Så gik der endnu 3 uger i Brisbane. De har hovedsageligt stået i bøgernes tegn, men der har dog også været tid til at snuse lidt rundt i nattelivet hernede.

Sidst fortælling sluttede ved at jeg skulle til fest hos en italiensk fyr i en bydel, der hedder Kelvin Grove. Vi bliver kørt til festen af min nye peruvianske ven i hans smadder kasse af en p**** wagon. Vi ankommer til festen, hvor vi bliver mødt af salsarytmer og svedige kroppe, der danser tæt og passioneret. Der kunne vi berøringsangste danskere godt lære noget. Jeg blev selvfølgelig tvunget til at prøve både salsa, meringue og reggeaton med hr. Peru - hvilket var en meget grænseoverskridende oplevelse. Han havde bestemt ikke noget problem med at danse tæt, men på de efterfølgende billeder kan jeg se, at mit ansigt har valgt at imitere en tomat. Og jeg var bestemt heller ikke meget for at skulle slippe kontrollen og lade ham føre. Note til mig selv: lær at give slip engang imellem!

Torsdag den 30. Juli var jeg på min første pubcrawl rundt i Brisbane. Det var klubben NORSK, der havde arrangeret det, og rygterne ville vide, at flere hundrede mennesker plejer at være med på disse ture. Så vi møder glade og feststemte op på aftenens første bar: Pig´n´Whistle... Her får vi fine kort om halsen, så vi kender ruten og ikke bliver væk på turen. Så går turen videre til en lidt mere posh bar Jumbo. Her falder jeg i snak med et par fyre fra mit studie (ellers er det hovedsageligt folk fra et andet uni QUT på pubcrawl), som jeg stadig taler en del med. Efter godt en time og et par fadbamser mere går turen videre til Gilhooley´s, som er lidt i stil med Pig. Da jeg fandt en $50 seddel på Jumbo bar, giver jeg en omgang gin&tonics. Godt feststemte fortsætter vi videre til skandinaviernes højborg i Brisbane - Down Under bar. Og så begynder festen at stikke lidt af. Der bliver slynget drinks over bardisken, dansegulvet bliver fyldt og sød musik opstår mellem folk. Aftenens sødeste par blev dog singaporiansk minimand - herefter Lakridsen, som de danske drenge kaster deres kærlighed over og bær rundt på resten af aftenen. Lakridsen, som jo er fra Singapore, mente, at det var så stor en fællesnævner for os to, at det da måtte resultere i et kys. Men ak nej der blev han skuffet. Aftenens anden bejler var lokal, og her kan jeg næsten høre jer huje og heppe, men det kan i godt pakke sammen igen. Hr lokal var tynd og ranglet med bumser i hele hovedet, og det eneste der rystede mere end hans stemme var hans hånd, som han lagde på mit skulderblad hver eneste ene gang, han sagde noget til mig. Jeg har prøvet at undgå ham og hans hånd en smule og står og snakker med nogle af de andre danskere, da han kommer hen og fyrer aftenens scorebemærkning af: Maria, why do you keep stalking me?! Ikke flere kommentarer der...
Aftenens sidste stop var The Victory - et rigtigt fint diskotek med flere barer og dansegulve og en lille gårdhave. Her møder jeg nogle af de andre danskere ude fra min skole og hygger lidt med dem. Da kl. nærmer sig 3 finder vi os selv stående ude på gaden. De australske diskoteker er bare ikke helt gearet til en flok danskere: læs idioter, som er ude at give den gas, hvorfor næsten samtlige af fyrene er blevet smidt ud, og vi vælger at følge trop. Min roomie og jeg, drevet af en enorm trang til noget snask, bevæger os hen til den evigt åbne McDonalds, som heldigvis ikke har fordærvet deres menukort med morgenmadsmenuer. Her bliver alskens lækkerier kastet indenbords mens meget vigtige samtaler bliver ført, om hvad må stå hen i det uvisse. På vores tur videre hjem smutter vi lige forbi 7/11 for at proviantere til vores favoritdessert: Koala chokolade bjørne med karamel indeni, knust ud over vanilleis - KoalaMcFlurry.
Næste morgen eller nærmere eftermiddag går ret trægt, og der er ikke mange brikker at rykke rundt med, så vi beslutter, at den eneste måde vi kan overleve på, er ved at fordrive tiden i selskab med nogle lækre mænd. Så vi smutter ind i den nærmeste biograf og ser Johnny Deep og Christian Bale i intens menneskejagt.

Lørdag den 1. August har Sofie fødselsdag. Da tømmermændene havde for hårdt tag i mig efter pubcrawl, har jeg ikke fået købt nogen gave, så jeg smutter ud for at købe latte, choko croissanter og en lille gave. Efter morgenmaden tager vi på sightseeing i vores hood og window shopper en smule.

