Der er mange områder i Tyskland, man kan undre sig over, at udenlandske turister farer forbi. Spreewald i Lausitz er et af dem - et gammelt sorbisk kulturområde, en verden, hvor man kun kommer frem ad vandvejen.

Byskiltene er tosproget i Lausitz. Men skinnet bedrager. Der tales slet ikke to sprog i denne del af Brandenburg, det gamle sorbiske kulturområde mellem Berlin og Cottbus (Chosebuz). Det sorbiske sprog lever derimod kun i lommer længere mod syd, omkring Bautzen i Sachsen.

Men hvorfor så overhovedet dobbeltsprogede byskilte på tysk og sorbisk? Det har bådføreren i Spreewald en god forklaring på -uden at gøre krav på videnskabelighed.

- DDR ville gerne vise ansigt udadtil og skiltede bogstaveligt talt med, hvor godt regimet var ved sorberne. Og i det genforenede Tyskland ville det jo være meget uklædeligt, hvis man så direkte droppede skiltene, siger Uwe.

- Der findes da nogen, der lærer sorbisk på aftenskole, eller øver det i hjemstavnsforeninger. Men man kan ikke gå ind til en bager og bestille sine Brötchen på sorbisk, siger han.

Bådføreren Uwe lever af at sejle turister rundt ad de små bække og åer i Spreewald, Europas største indlandsdelta. Et unikt kulturlandskab og naturområde, som man må forundres over, stort set ingen udlændinge har fået øje på. Spreewald bliver stort set kun nævnt i tyske rejseførere og besøges derfor også udelukkende af tyske turister.

Uwe sejler - eller rettere skubber - en såkaldt Kahn, en fladbundet båd uden køl rundt i landskaber, der ofte kun er tilgængelige ad vandvejen.

Postbud på vandet

Det lokale postbud i landsbyen Lehde, Jutta Pudenz, har da heller ingen cykel. Hun sejler også rundt fra hus til hus på en båd og bruger det lange skaft til at sætte af med på bunden af de små vandveje. Hendes båd bærer på reglementeret vis postvæsenets gule farve med sort posthorn, og brevkasserne foran husene vender ud mod vandvejene i denne amfibiske verden - et kæmpestort stykke Venedig lige syd for millionbyen Berlin.

Men det er ikke kun turister og post, der fragtes rundt på prammene. Om bord er alt fra svin til mælk, grøntsager og gødning. I Spreewald er dog hverken rentabelt landbrug eller industri - det er jorden simpelthen for blød til. Der er kun plads til en stille sameksistens af skov, floder og mennesker. Området er beskyttet som et kulturlandskab, en biosfære, der forudsætter, at mennesket kultiverer området, og altså ikke en nationalpark, hvor al menneskelig aktivitet skal holdes på et minimum.

Spreewald er et flodlandskab på cirka 500 kvadratkilometer - øen Als er til sammenligning lidt over 300 kvadratkilometer. Området er opkaldt efter floden Spree, der her deler sig i et fintmasket net af kanaler og bække.

Gårde og huse vender facaden ud til vandvejene, mens de rigtige veje er små og dårlige og ofte kun har ringe betydning. Spreewald er stille og smuk natur, og i DDR var det et af de mest eftertragtede ferieområder for både almindelige østtyskere og partipampere.

Vendernes efterkommere

Hele herligheden kan man besøge ved selv at lade sig transportere med en af de fladbundede både - eller man kan leje en kano eller kajak. Og undervejs ser man de typiske Spreewald-huse opført i træ, med stråtækt tag og træfigurer af to krydsende slanger på toppen af taget.

Slangen var tegn på lykke og styrke i den vendiske kultur, og sorberne i Lausitz er den sidste rest af venderne, den store befolkningsgruppe, der i slutningen af folkevandringens tid kom til Nordtyskland østfra.

Venderne, der tilhørte den vestslaviske sproggruppe, er også kendt i danmarkshistorien. Venderne lå ofte i stridigheder med danskerne, og under ledelse af Absalon slog danskerne i 1169 venderne noget så eftertrykkeligt i et slag på Rügen. Venderne var herefter nødt til at anerkende den danske konge, Valdemar den Store, som deres overherre.

Mange ældre sorbere i Lausitz fremhæver den dag i dag, at de er vendere, og det er mere end blot et smart turistslogan, at Spreewald kaldes for "Vendernes Venedig". Sorberne blev nemlig drevet på flugt fra et område længere nordpå i Brandenburg og valgte at slå sig ned i de svært tilgængelige sumpe og moseområder omkring Spree.

Ligesom venetianerne fandt sorberne beskyttelse i et område, som ingen hær kunne nå - og her har nedersorberne bevaret deres kultur trods flere krige, nazi-diktatur, sovjetisk besættelse og Berlin-mur.

60.000 sorbere bor der i området fra Bautzen til Oberspreewald-Lausitz, og de tilhører et af Tysklands fire anerkendte mindretal.

Agurkemuseum

For de fleste tyskere er Spreewald dog kendt for noget helt andet - nemlig Spreewälder Gurken. Landsbyen Lehde huser verdens eneste museum for syltede agurker. Museet findes i et tidligere familielandbrug baseret på agurkeavl og har stadig en lille produktion til demonstrationsbrug for museumsgæsterne. Tager man en rundvisning bliver man tilbudt smagsprøver på stribe, for Spreewäldere findes med både løg, peberrod, hvidløg, krydderier og et væld af forskellige urter.

Efter murens fald var mange af de lokale bønder bange for, at EU ville oversvømme Østtyskland med langt billigere agurker syltet i masseproduktion. Derfor søgte de om at få Spreewälder godkendt som et regionalt varemærke ligesom Champagne og Cognac. Det lykkedes. Den 18. marts 1999 trådte Council Regulation 2081/92 i kraft.

Oveni kom så en masse gratis reklame i filmen "Goodbye Lenin!" i 2003. I denne film har en partitro mor ligget i koma under omvæltningerne i DDR i 1989-90, og for at hun ikke skal risikere endnu et hjerteslag, forsøger sønnen at opretholde illusionen DDR - blandt andet ved at tømme supermarkederne for hendes livret, "Spreewäldergurken" med dåsemærkater fra DDR-tiden.

Efter filmsuccesen kan Spreewälder-fabrikken melde om "betydelig øget omsætning", som det hedder på museet i Lehde.

Ligesom nordfriserne i Sydslesvig hvert år kårer deres "Lammedronning", bliver der selvfølgelig også kåret en "Agurkedronning" i Spreewald, og i alle områdets byer er årlige agurkefestivaler med agurkeparader og agurkekonkurrencer.

Det er gået helt agurk.

(Artiklen er tidligere blevet bragt på FDMs hjemmeside som rejsetip - Siden lukkede 3. oktober 2017)