Fra Fiji til New Zeland

Det er den 26. oktober og jeg sidder her i saloonen på Amazing efter en sejlads på ca. 1275 sømil, hvilket svare til ca. 266 timer eller 11 døgn og 2 timer på Stillehavet.

Det har været en rejse gennem de eventyrer man kun har hørt og læst om. En rejse gennem ens krop og sjæl. En rejse og et eventyr der kan placeres i sin egen kategori eller tur om man vil.

Bare det at stævne ud fra Fiji med visheden om at skulle være på åbent vand i 9, måske 10 eller måske endnu flere dage, for hvem ved hvad Stillehavet ville byde på…..

Det er den 15. oktober 2009 klokken er 9:45, S/Y Amazing og dens besætning har sat snuden mod New Zealand. Turen til New Zealand er en strækning, i lige linje, på 1055 sømil. New Zealand har været bådens mål for de sidste 2 år.

Solen skinner og der er næsten blik stille vand, da vi sejler ud af Denerau havn. Morterens velkendte brummen køre igennem ens øregange, men den bliver hurtigt overdøvet af sangen Sail Away Hony med Davide Grey. En sang der har fået en helt rituel betydning ombord, i det den bliver spillet hver gang Amazing sejler af sted til nye mål og eventyr.

Der kommer hurtigt lidt vind og sejlende bliver sat. Der bliver slappet af og gjort klar til vi kommer ud på åbent vand. De første par døgn er de mest energi krævende for de fleste af os, så det er meget rat at der er forberedt lidt. Tina bager boller og forbereder så meget af aftensmaden som muligt, eller det vil sige, aftensmaden bliver til frokost så vi kan nå at spise inden vi kommer ud. Vi skal have lam med oven kartofler.

Desværre må båden Axel og jeg, da vinden og bølgerne rammer os uden for revet, ofre lammet til Neptun. Det blæser ca.10- 11 sekund meter og bølgerne er vel en 2-3 meter høje vinden kommer foran fra tværs fra bagbord side.

Det er den eneste gang på hele turen at jeg har noget der ligner søsyge (Jeg er ret stolt og også lidt overasket over mig selv). Så det var til at overleve. Havde faktisk ikke bemærket at der var noget, før jeg inden for en sekvens af 30 sekunder gik fra at sidde og hygge samt snakke med de andre til at hænge ud over rælingen.

Det hele gik så hurtigt at jeg selvfølgelig ikke nåde over til den rigtig side af rælingen i forhold til vinden og derfor måtte benytte den anden side. Dette endte med at 50 % ramte udover rælingen den anden på både og mig selv. Det var ret ulækkert, men immervæk beder end i copilet. Kaare var rigtig flink til at hjælpe, vi fik sammen fundet en spand, fik mine ben og arme vasket og dækket og siden af båden alt i mens vi vuggede vider.

Men i denne situation fik vi også lige en smags prøve på hvad for et menneske Rene er, han var nemlig også til stede, da det sket. I stedet for at hjælpe, for som i nok kan forstille sig er det ikke det sjoveste det der skete, så stod han bare og brokkede over, at jeg ikke havde nået den anden side, hvor dum kunne man være, det var da for tåbligt osv osv.. Og alt i alt så er det da rigtig nok, men det er bare ikke altid at det lige kommer så man kan nå så meget. Derudover var han sur over vi ikke gjorde rent rigtig og var helt oppe og kører over at det tog så lang tid. Det var mega irriterende, der stod jeg med bræk på mine fødder og over min venstre arm, mens det gyngede og vuggede frem og tilbage også kunne han ikke have mere overskud end det. Da jeg havde fået vasket dækket og han stadig brokkede sig så løb bægeret over for en hvis frøken Gry, trods at jeg stadig havde bræk på armen måtte jeg fortælle ham at jeg håbede han skulle brække sig på et tidspunkt så kunne han få tilbage af sammen hjælpsomme og motiverende skuffede som han lige have givet af. Og at jeg ville sætte stor pris på hvis han gad at holde sin mund i de næste 5 minutter for jeg syntes ikke lige frem at han pt bidraget til noget som helst af værdi, og jeg faktisk var ret træt af at hører på ham så hvis han ikke havde andet end brok så måtte han meget gerne lukke skuffen. Jeg kunne have kvælt ham !!!!