Så spoler vi et par dage (som bare er gået med skole) frem i tiden til onsdag den 5. August. Sofie har fået besøg af sin veninde Line, der er på udveksling på Griffith på Gold Coast. De har planer om, at shake that ass på Uber Bar. Jeg har timer til 20.50, men tager hurtigt hjem for at tage med de andre derhen. Meget hyggeligt sted, men vi bliver kun et par timer.

Dagen efter skal vi til et arrangement, der hedder East meets West, som er en madklub, der mødes ca. hver 14 dag for at spise noget mad fra forskellige dele af verdenen. Vi tænker, at det er en god måde at møde andre mennesker end kun danskere. Vi får noget lækkert singaporiansk mad (som jeg aldrig har fået i Singapore!) og bonder med vores nye asiatiske bekendte. En total umulighed at huske deres navne og også ret svært at tale med dem, hvilket fører mig frem til et surt opstød: Hvordan er det lige, at folk med minimale engelskkundskaber kan blive optaget på universiteter her?! Jeg mindes nogle rimelige skrabe krav til os danskere, når vi vil ud i verden, men mange af de asiatere vi møder, og som jeg har timer med, taler dårligere endgelsk, end vi gjorde i 5. Og så bliver jeg rimelig bitter, når jeg betaler i dyre domme for en uddannelse, hvor min undervisning bliver så meget ringere af, at folk ikke taler sproget. Jeg fatter ikke hvad de spørg om, eller hvad de svarer, og jeg har endda en professor fra Sri Lanka, som har været i Australien i 30 år og undervist på Griffith siden 1990, der taler så ringe engelsk, at jeg absolut intet får ud af timerne. Og det er ret kritisk, da der ikke er noget læsestof til timerne, og vi har både en midtvejs eksamen, opgave og afsluttende eksamen, der skal baseres på hans sludren!
Men det var et mindre sidespring. Efter middagen tager vi til fest hos min Islandske veninde Birna, som jeg læse sammen med. Hendes bror skal hjem til Island igen, så vi skal sende ham afsted med et brag. Birna har til anledningen rippet det lokale supermarked for al den chokolade, de havde. Det er bare perfekt for os 3 tøser, der ikke har smagt det lokale slik herned. Så vi starter fra en ende af og kører mængder af chokolade ind sjældent set mage til. Da første runde er slut, sidder vi tilbage med ret dårlig samvittighed, indtil en er så venlig at fjerne alt papiret, og så starter vi ellers forfra med alle dem, vi syntes var ekstra lækre.
Udover æderiet byder aftenen på halv kærlighedserklæring fra 21 årig columbiansk mountain bike ræser fyr, som jeg også læser sammen med. Han pjevser lidt over, at jeg ikke sætter nok pris på de ting, han gør, såsom at følge mig hjem om aftenen efter skole. Men som jeg prøvede at forklare ham første gang han tilbød at gøre det: jeg behøver ikke en til at følge mig hjem, jeg føler mig ikke utryg og kan klare mig selv. Men du kan gå samme vej som mig, fordi du er min ven og gerne vil tale. Men men han skulle absolut åbne for følelsesposen og invitere mig ud dagen efter. Heldigvis havde jeg andre planer.

Lørdag havde vi reservation på restaurant Garuva, hvor man sidder på gulvet og spiser i små båse, der er afskærmet med gardiner. Virkelig hyggeligt sted med lækre drinks og en mundvandsfremkaldende cheesecake. Med fyldte maver og lettere overrislede hoveder bevæger vi os ud i vores hood - The Valley, som har en overflod af klubber og barer. Vi starter på Birdie num nums, men musikken behager ikke alle i gruppen (whats up with the attitude), hvorfor vi begiver os ud på taxatur til downtown kaldet CBD for at mødes med nogle af de andre danskere, som er til noget fest og måske kommer i byen. Godt trætte af denne færden vender Sofie og jeg snuden mod vores gode ven døgnåbne Mac.
Hvor jeg bare hader folk, der ikke kan være tilfredse med at være sammen med de mennesker, de har valgt at være sammen med, men meget hellere vil være alle andre steder. Then don´t be here in the first place!

Om søndagen tager vi op til udsigstpunktet Mount Cott-tha og nyder den vidunderlige udsigt over hele Brisbane. Vi tager også et hurtigt smut forbi den nærliggende botaniske have, som var så smuk, at jeg helt sikkert skal derhen igen en dag, hvor jeg har mere tid til at gå rundt.

Mandag bød på min første præsentation i skolen. Det var en paneldebat, hvor vi skulle diskutere forskellige etiske spørgsmål og scenarier, en international virksomhed kan møde. Det gik rigtig godt, og debatten varede i halvanden time. Så vi var godt trætte i hovederne bagefter men også lidt høje over, at det var gået så godt - altså nu må vi jo se hvad karakteren viser!

