, jeg så tager afsted. Timingen er jo bare helt i top! Men det er dejligt at have en at have det lidt sjovt med, så hvis det bare ender med det, er det også helt fint.
Det har dog været hårdt at have et sådan distraherende element inde over pludselig, for har lige haft 3 opgaver inden for de sidste 2 uger. Har netop sat det sidste komma i den sidste, der skal afleveres imorgen, så har da nået det hele, men kvaliteten af især den sidste kan diskuteres.
Men så er der kun 1 opgave tilbage, som jeg heldigvis skriver sammen med verdens dejligste og mest effektive tyske pige - Meike. Hun har kedet sig i denne uge og var færdig med sine andre opgaver, så hun havde da ikke noget imod at starte på vores opgave. Se det er gruppemedlemmer, er virkelig kan bruges til noget TAK.
Så nu er jeg på vej til Uni for at aflevere opgave, og så skal der læses i dykker bogen. Imorgen tager jeg på weekend-bådtur til Moreton Island for at tage mit Advanced kursus. Er ret spændt og en smule nervøs, men glæder mig rigtig rigtig meget. Men det må i høre om i næste blog for nu skal jeg have lidt frokost (ja spiser staidg lige så meget som altid), og så skal der studeres.
Savner jer alle rigtig meget og elsker at høre fra jer om stort og småt. Min skype profil er maria.louthy hvis nogen skulle have lyst at sludre lidt.
- comments