CAMBODIA, ET STED I DE VARME LANDE

Dagen efter vi var kommet til Phnom Penh, sov vi længe. Vi havde besluttet os for at der ikke skulle ske det store den dag. Den eneste vigtige opgave var at finde et nyt kamera, da Sofies jo som beskrevet blev druknet da hun kom til at skubbe det ned til fod-fiskene (Fisk der giver "massage og pedicure" - ny mode i asien). Det er midlertid ikke noget problem. Vi blev kørt til et stort shoppingcenter på størrelse med Magasin, og der kunne man finde alt. Så selvfølgelig var der også et nyt godt kamera til os. :) Vi gik lidt rundt og nød den kolde aircon temperatur i centeret, og fik også kigget på forskellige butikker.
Da vi var blevet trætte af at shoppe - jo, det kan sagtens ske for Sofie - gik vi ned til Royal Palace og så en Buhdda lavet af guld, og med over 2000 diamanter på. Den var fin. :) Efter det tog vi hjem på værelset og så film.

Denne dag stod i Khmer Rouge's tegn. For ca. 30 år siden regerede de i Cambodia, og dræbte ca. 3 mio uskyldige mennesker. Vi så først Killing Fields som hvad det sted hvor de uskyldige mennesker blev henrettet. Ikke skudt, men tæsket ihjæl med økser, bambuskæppe, skovle, ja alt hvad de nu lige havde, som ikke kostede alt for mange penge. Patroner brugte man ikke. Næsten ingen af de bygninger der var dengang, stod endnu. Der var dog blevet bygget et monument hvor mange af de kranier, som man efterfølgenede havde fundet i de mange massegrave, var blevet samlet i en glasmontre. Også andre knogler fra kroppen, og gammelt tøj, var lagt i montren så man kunne se det.
Da vi havde været på Killing Fields gik turen til S-21 som var et fængsel som før Khmer Rouge var en skole. Den var blevet lavet om til minimalistiske celler, og torturkamre, og var nu museeum. Næsten alle de fanger der var på S-21, blev senere henrettet på Killing Fields. Der var taget billeder af alle fangerne så snart de ankom til fængslet. Mange af dem smilte uvidende om hvad der skulle ske. Spændende at se, men ikke ligefrem noget der fik humøret i top. Resten af dagen blev brugt på endnu et af de utallige markeder i byen, og på afslapning på værelset, hvor der blev set dansk standup, så humøret røg hurtigt op igen. Hen på eftermidagen oplevede vi også vores første regn. Man kunne høre det meget tydeligt på værelset, selvom vi ikke boede på øverste etage. Sjovt at opleve, men det var heldigvis ikke længe det blev ved.

Endnu en afslapningsdag var i sigte, dog med en lille smule kulturelt. Vi boede tæt på det olympiske stadion, så det skulle selvfølgelig have et visit inden turen skulle gå videre i de varme lande. Vi blev begge enige om at der næppe kan have været afholdt De Olympiske Lege på dette stadion i lang tid. Løbebanerne var blevet overmandet af ukrudt og græs, og fodboldbanen var i sådan stand at hjemmebanen i Førslev IF næsten ville være formidabel i sammenligning med. Fra stadion var der dog en flot udsigt, og vi fik øje på en kæmpe bygning med det cambodianske flag på toppen. Vi besluttede os for at finde ud af hvad det var, og efter noget frem og tilbage mellem gaderne, fandt vi frem, men til vores store skuffelse, fandt vi aldrig ud af hvad det var. Ingen omkring kunne engelsk, og derfor ingen der kunne fortælle os hvad det var. Tobias mente det var der regeringen holdt til.
Turen gik nu til det store, efterhånden velkendte, shoppingcenter hvor vi gik ind for at få noget at spise. Da vi endnu ikke har fået ris som den store yndlingsret, spiste vi pizza. Uvidende om at vi skulle til at smage noget af det bedste indtil videre, gik vi ind, og fik plads ved vinduet. I menukortet var der noget så genialt som hvidløgsbrød, men med OST. Dét er noget man burde lære af hjemme i det kolde nord. I hvert fald et godt råd hernede fra. ;)
Efter frokosten gik turen til det nationale museeum. Vi havde fået at vide at det var super spændende, så vi gik der ind og glædede os lidt til en god gang kultur. Men vi blev snydt. Det indeholdt gamle stykker af forskellige sten-statuer.. Nogen hele, andre i små stykker. Langt fra noget der interesserede nogen af os, så vi smuttede hurtigt ud igen.
Sidste stop inden værelset og filmene fra computeren kaldte, var uafhængighedsmonumentet i midten af byen. Uafhængigheden fra franskmændende dengang Cambodia var en koloni. Da vi ankom til stedet, var der amnge mænd i hvide uniformer, og monumentet var pyntet op med blomster. Efter flere forsøg, fandt vi en mand der kunne engelsk, og han kunne forklare at det var uafhængighedsdag dagen efter, og at de derfor gjorde klar til den store dag hvor kongen og andre højtstående ville komme forbi. Det synes vi lød spændende, så vi besluttede at tage et smut forbi dagen efter, inden vi skulle med bussen til Vietnam kl 12. Regnen kom endnu en gang over os, men til vores held, sad vi i en tuk tuk med tag, da skyerne åbnede sig. :)

Vi fik dog ikke set mere end vi allerede havde set fra dagen før. Cermonien var forbi da vi kom dertil.
Forud ventede en 6 timer lang bustur til Ho Chi Minh i Vietnam. Denne gang var det i en vip-bus som faktisk havde noget vip over sig. Vi sad i store lædersæder, og havde benplads nok. Utrolig nok spillede de heller ikke det forfærdelige lokale musik som vi har været udsat for i nærmest alle andre busser. Alt i alt en god tur.

Nu er vi som sagt i Ho Chi Minh, og venter på at Tobias' veninde Nanna og hendes veninde ankommer. Så i morgen skal der ikke ske det store, andet end at få kontakt til dem.
Klokken er mange nu, så det var alt for denne gang.

Over and out.