Igen igen igen. Så kom det. ;)

Da vi skulle cheke ind i lufthavnen var der problemer med lyset, så der var lang kø. Det resulterede i at vores fly blev forsinket med tre kvarter, hvilket senere betød at vi havde lidt travlt da vi skulle skifte fly i San Salvador. Det endte med at vi var i den lufthavn omkring 5 min. Vi gik direkte ud af det ene fly, og ind i det næste. I Colombia skulle vi igen skifte fly, inden vi landede i Lima kl. 00.50. I lufthavnen blev vi hentet af en lokal der kørte os ind i byen hvor Jacob ventede på vores forudbestilte hostel. Næste dag fik vi sovet det værste jetlag ud, og fik set os lidt omkring i den del af Lima hvor vi boede. Jacob og jeg var endda frivilligt ude og se på gammel lort som min far ville have sagt det. En gammel ruin fra tiden før Inkaerne. Om aftenen spiste vi seafood på en god restaurant, inden vi gik tilbage på hostlet til Tobias. Dagen efter var det igen Christensen'erne der var på tur i den gamle del af byen, og så bl.a. vagtskifte ved præsidentens palads. En masse koegrafi inklusiv en masse kast og sving med deres geværer. Ret upassende efter vores mening, eftersom alle sammen var med bajonet. Senere på dagen var vi alle sammen i en springvandspark med lys, lyd, og en masse brudepar der skulle tage fine billeder. Gerne sammen med turisterne, Jacob blev da i hvert fald blitzet. Næste dag startede tidligt, da vi stod op kl. 3 om natten for at hoppe på en bus til en lille by langs kysten der hed Paracas. Bussen var en luksus turistbus hvor vi blev filmet inden vi stod ombord, og fik sikkerhedsinformationer som om vi skulle op og flyve. Her skulle vi med en tidlig båd ud og se "fattigmands Galapagos" også kendt som Islas Ballestas. En hyggelig tur hvor vi bl.a. så pingviner, pelikaner, søløver og tusindvis af ukendte fugle. På grund af de mange fugle, var der en utrolig uinteressant lugt. Hele øen var dækket af hvidt fugle guarno (lort), som også på et tidspunkt endte oppe i mit hår. Jeg vælger at tro at det betyder held. J Vi havde en bus ud af Paracas igen kl.17, og ønskede hurtigt at det havde været før. Selvom der var festival i byen var der absolut intet at lave. Så vi fandt et sted i skyggen, og slog os ned. Bussen kom, og vi kørte til Ica. Her tog vi en taxa videre ud til en lille oase, omringet af kæmpe sandbanker, der hed Huacachina. Her bookede vi os ind på et flot hotel med swimmingpool og eget værelse. Flotteste sted vi har sovet på hele vores rejse. LÆKKERT! Her tilbragte vi tiden med at sandboarde og køre buggietur. På grund af de store sandbanker, kunne man glide på et board ned af bankerne. Med i turen var en såkaldt buggietruck. En ordentlig krabat der kunne tage os op af sandbankerne uden problem, så vi ikke behøvede at gå hele vejen op efter vi havde kuret ned af en sandbanke. Rigtig sjovt, selvom man blev 1 kg tungere af alt det sand man havde i skoene, lommerne og diverse andre steder efter turen. Om aftenen tog vi til vinfestval i Ica, 10 min fra Huacachina. Ikke den store succes, må man sige, eftersom nærmest alle boderne var lukket, og menneskerne var gået hjem. Resten af aftenen blev brugt på at snakke med Luis, en lokal der arbejdede på hotellet, som havde været rigtig sød ved os de dage vi havde været der.

Næste morgen tog Jacob og jeg til Nasca, imens Tobias tog tilbage til Lima. Vi kørte med lokal bus til Nasca, hvor vi blev hentet af en taxamand og blev kørt ud til Nasca lufthavn. Her ventede vi i en times tid, før vi skulle ud og flyve med et lille 6 personers fly. Vi skulle nemlig op og flyve over de kendte Nasca lines. Kæmpe store tegninger af fx en hund, hval og fugle lavet i ørkenen for mange mange år siden, før det overhovedet var muligt at se dem fra luften. Det var en noget ustabil flyvetur, og de to andre turister der var med, måtte da også lige hilse på den hvide plasticpose. Efter et par sejlture i Thailand er jeg åbenbart blevet hærdet, eftersom mit maveindhold holdt sig hvor det skulle. Efter en halv times flyvning, landede vi igen, og tog tilbage til byen. Her havde vi en 6-8 timer at slå ihjel, så vi tog på tur ud og se nogen mumificerede Nascafolk i ørkenen. Vi stoppede også lige for at se på et keramik- og guldværksted. Til aften spiste vi en peruviansk ret med ris, kød og grøntsager sammen med vores guide. Kl. 22 tog vi en natbus til Arequipa. Vi ankom kl. 7 næste morgen.

