Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag d. 18-01-10
I dag var en MEGET varm dag, nok den varmeste so far... Men så må man jo leve efter det. Vi havde ikke rigtig noget mad, så det blev kun til en ostemad til hver, hvilket ikke er særlig meget på en meget varm og lang dag, især ikke for Kim. Men vi fik da tændt for aircondition og begyndte endelig at køle lidt ned, efter at vi også havde haft en MEGET varm nat, hvor Kim til sidst måtte forlade vores værelse og tage plads på sofaen i stedet. Men når man så ikke kan gå ud, så må man jo finde på noget at lave indendørs. Det var heller ikke det største problem, da vi jo skulle have lavet resumés. Vi fik fundet et par skabeloner på nettet, og så blev der ellers lavet to imponerende resumés. Efter de var lavet, begyndte vi at lede lidt efter jobs på nettet, hvor vi blev helt hooked på ideen om at komme til at arbejde offshore. Man tjener godt, og så passer det perfekt ind i planen om skiftevis at arbejde og så rejse. Man skal arbejde i omkring 2-4 uger og så have fri i 2-4uger, helt og absolut perfekt. Så måtte vi jo til at finde ud ad hvad dette kræver, det kræver så (desværre) et overlevelseskursus. Et overlevelseskursus, hvor man skal lære om, hvordan man skal komme væk fra en olierig og lignede, hvis der starter brand, og hvad man skal gøre hvis der er en helikopter der styrter ned, da man skal flyve med helikopter til og fra arbejde... Men men men, inden man lige vil smide 5000-10000kr efter et sådan kursus, er vi ved at finde ud af om der overhovedet er nogle offshore jobs at få... det ville være lidt nederen at bruge så mange penge på "ingenting", det er self. Ikke ingenting, det er jo et godt kursus, som man sagtens kan skrive på sit resumé, men det er nu lidt sjovere hvis man kan få et job offshore.
Efter den "hårde" jobhunting, blev vi enige om at det eneste rigtige at give sig til på en sådan varm eftermiddag, var at gå til poolen... Her kunne vi både blive kølet ned og varmet op igen. Rigtig dejligt, og rigtig hyggeligt.
Da Bøje kom hjem, overbragte vi den triste nyhed om at "we are out of food", og så måtte vi jo afsted ned og handle ind. Menuen kom til at bestå af en rigtig lækker salat, med både avocado og mango og kammuslinger "on the side".
- comments