Magdeburg er fyldt med ensrettet DDR-arkitektur. Men det har fået et provokerende modspil af et lyserødt fatasislot. Bagmanden er Hundertwasser - hvem ellers?

Af alle stedet ligger det mellem lige rækker af socialistisk betonarkitektur.

Mellem grundigt ensrettede huse, lange, lige gader og typisk DDR-Plattenbau.

Nogle siger, Magdeburg har fået et mareridt. Andre hylder det lyserøde fantasislot, der dog i det mindste gør delstatshovedstaden i Sachsen-Anhalt mere værd end blot et vink fra motorvejen.

Den østrigske kunstner Friedenreich Hundertwasser havde mange uvenner (især blandt arkitekterne) og mange venner (især blandt alle mulige andre). Hans syrede malerstil var især inspireret af landsmændene Gustav Klimt og Egon Schiele. Det nærmeste, man kommer på Hundertwassers arkitektur, er Gaudi - selv om mange mener, den er en dårlig udgave af spanierens bygninger. Og i øvrigt var Hundertwasser slet ikke uddannet arkitekt.

Han døde pludseligt. Af hjertestop om bord på oceandamperen Queen Elizabeth II i 2000 og blev begravet nøgen i New Zealands vulkanske undergrund.

Først i 2005 stod hans "Grüne Zitadelle" færdigt i Magdeburgs Breiter Weg. Og hvis det ikke var blevet i Magdeburg, så var det blevet et andet eller helt tredje sted. Hundertwasser ville simpelthen have bygningen op at stå et eller andet sted på kloden - kan man læse i et katalog om projektet.

Stalin-kasser

At det lige nøjagtig blev Magdeburg skyldes engagerede lokale kræfter.

Det indre Magdeburg blev totalt ødelagt under Anden Verdenskrig. Og den berygtede anden ødelæggelse indtraf, da arkitekter - uddannet i Moskva - fik carte blanche til at bygge noget, der i nedslående grad minder om Karl-Marx-Allee i Østberlin. Mange af "Stalin-kasserne" i Magdeburgs centrum er efter den tyske genforening blevet fredet, så det eneste, der kan peppe dem op er lidt farve.

Det skal siges, at det langt fra kun er gamle, smukke bygninger, der bliver fredet. Også mindre kønne bygninger, der er en del af en kulturarv, fredes - og i tilfældet med betonklodserne i Magdeburg er det især sket for at forhindre den underlige sammenblanding af østeuropæisk betonarkitektur og vestlig kommerciel kitsch, som kan ses mange andre steder.

Børnetegninger

"Die Grüne Zitadelle" skyldes ikke blot Hundertwasser, men også en skolepige ved navn Maria Prinz og en visionær formand for et af Magdeburgs boligselskaber, Rolf Opitz.

I 1994 udskrev Opitz en tegnekonkurrence for børn. "Sådan vil jeg gerne bo", lød overskriften på konkurrencen, der blev mere end blot et sjovt indslag i en grå hverdag. Det strømmede ind med tegninger af fantasislotte, Pippi Langstrømpe-villaer og farverige borge. Mange regnede med, at de skulle hænge lidt på en udstilling og derefter pakkes væk i kasser.

Men for Rolf Opitz blev tegnekonkurrencen mere end børnepolitisk staffage. Boligformanden studsede over et forslag fra skolepigen Maria Prinz, der drømte om at bo i et hus formet som en støvle med etagerne formet i forskellige farver fra sålen op til skaftet. På tegningen var der terrasser og tage med træer, græs og planter.

Det mindede slående om Hundertwasser, som Maria Prinz dog aldrig havde hørt om.

Det havde Opitz til gengæld. I 1990erne var Hundertwasser godt i gang med at sætte sine fingeraftryk rundt om i Tyskland, og Magdeburgs henvendelse til den østrigske multikunstner gav omgående et positivt svar. Sammen med sin kompagnong, arkitekten Peter Pelikan, gik Hundertwasser i gang med at tegne, og han nåede det lige akkurat, inden han blev puttet i jorden i New Zealand.

Råb og dynamit

Projektet blev lagt frem for Magdeburgs borgere i efteråret 2000 - og så brød helvede løs. Det væltede ind med protester fra de tidligere DDR-borgere, der ellers skulle være ret så immune over for utiltalende bygningsmasse. 16 år efter genforeningen ser man stadig gamle smukke Gründerzeit-huse skæmmet af manglende vedligeholdelse og beboelsesejendomme, der får de kedeligste i Köln eller Hamborg til at fremstå som charmerende.

De lyserøde skitser blev sammen med en udførlig model vist på en udstilling, der trak over 40.000 gæster. Nu er det ofte dem, der råber højst, man hører bedst, og der blev råbt "skandale!", "lyserødt papegøjehus!" og "Disney-arkitektur!".

Men de utilfredses råb blev hurtigt overdøvet af den dynamit, der blev lagt under den eksisterende betonklods på Breiter Weg 8-10. Bystyret i Magdeburg sagde god for projektet på den 5000 kvadratmeter store grund, og så kunne Hundertwassers arvtagere gå i gang med at boltre sig.

Resultatet blev et finurligt kulørt kastel med orientalske indslag, gyldne kupler, søjler i alle farver og grønne gårde. Alt sammen i en god mening om at skabe økologiske huse i pagt med naturen og udleve menneskets drøm om oaser og små paradiser.

Her er individuelt indrettede lejligheder, forretningslokaler, kontorer og et hotel. Og som regel et leben af gæster, hvis vigtigste ærinde i Magdeburg er dette fantasifoster. Og måske i ny og næ en arkitekt.

FAKTA

• Friedensreich Hundertwasser (1928-2000) er nok mest kendt for sine projekter i Wien. Men han er rigt repræsenteret i flere tyske byer, blandt andet Darmstadt, Wittenberg, Uelzen, Essen, Frankfurt am Main og Plochingen am Neckar.

• Hundertwassers bygninger er opført i naturvenlige materialer. Han afskyede symmetri, regelmæssigheder og rette linjer. Derfor er næsten alle vinduer i forskellig form og forskellige størrelser.

• Die Grüne Zitadelle er fyldt med træer og buske på balkoner, gesimser og tagterrasser. Et spiraltårn rækker 33 meter i vejret, og en lyserød facade er fyldt med ujævne udsmykninger lavet af gamle teglsten. Ydermurenes strukturer er ujævne, og det er målet, at patinaen med årene skal fremstå med ujævne nuancer.

• Die Grüne Zitadelle er nemt at finde. Det ligger ved Breiter Weg i Magdeburgs centrum.

(Artiklen er tidligere blevet bragt på FDMs hjemmeside som rejsetip - Siden lukkede 3. oktober 2017)