Jeg må have lydt ret bestemt og ikke til at misforstå for Kim kom hvertifald op og spurte hvad der sket , men da han så mig fik Rene en meget bestemt kommentar om at der nok er nogle ting man ikke skal kommenter men bare give en hjælpende hånd med i stedet. Det var dejligt at få opbakning for forpokker hvor var jeg vred. Tidlige på dagen havde vi oplevet noget ligene med Axel bare i mindre grad. Axel havde ikke sagt noget der, men jeg havde tænkt, at havde jeg været Axel såhavde han sku fået en verbal røvfuld. Og ja, jeg blev så Axel et par timer sener.

Jeg var dybt frustrer og rystede over at et menneske på over 40 år kan melde sig på sådan en tur også ikke have mere indsigt, situations fornemmeles og indsigt i andre mennesker behov. Det er helt uforståeligt i min verden at man kan være så selvfikserede og have så lidt impati for andre.

Han bliver sku aldrig min type !!!

Da døgn to starter er vi kommet under de 1000 sømil og vi har kurs direkte mod målet. 180 grader Syd med en fart på ca. 5 k*** mod målet. Bølgerne er en 1-2 meter og vinden kommer stadig foran fra tværs, så det køre bare der ud af !!!

Jeg ser min første flyvfisk, det er da den særeste form for fisk og hvor kan den bare flyve langt!.

Kim og Axel spotter en hval der puster ud i overfladen. Den dykker desværre så hurtigt at vi andre ikke når at se den.

Til aftensmad får vi Spagetti kødsovs ala Kaare og Rene. Den var de sluppet ret godt fra så alle gik også mætte i seng den dag.

Sener på aften måtte hængslet på trappen op til cokpilet ladet livet. Det knækkede, da rene var i gang med at lave sin vanlige kop kaffe inden sin styre vagt. Det gjorde det lidt svære at komme op og ned. Men Rene og Kim fik hurtigt sat et nyt hængsel og et par skruer i igen. Så nu funger det i bedste velgående.

På det 3 døgn runder vi de 800 sømil, cirka kl.: 12:15. Vinden er faldende og vandet bliver en del roligere end det var de første par døgn.

Tina starter dagen med at skære en ananas og inden vi får set os om sidder vi alle og gufler Ananasi solen. Nogen læser andre kigger på det meget blå og fascinerende hav mens tankerne får love at flyve af sted. Kaare og Tina har gang i en af deres backgammon dyster. Sener på dage er der varme boller ala Gry. Jeg glemte godt nok både salt og sykker/honning, men de smagt alligevel.

Da jeg vågnede i morges kunne jeg mærke at jeg var ved at være sejler akklimatiserede, energien var ved at komme tilbage og jeg var ved at være på toppen. Klar til at yde det lidt ekstra for det sociale og give en hånd til dem som skulle bruge længer tid til at komme oven på.

I sær Axel havde nogle hårde start dag, og Tina får det ligesom starten på influenza i de første 4 dage så hun sover næsten hele tiden. Men folk reger ret forskelligt på det her langturs sejlads.

Til aftensmad var det kim og jeg der var kokkene. Der blev serveret en lille let anretning af en pasta tun salat med alt godt fra det friske grønsags net.

Da vi påbegynder det 4 døgn er vinden næsten forsvundet og der er stort set haveblik. Kun nogle meget små krusninger på vand overfladen i ny og næ når der kommer et lille vindpust hen over det store have. Det er et fascinerende scenarie at se på. Vi tænder dog motoren fra middagestid bare for at komme en lille smugle ud af flækken.

Igen i dag havde Kaare og Tina gang i deres backgammon dyst. Denne gang med Tina som vinder.

Ellers blev der lavet popcorn af popcorn lærlingen Gry, Axel stod for vandmelon i skiver og så blev der også tid til at man kunne få sig et bad i Stillehavet. Dette blev udført i bedste stil med shampoo samt en trække tur efter båden

Allerede fra morgenstunden sætter vi fiske linen ud, men vi må nøjes med et enkelt hug på krogen i løbet af dagen.

Men lige inde aftens mads tid så sker der noget. Hjulet på fiske stange klikker der ud af, jubii der er bid og vi fare hen til fiskestangen. Jeg kommer først, heldigt for fisken, men ærgerligt for os for jeg formår selvfølgelig først at stoppe hjulet for der efter at sætte det i fri løbe, så ud over at linen knækker og vi mister, hvad der ligner en ret stor og flot mahaie så får jeg også kludderet snørende ind i hjulet. Det var ret ærgerligt og meget irriterende.

