D 8. november 2009: Det blæser og Auckland hænger i en tynd tråd

Vi sejlede fra Bay of Island mod Poor Knights Islands. Poor Knights skulle vær en af de 10 flotteste steder i verden at dykke. Det er nogle fredede øer som man ikke må gå i land på. Det koster en ½ million og 3 måneder i fængsel, hvis man bliver taget i at betræde øerne.

Vi kom dog aldrig til Poor Knights, fordi at vejret ikke vsr til at vi kunne ligge der ude. I stedet endte vi i byen Tutukaka.

Tutukaka er en meget lille by og den eksisterer vel næsten kun på grund af dykning på Poor Knights Island.

Grundet at vi ikke kan ligge for anker ved Poor Knights blev vi nød til at købe et dyk gennem et dykkerselskab. Det er øv fordi det er så meget dyre, 800 kr. skulle man af med. Det syntes jeg ikke lige mit buget var til og derud over ville jeg nok slet ikke komme til at dykke med de andre da de ville komme på en både for dem med over 200 dyk. Så det endte med jeg slet ikke kom med på Poor Knights og dykke L Det syntes jeg var noget øv.

Heldigvis sagde de andre at de ikke så noget vi ikke havde set før. Det hjalp lidt på det hele, men det skulle hvis også være ret svært at slå Coral Garden.:-)

I dag sejlede vi så vider mod Auckland, men vi fik en vind på en 12-13 sekundmeter lige i snotten så vi måtte gå inder under land og til sidst i haven. Der var sku ingen af os der gad og ligge og hugger der. På et tidspunkt kom vi stort set ingen steder, det var mega fostrende at have vagt der. For vi sejlede med en ok fart vi kunne bare ikke gå højt nok også var der meget strøm.

Nu ligger vi så i Marsden Cove i en lille haven. Her er der blevet kigger lidt på vejr filer og overvejer hvad vi skal gør. Lige nu ser det ud til at det bare vil blæse mere og mere op fra samme retning, hvilket for os jo ikke er særligt gunstigt.

Syntes det er mega æv hvis vi ikke kommer til Auckland tror det kunne være fedt at prøve at sejle til sådan en storby og så især nu hvor det kaldes City of Sail. Håber virkelig at vejret ændre sig.

Jeg vil så gerne sejle der op. Jeg er slet ikke mentalt klar til at vi ikke rigtig skal sejle mere. Jeg er næsten ligeglad med om vi så skal krydse hele vejen der ned og tilbage igen for at komme der til. Tror oplevelsen med at sejle ind til Auckland overgård det. Der udover, er vi sejler eller er vi sejler .

Desværre er jeg nok den eneste der har det sådan, de to andre nye savner hvis bare et fjernsyn, en god seng, noget andet end dåse mad og et rigtig toilet, og hvad et hotel værelse ellers kan byde på. Og Tina og kim kommer tilbage til marts og Kaare er helt utilregnelig når der er piger i nærheden.

Men vi skal have båds møde her sener i dag så må vi se hvad vi får ud af det jeg krydser finger.

Efter vores båds møde:

Vi ha nu snakket frem og tilbage og jeg vidste det inden vi begyndte de andre vil ikke krydse til Auckland og for Rene og Axel var det helt uforståeligt at jeg uden tøven som nummer 5 sagde at jeg vil gerne sejle til Auckland. Som de sagde hvor jeg dog vil det om jeg virkelig syntes det var interessant og krydse der op, når jeg bare kunne tage bussen fra Whangarei.

Men de har jo helt misforstået det. Det er jo ikke det same at tage bussen som at sejle inde til Auckland og ligge mellem alle den andre sejler. Men det kunne de slet ikke forstå og de ment også at det var mærkeligt at jeg ville det når jeg nu havde snakket om at jeg var lidt tidspresset i forhold til det jeg gerne ville se, inden jeg skulle være på syd øen. Nu ville jeg da bare få mere tid syntes de.

For det første skal de slet ikke planlægge min tid for mig, for det andet trode jeg det var et frit forum, og for det tredje har jeg ikke råd til både at betale til at være på båden og samtidige skulle betale for at bo på et hostel.

Det ville heller ikke være det samme, det var oplevelsen og kontrasten med at ligge i en storbyi forhold til hvad vi ellers har gjorte for at bo på et hostel. le indeog derudover har jeg ikke råde til bnok bliver vores eneste chance for at komme til det. age igne fro at komme der til. …..

Men det virkede næsten som om at de syntes at jeg da var for dum, at jeg overhovedet sagde at jeg gerne ville det nu hvor jeg var nummer 5 til at give udtryk for min mening og der havde været 4 før mig der havde givet en anden mening. For så var jo allerede i under tal. Det var mega irriterende.

Men alt i alt endte det altså med at vi ikke sejlede til Auckland men til Whangarei, hvor vi så skal være indtil vi skal på land den 16. november.

Lige nu syntes jeg bare det er så øv så øv og jeg har svært ved at omstille mg til det vi skal. Det er som turen stopper nu og det er jeg slet ikke mentalt kommet til. Det kan godt være min krop er i Whangarei, men mit sind, min hjerne og hjerter er stadige på sejler eventyr.

Det er en meget mærklig tilstand at være i…….