D. 21. vågnede vi atter lidt sent, og vidste ikke rigtig hvad vi skulle lave(we didn't have a mission)... Vi besluttede os for at kigge nærmere på offshore job mulighederne, og fik kontaktet et bureau, som gerne ville hjælpe os. Alt dette jobhunting, lavede mens vi spiste morgen mad, æg og toast, og drak te. Da vi besluttede at vi ikke kunne gøre mere jobhunting uden vores resumés, måtte vi finde på noget andet at lave end at sidde ved computeren, efter vi havde promoted vores blog en smule på facebook;) Vi besluttede derfor at vi ville gå ind til Perth(igen), og kigge efter en cardreader, så vi også kan overfører billeder fra Kims kamera... På vejen ind til Perth, troede vi at vi endelig havde fundet et dyr, det var lige bag ved busken, og Kat havde sit kamera klar. Til vores store forskrækkelse var det slet ikke et dyr, men en mand der lå og sov på sorte affaldsposer. Et grin fra Kim og så satte vi ellers tempoet lidt op, så han ikke lagde alt for meget mærke til os... Resten af turen gik ellers stille og roligt, og der var ikke flere "dyre"overraskelser.

Da vi kom til Perth, besluttede vi os for at gå en ny vej rundt, for at se nye ting. Denne nye vej førte os op til tog- og busstationen, hvor vi besluttede os for at finde info, så vi ikke bliver nød til at skulle gå hver eneste gang... Det lykkedes os nemt at få information fra busstationen, men det var en helt anden historie med togstationen. Der stod godt nok at man ikke kunne komme ind uden en billet, men der var en lille abo pige, som sagde "you can just go through". Det gjorde vi da så, hvilket viste sig ikke at være helt korrekt, og vi fik problemer med at komme ud igen, da der stod vagter ved alle udgangene og ville se billetter. Men med lidt falsk panik i stemmen fik vi lov at gå igennem uden at have billet.

Efter en lang gåtur, forskrækkelsen og tog/busstationen var vi blevet godt sultne. Dette hjalp heller ikke på vores sult, da vi gik forbi en sushi restaurant. Vi måtte have lange sushi-ruller kun for $3AUD, det var bare "MUST"!! "Mmhmm", ja det var godt! Nå, nu måtte vi da også se at komme videre, men så langt kom vi ikke alligevel. Vores opmærksomhed var rettet mod mango og passion smoothie, for vi havde gode erfaringer med netop den slags smoothie. Men men men, til vores store skuffelse var den lavet af isterninger og juice og sådan en smoothie kostede $5AUD. Mens vi ville nyde vores dejlige drinks kom en fitnesssælger hen og spurgte om vi ikke ville være medlem. Ej, det var nok ikke muligt, men det var ikke nok for vores asiatisk fitnesssælger, han ville til at smalltalke. "Hvor kommer vi fra, hvad laver vi her ....", "Denmark Denmark Denmark", "Ohh... Germany and are you also from Germany(kimchi)?" Nej, kim kommer også fra Danmark, hvilket han først forstod 10 minutter efter. Man kan da ikke sige nu vi ikke har været i kontakt med de lokale.

Den næste lokal vi fik snakkede med var en gammel fotohandler, som var meget mere interesseret i at snakke med os end at sælge en cardreader. Først spurgte han os selvfølgelig, hvor vi kom fra og hvad vi lavede her. Endnu en gang fik Kim det spørgende blik, og du kommer også fra Danmark. Men kat fik et helt andet blik: Har alle i Danmark ikke blond hår, kom postmand forbi! Vi har nu opfanget at folk i Australien også kan være ironisk. Men ikke nok med det fandt vi ud af at fotohandleren heller ikke kan lide amerikaner: "soo you are mathematician (han tager så fat ilommeregneren)", "No noo we are on vaccation (bliver der sagt fra kim)", "You are on HOLIDAY not vaccation only Americans say that." Så tier kim stille resten af samtalen.

Med nød og næppe komme vi væk fra fotohandleren efter i herligt at have spurgt op til flere gange under samtalen, hvor meget cardreaderen koster.

På vej hen til Bøjes kontor ringer kats telefon, og lige da hun tager telefonen kommer en stormende blæst og blæser kat kjole op (haha.. Kat leger Mary Monroe). Men ellers kom vi sikkert hjem denne gang, med hjælp af den lift vi fik af Bøje.

Endnu eventyrlig dag var gået og som sædvanlig proppede kim med aftensmaden i sig, og kat den fi ne spiste dobbelt dobbelt så lidt som Kim og Bøje.