Men heldigvis havde Tina og Axel lavet det bedste lasagne den aften og det hjalp lidt på tabet af mahiane.

Den 19. oktober gik vi inde i femte døgn. Et døgn der sener hen skulle vise sig at blive starten på 3 døgn, hvor vi nærmede os målet med en fart der næsten ikke er eksisterende. Vi krydser derud af først på den ene halse så på den anden halse og lidt større bølger igen. Der er blevet mærkbart koldere og vi har fundet sokkerne frem til nattevagterne. Axel laver dejlige varme boller som bliver indtaget mens vi på GPSén kan se at der stadig er 592 sømil tilbage.

Døgn 6 (Døgnet der sener hen skulle vise sig at blive halvvejs på turen.) starter med, at vi har ca. 565 sømil tilbage og vi sejler omkring 4,5 k*** desværre mod målet med kun sølle 0,5knob. Derfor har vi sat motoren for at kunne gå lidt tætter til vinden og dermed få en højre fart mod målet. Og vi kunne efter at motoren blev startede nu gå mod målet med ca. 4 knob.

Til frokost fik vi Stillehaves pølsehorn ala Gry og til aftensmad stod den på suppe og hjemmebagt brød lavet at Kim og Jeg

Vi sluttede dogen 6 af med at runde de 500 sømil, det var en dejlig fornemmelse endelig at runde en 100 mand mere.

Døgn 7 kører vider i samme trummerum. Vi sejler stadig langsomt mod målet, til gengæld er der kommet rigtig Stillehaves bølger lange og høje. Så høje at når man kigger mod højesonten så forsvinder den hver gang man sejler ned af en bølge igen. Den bliver afløst af bølgende.

Det var på sin egen måde fedt endelig at føle sig rigtig på Stille havet, at stå der bag det runde rat og styre over den ene høje bølge efter den anden har sin egen charme. Man under sig over at båden holder og samtidig fascineres man af at man i samarbejde med vinde kan sejle denne tunge stålbåd op og ned af bølgen blå som om den var vognen på en ruchebane.

Men er nu glad for at det ikke var sådan et vejer også store bølger som vi havde hele vejen for det er faktisk lidt hårdt at holde kursen og rattet når bølgerne er så store.

Tina laver pandekager til morgen mad, det er nam nam og det giver en dejlig start på dagen. Kåre læser stadig Vi De Druknede og Axel har gang i Fatuhiua af Thor Heierdal. Jeg selv kæmper stadig med en bog af Ulrik Wilbek, en læse hest bliver jeg nok aldrig.

I løbet af natten skifter vi igen halse, denne gang dog til det beder i det, vi nu kan gå ca. 200 grader og vi der med sejler næsten de 180 grader syd som er den rigtig kurs. Denne nat ser vi også for første gang time nedtælling på GPSén. Den starter når der er 99 timer til målet.

Den 22. oktober 2009 går vi døgn nummer 8 i møde vi har motoren tændt for at kunne blive ved at gå højde. I løbet af dagen dør vinde lidt.

Til aftensmad får vi æggekage og rugbrød lavet af Kaare og Rene, det er dejligt med friskbagt rugbrød.

Om morgen på døgn 8 er der en rigtig flot solopgang. Ja det hører vel egentligt taget til sjælende hederne for de fleste mennesker at stå her på et forholdsvis stille stillehave og børste tænder mens solen spreder dens varme og glas over vandet, og to Albatrosser flyver op og ned ud og ind mellem bølgerne som om de aldrig har lavet andet end at flyve lige netop her. Hvor heldig kan man være !!!

Døgnet sluttes af med at vi mangler under 350 sømil.

Døgn 9 vi har stadige fiske linen ude. Det har vi haft hver eneste dag siden døgn 4 dog uden held. Så vi må nøjes med hvad der findes i dåseparadis og hvad der ellers er af diverse tør vare gemt forskellig steder i dørken. Men det faktisk slet ikke så dårligt, det der kan komme ud af dåseparadis. Vi har faktisk levet ret godt her ude på Stillehavet, vi har fået 11 forskellige aftensmads retter.

Døgn 9 blev også døgnet hvor der endelig blev tid lyst og overskud til Pocker. Kim vandt Kaare bliver nummer 2 Axel 3 og Rene nummer 4. Tina lavede dejlige pæretærte og endnu en sød ananas blev fordøjet.