Den lokale præst i Terslev er oprindeligt fra Peru, og derfor har hun også noget familie her. Bl.a. en niece som ejer et hotel i Arequipa, så vi tog en taxa dertil, for at blive mødt af søde receptionister der på sit bedste engelsk prøvede at forstå hvorfor to backpackere var kommet til deres hotel. Efter lidt fagter og gebrokken spansk og engelsk, fik vi et flot værelse hvor vi lige tog en lur efter den lange bustur. Da vi stod op igen, var Angela der ejede hotellet kommet, så vi kunne hilse på hende, og fik klaret lidt mere praktisk. Efter det, var vi på sightseeing i byen. Vi besøgte bl.a. et nonnekloster, og fik set mange fine kirker. Dog kun udefra da vi åbenbart ikke havde passende påklædning på til den slags pjat.

Arequipa ligger X meter over havoverfladen, så vi havde fået at vide at man skulle tage den lidt med ro de første dage, så kroppen lige kunne vænne sig til den nye højde. Men eftersom vi ikke rigtig kunne mærke noget til det, bookede vi en trekkingtur på 2 dage ud til Colca Canyon. En af de dybeste kløfter i verdenen, vidst nok omkring 3 km dyb. Vi blev hentet kl. 3 om natten, og kørt til en lille by hvor vi spiste morgenmad. Herefter var næste stop Cruz del Condor, hvor verdens største fugle, med et vingefang på 2 meter, fløj rundt over kløften. Herfra begyndte vores trek. 7 timers gang ned og op og ned og op og ned var ikke specielt sjove da jeg nu kunne mærke at min krop ikke var vant til højderne. Det resulterede i en lækker gang højdesyge som heldigvis næsten kunne kureres ved at tygge cocablade og drikke cocathe. Inden vi kom til kom til en lille oase hvor vi skulle sove for natten, gik vi forbi et par små landsbyer, hvor de lokale ikke ejede mere end et lille hus og et par muldyr. Den lokale skole i en af "byerne" havde hele 3 elever og 1 lærer. Da vi sidst på dagen kom til vores oase, fik vi vores egen lille bambushytte uden elektricitet og med palmetag. Dog ikke noget der gjorde noget, eftersom vi alligevel gik i seng efter vi havde fået aftensmad. Dagen efter havde vi 3 timers gang opad. Da vi fik muligheden for at leje et muldyr som vi kunne ride på opad, slog vi til. Jeg kunne stadig mærke højdesygen i kroppen, og desuden synes vi det kunne være sjovt at prøve. Så morgenen efter, fik vi hvert vores muldyr, og blev kastet op på ryggen af det. Vi skulle lige vænne os til det i starten, da alle muldyrene kæmpede om at gå forrest. Racene skulle gerne ske de steder hvor der var aller stejlest og smallest, så det var noget nervepirrende at klamre sig fast i disse stunder. Da vi kom op på toppen og vores trek var slut, havde vi et par enkelte stop i nogle små byer inden vi ankom tilbage til Arequipa.

Jacob var også blevet ramt af højdesygen, og vi havde begge to også lige indkasseret en gang mad/maveforgiftning af en art. Så vi var meget glade for at have en god seng og eget badeværelse, eftersom det var her næste halvanden dag blev brugt. Om aftenen fik vi kæmpet os ud, og fik købt en busbillet til Cusco næste dag. Vi havde snakket med Tobias, og fået at vide at han havde besluttet sig for at tage hjem til Danmark, da han ikke havde lyst til at vente i Lima som planlagt.

Dagen efter fandt vi mod egen vilje ud af at butikker og den slags ikke er åbent om søndagen her i Peru. Så hvad vi troede skulle være en dag med et enkelte par museer og indkøb af trekkinggear, blev til en dag i hotellets lobby med computeren. Vi var med natbussen til Cusco, og ankom omkring kl. 7 om morgenen.

Vi kom op på vores hostel Loki, og ventede på at vores senge skulle blive redt så vi kunne få en lille lur. Det blev de desværre først hen af eftermiddagen, så vi nåde også at gå et smut ned i byen og kigget os lidt omkring, inden vi vendte tilbage og fik en morfar.

De næste dage gik med at vænne sig til den nye højde, ca. 1000 m højere end Arequipa. Vi har fået set en masse fine små gader hvor boderne er fyldt med tøj lavet af Alpaca-uld. Vi har set den flotte katedral, og ikke mindst masser af alt for gamle børn, der stadig får bryst af sin mor. Meget sært.

Fordi man er så højt oppe over havoverfladen bliver man meget hurtigere træt end normalt, så det har ikke været mange projekter vi har haft de sidste par dage, og det har været næsten det samme i dag. Vi har været på fancy pancy restaurant og spist marsvin. Ikke specielt nemt at spise de små sataner, så derfor fik vi også et "tørre fingre- tæppe" på da vi skulle spise.

I morgen tidlig skal vi ud på en trekkingtur som ender ved Machu Piccu, "den forladte Inkaby". Vi har ikke taget den almindelige Inkatrail, da der selv nu på året hvor det ikke er højsæson, er fyldt med mennesker. Så vi har taget en anden, længere og billigere tur. Vi glæder os lidt til at se hvordan det bliver, da vi har hørt fra folk der har taget den traditionelle Inkatrail, at den er hård. Vores skulle eftersigende være en tand mere hardcore, men så passer den jo også mere til de to medlemmer af familien Christensen. ;)