LAOS, NUVÆRENDE POSITION I DE VARME LANDE

Vi havde hørt fra en anden backpacker at vores 24 timers bustur i en siddebus blev kaldt for "the hell bus", så vi så rigtig frem til at se om det nu også var sandt. Da vi efter en halv times tid i en minibus proppet med andre rejsende, ankom til busterminalen, blev vi som de eneste skilt fra gruppen, og kastet ind bagerst i en bus. Alle andre passagere end os var af den skævøjede slags, og vi følte os i den grad som sorte i tiden under Apartheid. Vi var så heldige at sidde bagerst i bussen sammen med 5 store sække fiskefoder, en motor af en art, en stor bunke bambuspinde, baggagen fra bussens passagere og ikke mindst en af chaufførerne der lå aller bagerst og sov inden han skulle køre. Positivt var det dog at vi havde to sæder hver, så man sad sådan nogenlunde.

Efter 6 timer uden andet spiseligt end bolcer og Mentos, stoppede vi på en øde tankstation hvor vi holdt stille i tre timer. Ingen kunne fortælle os hvorfor, da ingen af dem kunne den mindste smule engelsk. Klokken var 2 om natten, så muligheden for at finde noget spiseligt var desværre ikke ret stor. Øv. Da vi atter trillede ud på vejene og havde kørt nogen timer, stoppede bussen et sted oppe i bjergene hvor der var en form for grænse. Da alle de lokale steg ud, tænkte vi at det nok også var det vi skulle. Til alt held så vi nogen af de turister vi havde delt minubus med i Hanoi, og følte ikke længere at vi var ved at blive kidnappet og ført til ingenmandsland. Da vi ville hoppe ind i bussen igen efter at have fået stemplet i vores pas, blev vi beordret til at gå videre af vejen. Efter en små 700 meter kom vi til grænsen til Laos. Her blev betalt for et visum, og vi kom ind i bussen og kørte videre. Inden vi ankom til Vientiane skulle der flere gange lokale politimænd ind i bussen og kigge hvad vi havde med af baggage, og passagerer. Så da vi endelig ankom til hovedstaden i Laos, var vi godt trætte af "Asiere".

I denne by lavede vi ikke det store. Lejede en cykel og cyklede rundt til et par seværdigheder der i følge Lonely Planet skulle være fantastiske. Udover det, var det her vi var med i vores første "trafikuheld". Vores tuktukchauffør havde ikke helt styr på hvor stor hans vogn var, så det resulterede i et sammenstød med en anden bil. Heldigvis skete der ikke noget, men vi blev dog alligevel flyttet over i en anden tuktuk.

Scandinavian bakery var et af de steder vi brugte meget tid på under vores ophold i Vientiane. Selvom det mere var svensk end andet skandinavisk, havde de alligevel kanelsnegle, frøsnappere, "mælk", og træstammer. Udover dette kunne man også købe chokoladejulekalendere! Det føltes næsten som at være hjemme når man sad der i omgivelser som taget ud af et Ikeablad.

Lige for at blære lidt, blev det for mit vedkomne (Sofie, hvis nogen skulle være i tvivl) også til en løbetur langs floden i Vientiane. ;)

Efter et par dage gik turen videre til Vang Vieng som er her vi er nu. Denne by er klart yndlings af alle de byer vi efterhånden har sat vores fødder i. Byen indeholder: hostels, internetcafeer, barer, souviniershops og spisesteder. Det er det eneste man kan finde her, men så er der tilgengæld også meget af det! De fleste steder man spiser er indrettet så man kan ligge ned og stene med på tvskærmene der viser "Friends" 24/7. Det er himlen! Lidt ude for byen ligger den attraktion som gjorde at vi valgte at tage til Laos. TUBING! Hvilket går ud på at man får en badering man kan sidde i, og i den kan man så sejle ned af floden. Langs flodens breder ligger så den ene bar efter den anden hvor man kan gøre sit stop og få sig en lille spand eller to. Når man er træt af denne bar, sejler man lidt videre, og går ombord i næste bar. Verdens fedeste koncept som også skal gentages igen i morgen. ;)

Når vi engang er fri for tømmermænd og mener at vi kan klare en bustur, skal vi til Luang Prabang. Men det er heldigvis ikke endnu.

Håber I nyder sneen derhjemme. Vi har hørt og set at der er kommet en del. ;)

Over and Out.