Det er farverigt, drabeligt og unikt. Klosterkirkerne i Karpaterne i Rumænien er bemalet med farverige freskoer, dels indeni, men mere interessant også udenpå, hvor farverne stadig er fuldstændig klare og stærke selv efter 500 år.

SUCEAVA. Myriader af bibelske tegninger gemmer sig i et hjørne af Karpaterne i Rumænien.

Beskyttet af skovklædte bjerge til alle sider ligger seks forunderlige klosterkirker i en egn, hvor Byzans og gotik blev krydret med lokale traditioner. I fem århundreder har klosterkirkernes malede mure trodset det ganske barske klima i provinsen Bukovina, der udgør den nordøstlige del af Rumænien.

Freskernes tegninger og farver har bevaret deres friskhed og varme, siden Stefan den Store (1457-1504), Moldaviens feltherre og kirkens mand, i 1500-tallet åbenbarede denne fantastiske billedbibel for egnens analfabeter og de fattige, der ikke var plads til inde i kirken. Ingen ved, hvorfor disse fresker har modstået vind, vejr og vandaler, hvor andre vægmalerier verden over alene har overlevet tiden, fordi de var inden døre.

Man kender ikke navnene på de store kunstnere bag billedbibelen. Man ved ikke, hvorfor det kun er i dette hjørne af Bukovina, at kirkerne blev bemalet udvendig. Og man ved ikke, hvorfor traditionen aldrig blev ført videre.

Hemmeligheden

Hemmeligheden ved den utrolige holdbarhed har kunsthistorikere og videnskabsfolk fra Unesco (FN's organisation for uddannelse, videnskab og kultur) heller ikke haft held til at blotte. De lokale i Bukovina er derimod ikke i tvivl om kunstnernes særlige teknik, der skulle garantere konserveringen. De fint pudsede mure har været penslet med æggeblommer og farveblandinger tilsat oksegalle, lyder deres forklaring.

De tusindvis af billeder forestiller Bibelens fortællinger om kærligheden, livet og døden i forening med lokale mytologiske dyr. Den lokale inspiration viser sig blandt andet på Voronet-klostrets »Dommedagsvæg« fra 1532. Her er englenes dommedagsbasuner de såkaldte baciumer, en slags alpehorn, som man finder dem på Moldaviens græsgange.

Skræmmende effekter

På Moldovita-klostrets mure svømmer to delfiner gennem en lysende farvepragt med en kvinde, der spiller panfløjte, på ryggen. Billederne skulle fungere som formidling af religiøse budskaber til den omkringboende befolkning, der hverken kunne læse eller skrive.

Her er der ikke sparet på drabelige og skræmmende effekter, der kunne bruges til at holde folket på dydens smalle sti. Andre af billederne viser med al tydelighed, at tyrkerne var fjenden, og at de sammen med synderne stod til at komme i helvede.

Voronet, som blev opført på bare fire måneder i 1488 af Stefan den Store som opfyldelsen af et løfte til eremitten Daniil. Han havde forudsagt, at Stefan den Store ville sejre over tyrkerne, som han da også fik sendt tilbage til den anden side af Donau. De smukke freskomalerier står med klare farver, blandt andet Voronet-blå, der har fået navn efter klosteret.

Dydens stige

Sucevita er det største af Bukovinas klostre. Muren rundt om er ti meter høj og tre meter tyk, og i hvert hjørne er der et højt tårn, så det samlede indtryk er et meget solidt og imponerende fæstningsværk. Kirken inde i borggården er inde og ude malet med flotte freskoer i klare blå, grønne og røde farver. Her kan man se »Dydens stige«, hvor engle ledsager de frelste, mens synderne falder i helvede og bliver modtaget af grinende djævle.

Klostret fungerer stadig som nonnekloster, og alle husene langs borgmuren er meget velholdte og bliver brugt som bolig og værksteder af de herboende nonner.

Hver søndag er en festdag på Moldovita-klostret. Den rumænsk-ortodokse kirke folder sig ud med al sin patos. Festklædte pilgrimme i moldaviske folkedragter ankommer sammenstimlet i hestevogne for at modtage præsternes velsignelse. Nonnerne sætter levende lys ved små altre og gør atmosfæren tæt af røgelse.

Flest pilgrimme

Skønt Unesco har givet de seks moldaviske klosterkirker Voronet, Moldovita, Arbore, Humor, Sucevita og Puta prædikatet »enestående i verden«, begrænser de besøgende sig hovedsageligt til lokale pilgrimme.

I ny og næ passerer vesteuropæiske turister, der sætter sig ud over det fattige Rumæniens genvordigheder - der dog i sig selv kan være en oplevelse. Og det gør bestemt ikke oplevelsen ringere at skulle opleve klostrenes smukke religiøse leben uden horder af souvenir-sælgere og boder uden for porten.

(Artiklen er tidligere blevet bragt på FDMs hjemmeside som rejsetip - Siden lukkede 3. oktober 2017)