Om onsdagen var jeg til fødselsdags boller og kage hos en dansk pige fra Griffith. Mums hvor var det lækkert med hjemembagte boller. Jeg var blevet så sulten, at jeg kastede maden indenbords i rigelige mængdre, hvilket resulterede i, at Maria lige måtte hænge 10 min over håndvasken med lidt for meget mundvand. Så kunne jeg lære det, troede jeg...

Torsdag var vi en 10 tøser i teatret og se "Often I find that I´m Naked". Et stykke lidt i stil med Sex&the City omend en smule mere tragisk. Det var et meget bramfrit stykke med masser af sex, hor og sprut, men det var udført på en rigtig fin måde og med masser af humør, så det ikke blev for vulgært.

Fredag og lørdag dag har stået på 2 forskellige gruppearbejder til de 2 næste præsentationer. Men når de er overstået om 10 dage, har jeg kun en tilbage og kan koncentrere mig om alle de opgaver og eksamener, der ligger lige om hjørnet.
Lørdag aften så vi AFL-Australien Football, det lokale hold Brisbane Lions mod Westerner Bulldogs på det lokale stadion The Gabba. Kampen varede i evigheder, og vi var bagud, og jeg syntes egentlig ikke spillet var særlig interessant. Har nok set for meget amerikansk fodbold og savnede det mere strukturerede og tekniske spil.
Efter kampen travede vi det halve af byen rundt for at finde en bottlestore (aka systembolaget), hvorefter vi tog til en fest, der blev holdt på en tagterrasse med udsigt over hele Brisbane - sweet.
Min mave har haft opført sig ret mærkeligt den sidste uges tid med skiftevis kvalme og mavekrampe, og igår var den da heller ikke rigtig god. Men jeg havde jo billet til kampen, som jeg mægtig gerne ville se, så jeg udholdt smerterne og ubehaget under kampen og til festen. Da festen blev lukket ned ville folk videre i byen, men jeg kunne godt mærke, at jeg bare skulle hjem. Idet jeg siger til Sofie, at jeg bare gerne vil hjem, får jeg de syge mavekramper og efterfølgende kvalme og må styrte (så meget man nu kan forkrøblet af smerte) ned af trapperne med pose i hånden. Jeg må stoppe flere gange på vej ned af de uendelige trapper, og Sofie kommer styrtende efter mig. Endelig kommer vi udenfor, Sofie ringer efter en taxa, og jeg må smide mig på jorden bøjet ind over min pose, som jeg får spyttet en del i. Det føles som en evighed, jeg ligger der og har det af h... til, og folk begynder at vælte ned fra festen, og det eneste jeg kan tænke på er: bare de ikke ser mig ligge her, for så tror alle bare, jeg er mega stiv (efter 2 ciders don´t think so, 3 så havde det været en anden snak ;-)). Heldigvis er det kun en af de andre danske fyre, der kommer ned, så slipper for ydmygelsen, selvom han ikke helt kan se, hvor skidt jeg har det. Endelig kommer taxaen. Turen hjem er rimelig bakket, og der er mange skarpe sving, men jeg har min pose, så jeg kan klare alt hvad livet smider i hovedet på mig. Da taxaen stopper ved vores sted, skrider jeg fra Sofie og betalingen (ups) for at komme hurtigst muligt hjem. Ahh det lettede og mavekramperne og kvalmen forsvandt. Har det ikke dårligt dårligt idag søndag men ligner nok lidt en omgang udskidt æblegrød.

Så søndag er gået med lidt hygge, lektielæsning og afslutningen på vores engelske minikrimi serie. Noget skuffende afslutning der efterlod alt for mange spørgsmål, hvordan skal jeg kunne leve videre, når Michael er blevet bondefanget af sin veninde og hans elskede har forladt ham, uden vi ved hvortil!
Søndag nat hyggede jeg mig med min bedste ven Hr. Toilet - sov på badeværelsesgulvet det meste af natten, når jeg ikke lige vendte og drejede mig af smerte.

I løbet af idag mandag har jeg heldigvis fået det markant bedre og har også fået mig selv slæbt til mine aften timer. Så her sidder jeg og skriver resten af min fortælling.

Nu tænker I jo nok, Maria kan du ikke huske, da du var i Singapore og festede det meste af ugen og frekventerede Mac lidt oftere, end hvad godt er, hvor ked af du endte med at være over din tilegnede sprutmave! Og jo, det husker jeg alt for godt, hvorfor jeg spiser rigtig mange gulerødder, går de fleste steder oghar været fast inventar i svømmehallen de sidste 3 uger. Så er endnu ikke blevet an Australian sized gal...

I må undskylde den meget detaljerede beskrivelse af vores byture men tænkte, det ville være sjovt for de af jer, der har været i Brisbane. Og også undskyld for den til tider lidt for detaljerede beskrivelse af min maves dårligheder - den del må I bare springe over.

Håber I alle sammen har det rigtig godt derhjemme. Smid endelig en mail eller en kommentar.