Profile
Blog
Photos
Videos
6. februar
Tidligt om morgen forlod vi Bundaberg. Vi havde snakket om at tage til Mon Repos, da det også havde været på en af vores foretrukne mål, men eftersom vi havde set en del skildpadder på det sidste synes vi, at det område var blevet dækket. På vejen mod Hervey Bay kom der en emu spankulerende på sin morgentur langs vejen. Det er nu dejligt at opleve de vilde dyr i naturen på den måde. Allerede inden morgenmaden nåede vi til Hervey Bay, og børnene havde næsten ikke oplevet at vi var kørt videre.
Vi havde alle glædet os til en afslappet dag ved poolen. Vi hyggede os, svømmede og spillede selvfølgelig Uno. Pandekager på grillen blev der også tid til. Mens vi sad der og slappede af var der pludselig en der råbte "Malthe vent lidt" meget mærkelig...... det viste sig, at der boede en anden dansk familie på pladsen. De havde to drenge på 4 og 8 år (Malthe og Kasper) og en pige på 7 år (Karoline), så det kunne jo ikke være bedre. Det var rigtig dejligt for os alle at møde nogle andre danskere. Børnene legede hele eftermiddagen og de voksne snakkede. Da vi klingede godt alle sammen, besluttede vi os for at lave lidt fællesspisning - vi fik endda vin til kødsaucen! Super hyggeligt! Desværre skulle de videre næste dag, men børnene havde haft stor glæde af at have haft muligheden for at lege med andre børn. Vi fik da også udvekslet telefonnumre og håber på at støde ind i dem igen.
7. februar
Steen har været lidt hvileløs i dag, for han vidste ikke om det var muligt at se Super Bowl i campingspladsens TV-stue, og da han fandt ud af det så var det jo bare super. Så Steen og Malthe trissede op i TV-stuen i 30 graders varme, mens Thea og Karen gav den en ordentlig skalle med lektierne. Det var selvfølgelig ikke det samme at se Super Bowl uden det sædvanlige arrangement, men det var i hvert fald første gang, at Steen havde været så frisk hele kampen igennem :-).
Efter morgenens pligter var dagen præget af afslapning og hygge ved poolen. Vi fik også bestilt turen til Fraser Island, som vi skal på i morgen.
Om eftermiddagen gik vi en god tur ned omkring byen og stranden.
- comments