Den 24 oktober går vi ind i døgn 10 der er under 250 sømil tilbage og GPS der med sikker præcision hele tiden viser hvad der er tilbage i timer. Det er en dejlig fornemmelse at nærme sig målet mere intensivt end tidligere også selvom vi får lidt hjælp fra motoren.

Kl.: 16:31 ved breddegrad S30 31 E173 56. Jeg sidder og nyder en varm bolle og drikker en dejlig kold Cola oppe på dækket, lige pludselig ser jeg en finne i vandet. Det er delfiner, de første jeg har set på den her tur. Jeg springer op og får hvis fremstammet et eller andet uforståeligt, men de andre får da betydning. At de skal kigge der noget.

De er rigtig flotte og det er fascinerende og se hvor hurtigt de kan bevæge sig i vandet. Der er to styk desværre er de her kun i et kort stykke tid. Jeg håber bare vi kommer til at se dem sener på turen ind mod New Zealand.

Det var opmuntrende at se delfinerne, man fik lidt en følelse af at være kommet tætter på land.

I løbet af natten fik vi rundet de magiske 100 sømil og GPSén begyndte nu også at vise disemaltal. Det føles som om at man sejler langt hurtigere når GPSén viser i disemaltal.

Da man vågner om morgen, kan man hurtigt mærke at stemning er særdeles positivt og for stort set alle starter deres dag med lige at kigge på GPS'en. Under 100 sømil tilbage, dette ville blive vores sidste døgn, vi er der næsten.

I dag var døgnet hvor vi ville komme til at se land for første gang, det var en tryg og god følelse som jeg tror vi alle glædet os over.

Allerede på vagterne ved 24 tiden begyndte vi at kunne se de første tegn på land. Fyrtårnene kom ene efter en, som perler på en snor, ned langs den New Zealandske kyst. Mellem fyrtårnenes lys kunne vi se et lidt minder lys, det var Orbit. Godt at hvide at de også var på rette vej.

Natten gik, udover at skimte efter fyrtårne, med at se om man kunne spejde en enkelt stjerne eller to i det til tider meget overskyde natte himmel. Månens lys skinnede gennem skyerne og den lignede næsten en ildkugle, når den engang imellem fandt et hul mellem skyerne. Der var masser morild i vandet der lyste op omkring Amazings sider, som den skod af sted mod målet med sine 5-7 knob.

Det var på sin egen måde et rigtig flot sidste døgn på vores rejse til New Zealand.

Ved 6/7 tiden om morgen var vi helt inde ved land og turen ind til Opura var rigtig flot. Der var disede og det regnede. Det var lidt som at sejle ind i et eventyr land med de meget majestætiske klipper som skød op på begge sider af os.

Nu var det lige om hjørnet. Alt vores mad ville blive konfiskeret når vi kom til New Zealand så vi besluttede at lave rigtig god morgen mad. Det blev til bacon, scrembel og spejle æg, brasede kartofler, ristede pølser og ananas skiver og en kold cola. Og Kaare og jeg må indrømme at vi syntes at vi havde gjort et ret godt stykke arbejde.

Tiden gik desværre hurtigere end kokkene lige havde forberedt sig på og da maden var færdig var vi ved at være lige ved Opura marina og morgenmad måtte være morgenmad.

Således gik vi ind i døgn 12 med at sejle ind i Opur marina. Orbit lå som det første skib vi kom forbi. Det var rigtig dejligt at se deres veltilfredse smil. Mens deres både blev undersøgt af myndighederne.Om lidt var det vores tur. Vi fik lagt til ved kajen som ingen adgang til land har. Vi havde ikke andet end lige fået fortøjningerne på før de 3 fra custom stod klar og inden vi fik set os om kunne vi ca. kl.: 12 sejle ind til vores anviste plads i Opur havn D39.

Det var en rigtig god fornemmelse at ligge bag fortøjning omkring den første pæl fortøjning på denne tur. Jeg var beæret ove at have fået denne mulighed for at komme med ud af sejle. Jeg var glad og Stolt over at min beslutning om at tage med har været den rigtig for har nydt og lært hvert minut af denne tur.

Så alt i alt en sej, stolt og glad sejler tøs som er mere end klar til at tage fat på et nyt sejler Eventyr på New Zealand!!!!