2. februar

Vi stod ret tidligt op (5:40 - et normalt tidspunkt for alm. arbejdende, men tidligt for feriefolket) for vi var faktisk ved at være noget nervøse nu. Cyklonen var blevet opgraderet til en kategori 5 og det område vi befandt os i ville højst sandsynligt bliver oversvømmet samt opleve vinde af kategoti 1-2 cykloner. Så af bare skræk for at sidde fast i et oversvømmet område nord for Rockhampton og med overhængende cyklonfare kunne vi sagtens komme ud af fjerene.

Vi kørte det første stykke mens børnene stadig sov. Efterhånden som de vågnede fik vi lidt morgenmad og nåede på den måde helt til Rockhampton, før vi stoppede. Det var faktisk ret skræmmende at se "sårene" fra oversvømmelserne ved Rockhampton. Specielt så det vildt ud når man kunne se de mange træer med en markant mørk/mudret kant 3 m oppe, som havde de fået en gang maling. Det skal nok ses for at give mening.

Da vi nu var i så god tid besluttede vi at gå en tur i Rockhampton Botanic garden and zoo - det er gratis :-) Det var en rigtig god (sammenlignet med dem vi har betalt for - var den super) zoo og da vi gik langs med floden kom en helt masse skildpadderne helt tæt på, og vi var alle nede for at se til dem. "Mon egentlig der er krokodiller?", spurgte Steen. "Ej, det mente Karen ikke - så havde de vel sat et skilt op. Så vi lod børnene fodre skildpadder og dyppe tæerne. Men hov hvad var det? Da Steen og Karen synes, de skulle til at videre, var der faktisk et stort skilt, der advarer mod krokodiller... hmm lad os så komme videre! Så kan det nok være at børnene fik besked på at komme væk fra vandet, hvilket de var lidt uforstående overfor i første omgang, eftersom vi jo havde stået og hygget os i 10-15 minutter.

Uden de store farer nåede vi til en by ved navn 1770, som ligger ved Agnes Waters (også den sydlige grænse for stingers :-)). Den ligger ved den sydligste del af revet (Great Barrier Reef) og vi håber at komme en tur ud at snorkle på revet på trods af cyklonen. Navnet kommer af at Kaptajn Cook havde sin anden landgang i Australien. Han havde graveret 1770 på et træ, som derfor har givet byen navnet.

I løbet af aftenen har børnene leget en dejlig leg og vi voksne har haft tid til at følge med i cyklonens gang (altså bare på mobilen). Man føler sig virkelig lille ifht. de mægtige kræfter, og billederne fra meteorlogisk institut hernede af cyklonen virker også ufattelig intimiderende. Vi skal vist være glade for at være kommet væk.

Her til aften fik vi lavet en plan for de sidste par dage. Det var helt mærkeligt, at skulle til at planlægge for Brisbane-området, nu hvor vi ikke havde regnet med at skulle komme hertil alligevel.

Der blev selvfølgelig også tid til et spil Uno. Vi har i de sidste par dage spillet med point, og Malthe har været den heldige vinder de sidste par gange - og det er ikke fordi han får hjælp. Det er med "voksen-regler".

Det er dejligt, at der ikke er nogle myg om aftenen, om det skyldes de mange store flagermus som holder til i træerne over camperen om aftenen ved vi ikke, men det er superdejligt, at de ikke er der.

3 februar

Så blev der endelig tid til en stille og rolig dag ved stranden. Vi hyggede os om morgenen og Steen lavede lækker morgenmad med pandekager og frugt til os - mums. Vi havde besluttet os for at booke en sejltur til revet og var spændte på om det kunne lade sig gøre. Altså med cykloner og sådan.... Det kunne det heldigvis godt og vi glæder os nu til på lørdag. Eftermiddagen blev brugt på stranden og vi nød at kunne bade igen. Damen som vi bookede sejlturen igennem havde fortalt om et sted op langs kysten hvor der var mange skildpadder og omkring solnedgang skulle man kunne se de som skildpadder søge mod havet. Udstyret med lommelygter begav vi os derfor af sted. Vi måtte dog sætte bilen et godt stykke og gå de sidste 2 kilometer. Men da der efterhånden var ret mørk begyndte vi at komme i tvivl om vejen. Karen løb i forvejen og Steen fortalte børnen en historien om saltvandskrokodiller i krattet. Det hjalp ikke på humøret. Så da Karen kom tilbage uden at have set havet gav vi op og tog bogstavligt børnene på nakken og skyndte os tilbage i sikkerhed. Pyha - sikke en tur! Så er det altså dejligt at være tilbage i camperen og spille aften-uno. (også selv om Malthe evigt og altid vinder). Mens vi spillede faldt der noget ned fra træerne, som landede lige foran/på Karen. Hun blev helt febrilsk, men det var bare et stort blad - hvad mon hun troede det var.

Vi har nu undersøgt sagen, og fundet ud af, at vi var det rigtige sted og at det nok ikke var krokodiller, vi hørte men Emuer/monitors (goanna-agtige dyr). Vi prøver igen i morgen - men måske lidt før der bliver mørkt:)

4 februar

Vi er stadig i 1770 - ikke fordi der sker det helt store, men fordi vi skal ud at snorkle i morgen. Alligevel har det været skønt at kunne tage den med ro og for ordnet nogle praktiske sager. Vi har nemlig gjort lidt hovedrent i camperen. Thea og har lavet en masse lektier. En anden stor ting er at vi nu har styr på, hvordan vi kommer hjem, selvom det ikke var helt let, for da Steen lige skulle til at give kreditkort-oplysningerne, gik telefonen dø. Det koster åbenbart dyrt, at ringe til freecall nr. fra mobil, modsat telefonboksen, som kunne gøre det for $0,50. Anyways... vi flyver fra Brisbane. Og altså ikke som først planlagt Adelaide - heller ikke fra Cairns, som vi troede sidste uge. Det var da godt, at Steen havde ventet/trukket den så længe med at ombooke de billetter.

Over middag tog vi ind til byen og fik handlet lidt. Der var et surf outlet, som vi havde glædet os til, men der var ikke rigtig noget. Vi fik også styr på hvilken strand skildpadderne søger hen til. Det viste sig, at vi havde taget fejl i går. For ikke at begå samme fejl som i går, tog vi endnu en gang hen til det uofficielle turistkontor, som ringede op til en forfatter, der havde skrevet om byen. Vi fik en god vejledning af hende og tog derefter ud til (den rigtige) skildpadde-strand, mens der var lyst. Det var en ret boheme vej, vi skulle igennem og endnu en gang var vi fejlagtigt bekymret for om vores camper kunne klare det. Men sikke et syn, der mødte os! Vores helt egen paradisstrand. Vi brugte eftermiddagen i vandkanten, mens palmerne vejede bag os og Kakaduerne og latterfuglene holdt udkig med os. Da vi blev sultne gik vi tilbage til camperen og lavede chili con carne, som vi tog med ned på stranden. Vi skulle jo være klar til det store skildpadde ryk-ind..... vi spiste og ventede ….. vi gik og vi ventede. Solen gik ned og vi ventede. Stadig intet spor af skildpadder. Alt i alt havde vi en himmelsk dag og aften på en helt øde strand. Men det eneste vi så til skildpadder, var en forladt rede med skaller, som Thea fandt.