Torsdag d. 14-01-10

Igen vågner vi sent op, omkring kl. 12, og tænker gad vide hvor vores bagage bliver af. Hmm, så må vi hellere ringe til dem igen, men "Sorry Love" lyder det i den anden ende, de ville ikke bringe vores bagage ud i dag, de havde jo ikke vores tlf. nummer. Nå endnu en dag skal altså gå, uden nyt tøj. Så bliver vi enige om at gå op ad floden, vi havde nemlig fået at vide, at hvis man bare følger floden og fortsætter lidt længere, så kommer man til East Perth. Fino, så iført boxershorts og rejsetop, går turen op ad floden. Der er igen pænt varmt, men det stopper os ikke i dag, der er heldigvis en lille smule skygge nu hvor vi går nede langs floden. Vi går i ca. 30min, da vi begynder at kunne se bygninger. Men det er som om at det ikke rigtig ligner en gammel bydel, det ligner lidt en moderne pyramide, så vi fortsætter. Lige pludselig(efter 15min mere) kommer der et skilt mod East Perth, så optimistiske og glade fortsætter vi de 1.5km der står der nu er, nu er vi jo kommet så langt. Så efter 1time(alt i alt) kommer vi ind i et område som jo må være East Perth, køber os en KOLD cola, og sætter os på en bænk, og holder en lille velfortjent pause(45min). Efter vores pause, går vi et lille stykke videre, følger skiltene mod centrum, og ender(suprise) i centrum. Ikke dårligt, her kan vi købe noget rigtigt tøj. kl. 17.30 kommer vi så bare lige til at tænke på, at der jo er lige så langt hjem igen, så det kan jo være man kan få fat i Bøje, og spørge om et lift hjem, eller i hvert fald fortælle, hvorfor man ikke lige er hjemme. Men Nej, der er ingen "adgang" til nummeret vi prøver at ringe til. Så ringer man da til DK og spørger om at få et andet nummer, fint nok, men det nummer er optaget. Så kan vi da begynde at gå, så kan vi prøve igen senere. Så med smerte i fødderne(vi er kun ifør klipklappere og flade sko) drager vi tilbage mod floden. Det går faktisk rimelig godt, så vi laver en mission, vi SKAL overhale de to asiater, der går et stykke foran. Af med skoene, og i løb der ud af, overhalingen finder sted, og så skal man jo bare finde overgangen hvor den røde sti går sammen med den grå sti. Denne overgang finder bare ikke rigtig sted, og lige pludselig er man i et ikke så rart kvarter. Så kommer der lidt panik på, og man prøver forgæves at ringe til Bøje, men stadig optaget. Så må man jo ringe til Far, og få direktions. Ok, vi begynder at gå tilbage, men flere og flere underlige(knap så rare) typer dukker frem(klokken er 19). Først et ægtepar i slagsmål, en motorcyklist med smil uden tænder og til sidst 4-5 drenge på cykler med øl i hånden. Nu vil vi BARE gerne hjem! Vi kommer heldigvis på rette kurs, og ned igennem "krattet"(uden at tænke på kryb og slanger) kommer vi også på den rette sti. Pulsen og tempoet oppe og hjemad vi går.

Hjemme igen, og historien om turen er dagens underholdning til maden. Et par spil Kaste gris senere (kl. 24, igen) er man klar til at gå på hovedet i seng.

Ps. kim var den eneste der blev stukket af myg på vej hjem fra kim og kats eventyr. Det var ikke kun et par stykker, men ca. 2 per 10 gange 10 cm. Heldig for kat, hun havde valgt den rigtig rejsepartner!