AFSLAPNING I DE VARME LANDE

Så kom vi over grænsen til Cambodia. Dog ikke uden problemer. Vi fik en Tuk tuk til at køre os til grænsen, men på vejen der over stoppede den ved en stand hvor man kunne få sit Cambodianske visum. Manden ved skranken snakkede og snakkede, og vi betalte lidt for at han havde hjulpet os, og så selvfølgelig for visum. Han sagde at vi også skulle have en taxa fra grænsen til Siem Reap, som han kunne sælge. Den ville køre os til hvilket som helst sted i Siem Reap. På vores hostel inde i byen havde de sagt at vi ikke skulle købe de taxaer som regeringen solgte, men bare tage en når man var gået over grænsen. Det var billigere. Derfor var vi lidt forsigtige med at sige ja, men det endte med at vi fik et afslag i prisen, og købte så en taxa. Oveni prisen fik vi en "guide" til at følge med os over grænsen, så han kunne vise os hvad vi skulle gøre, og hvor vi skulle stå i de mange forskellige køer. Da vi endelig var kommet ind i landet, tog vi en gratis bus ud til det sted, hvor vi skulle videre med taxa. Vores "guide" prøvede på sit bedste engelsk at fortælle os lidt om landet, og hvad der var godt at se og diverse andre ting. Da vi kom ind i taxaen kom der an anden mand, og kørte os videre. Da vi var kommet næsten helt ind i byen i Siem Reap, kørte taxaen ind i en lille gyde, og stoppede. En anden mand der var god til engelsk fortalte os at taxerne ikke måtte køre helt ind i byen, så vi skulle sætte os over i en af deres ventende Tuk tuk'er. Vi fortalte den nye guide at vi skulle til Mandalay Inn som var det hostel vores mexicanerven havde sagt at han ville bo. Guiden sagde så at det skulle vi ikke gøre, for det var langt uden for byen, og han kendte et meget bedre sted vi kunne bo. Han forsikrede sig at det selvfølgelig ikke var fordi han ville sælge os noget, men nu var vi turister i hans land, så han ville os det bedste. Vi havde ingen guidebog over Cambodia, så vi kunne ikke se om han fortalte os noget pis, eller om det var sandt. Så vi kørte med han til det hostel han anbefalede.

Da vi kom ind på værelset lugtede der af en blanding af røgelsespinde, og en klam "airfresh'er". Vinduet var lukket til med pap, og der var gitter for, så man ikke kunne fjerne det. Ikke specielt hyggeligt sted, og vi følte med det samme at vi skulle væk. Så vi lagde vores tasker og gik ind i byen for at finde en guidebog så vi kunne finde ud af om Mandalay Inn virkelig lå langt væk. Til alt held, gik vi fordi en boghandler som havde en bog. Da vi slog Mandalat Inn op, lå det 200 meter fra den centrale del af byen. Nærmest tættere på centrum end det sted som guiden fra Tuktuk'en havde vist os. Så vi gik tilbage og tog vores tasker på, og gik ned i receptionen og sagde at vi gerne ville tjekke ud. Manden der ejede hostelet blev sur og sagde at vi bare ville have et sted at ligge vores tasker imens vi fandt et billigere sted, så han ville have at vi skulle betale halv pris for værelset nu hvor vi allerede havde tjekket ind. Det var ikke mere en 6 $, så det gjorde vi. Vi gik hen mod Mandalay Inn, og på vejen møder vi desværre guiden fra tuktuken. Han sprang ud af den tuk tuk hav sad i, og kom løbende hen og spurgte hvad vi skulle. Vi snakkede med ham, og sagde at vi skulle til Mandalay Inn som vi havde sagt fra start. Han blev ved med at prøve at få os tilbage, men da han kunne se at det ikke kom til at ske, ville han pludselig have penge for den tuk tuk der havde kørt os til byen. Da vi fik forklaret ham at det fik han ikke, ville han så have penge for at han havde fortalt os om byen, og en masse andre ting. Det fik han bestemt heller ikke, da han jo bare var ude på at få os til deres hostel. Sikke en idiot. Vi gik så hen til Mandalay Inn og fik et lækkert værelse med internet, aircon, køleskab og eget varme bad. Da vi havde fået den værste vrede ud af kroppen, gik vi ned til det lokale marked og kiggede os lidt omkring.

Dagen efter var det planen at vi skulle til Angkor Wat, men vi kom til at sove lidt længe, så denne dag blev brugt til afslapning i stedet. Første dag uden enten at se på kulturelle ting eller rejse. SKØNT!

Igår fik vi stået op i nogenlunde tid, og da vi skulle ned og spise morgenmad, så vi at mexicaneren og hans kæreste også skulle spise. De var kommet dagen før, og han sagde at han var glad for at se os, da han havde syntes at det var ret hektisk at komme over grænsen.

Da vi havde spist, gik vi ned i byen og lejede to cykler, og tog så på tur. Der var ca 8 km ud til Angkor Wat, og rundt til alle templerne var der også et godt stykke. Trods det, var det en super hyggelig tur, og det var nogen meget imponerende templer! Hver gang vi skulle stille vores cykler kom der lokale løbende hen i hovedet på os og sagde at vi kunne stille vores cykler hos dem, bare vi lige ville købe noget i deres lille butik. "WONE DOLLAAAAAR" sagde de hele tiden! Rekorden var, at der kom en dame løbende hen til os, da vi stod omkring 50-100 m fra hende. Det var til at få stress af! :D "Hello miss and sir, wanna buy something?" Hele dagen!!! :D Så da vi kom hjem efter ca. 25 km i varmen (ifølge Tobias MINDST 80 km), var vi ret trætte. En lille lur, og så ned og få noget mad, og så tilbage til det kolde, dejlige værelse. :)

I dag har vi igen slappet af, og været lidt på marked. Vi har købt en busbillet til Battambang til i morgen tidlig. Planen var egentlig at vi skulle sejle derhen, men det tager mindst 6 timer, og koster næsten 20 $ pr person. Med bussen kan vi nøjes med halvt så lang tid, og kun 5 $. Vi kommer helt sikkert til at sejle en anden gang.