Tøse roadtrip på det nordlig New Zealand

(Fra den 28 til 30 oktober)

Det var de 3 drenge fra Amazing der kom med ide med rodetrip. Jeg og Tina ville gerne med, men så ville Rene ikke for så blev det for mange. Og stolpe op og stolpe ned det var som i det rene realityprogram. Hvem skulle så køre med hvem og hvordan og hvor ledes. Det var sjovt at observerer. Til sidst endte det dog med at Tina og jeg valgte at leje vores egen bil.

Sener på dagen mødte vi Sille. Jeg tænkte måske Sille ville med, for vi havde endnu ikke afklaret hvor mange dage det skulle være. Det ville hun vildt gerne. Det heldige skete så at Orbit skulle bliver en dag ekstra i haven grundet vejrudsigten. Mikkel hoppede på drengenes tur og Sille på vores. Så det endte med et super Team med Sille, Tina og jeg på tur J

Dagen for inden tog vi til Paihia for at købe ind til en fælles spisning/ afslutning sammen med Orbit. Her lejede vi også en bil for 3 dage det kostede kun 180 i alt.

Næste dag efter en god aftensmads/ afslutnings middage over på Orbit var vi klar klokken 10:15. Vores lille rosa bil blev pakkede med diverse ting. Noget lækkert mad og drikke samt godt humør.

Vi kørte forbi drengene og dyttede et par gange de var i gang med at planlægge. De have et helt lille møde inde de skulle af sted. Vi piger vi kørtes bare også måtte vi se hvor vi kom hen. Vi grinede meget af drengene, det var næsten dømt til at gå galt og blive en rigtig diskussions klub.

Sille havde ikke noget køre korte så kørselen stod mellem Tina og jeg. Tina startede ud. Jeg var meget spændt på at skulle kører i venstre side af vejen, så jeg kom selvf. til at tænke højt og kom til at sige noget i retning afnå hvad så nu, da vi holder i et kryds, så må vi skulle der over ? Tina blev stram i stemmen. Gider du godt lade være, Du skal ikke kommenter det er 2 gang. Jeg skal nok selv finde ud af hvor vi skal kører!

Øhhh jasorry sagde jeg bare. Syntes det var lidt mærkeligt for jeg kom jo bare til at tale højt fordi jeg selv var lidt nervøs og spændt på det hele. Og måske også lidt nervøs ved Tina bage et rat. Hun har aldrig haft bil og kører ikke særlig meget. Derudover havde hun, da vi lejede bilen ikke forhørt sig om hvad bilen kørte på, hvordan automat gear virkede osv. Og ja det resulterede i at hun startede med lige ud på parkeringspladsen og den gik lige ned i havene. Så ja var lidt nervøs.

Med bed det i mig for stemningens skyld, men hold ferie hvor lukkede jeg øjende et par gange og bare håbede på vi kom godt igennem svinget eller forbi vejarbejdet. Specielt en gang hvor vi kørte meget tæt på nogle kegler der stod ned til et huld,. Jeg ville ikke sige noget for det havde hun jo tydeligt givet udtryk for at hun ikke gad. Inde i mig selv tænkte jeg bare åh nej vi rammer keglen åh nej se nu keglen Tina, se nu keglen. Og jeg kunne ikke holde min mund, men forsent nåde kun at sig keglen også tørnede vi ellers ind i keglen så den fløj af sted. f*** tænkte jeg, men det lod ikke til at Tina rigtig bemærkede at hun ramte keglen hun sagde bare nå…..

Då vi kom ud var det tydeligt at der var kommet en fin lille bule og en ris i bilen, men Tina sagde at det havde hun betalt os ud af. Men hvem ved om hun nogen sinde fik læst alt det med småt. Men vi kunne jo ikke ændre noget ved det så vi måtte jo bare se hvad der skete.

Af sted det gik, vider på vores eventyr. Vi kørte op mod det nordligste New Zealand og fyrtårnet Cape Reinga. Cape Reingas fyrtårn var vores første tegn på at vi kunne se land da vi sejlede her til fra Fiji.

Vi kørte hele vejen fra Opua, (hvor vi på tidspunktet havde Amazing liggende) og op til Kaitaia. I Kaitaia var der en turistinformation som vi lige forhørte om, hvad der var i området. De kunne nu ikke fortælle os mere end det vi vidste.

Så vi kørte ud til Ninety Mile Beach, nærmer betegnede ved Waipapakauri Ramp. Her spiste vi vores frokost og gik en lille tur på stranden, inden turen gik vider til Kauri Kingdom.

Ninety Mile Beach er en lang lang sand strækning, lidt ligesom Vesterhavet. Der er dog kæmpe sand dynger, specielt i det nordligste del af sand strækningen..

Kauri Kingdom er et sted, hvor man kan se hvordan de store Kauri træer, som er omkring 50,000 år gamle. Ved Kauri Kingdom bruger man træerne til at lave nogel rigtig men også meget dyre møbler samt alt mulig andet ud af det gamle træ jeg købte to forskellig ting som er lavet ud af det fine gamle træ.

.

Her efter forsatte turen op langs kysten med det Tasmanske have på den ene side og Stillehavet på den anden side. Det gik over stok og sten Tina og jeg havde skiftede plads og det gik fint med at køre i venstre side.

Vi kørte hel veje op til Cape Reinga og fyrtårnet. Her ude mødes det Tasmanske hav med Stillehavet. Det er lidt ligesom ude ved Grenen i Skagen. Her var rigtig rigtig flot, man kunne blive helt betaget af naturen og bar sidde og kigge og drømme. En ud af kroppen følelse. For ikke særlig mang døgn siden lå jeg der ude på havet og bare ventede og glædet mig til at se lige netop dette lille stykke land hvor jeg nu stå. Det var mærkeligt og samtidig fascinerende.

For Maorierne er Cape Reinga stedet hvor deres sjæle kan hoppe ud når de skal ankomme til deres spirituelle hjemland

Efter den meget flotte oplevelse ved Cape Reinga kørte vi syd på igen til Te Paki. Her fandt vi et sted vi kunne sove. Det var ikke det mest spænde sted, men vi fik aftensmad sammen med alle de lokale vejarbejder og vi fik et sted vi kunne sove. Det var dejligt efter en meget bumlede tur udover stepperne og gennem grusvej ud til det nordligste fastland af New Zealand.

Næste da tog vi igen til stranden for at prøve sandbording på de stor sand dynger. Vi havde hørt at man kunne leje bord der ude. Men der var selvfølgelig ikke nogle så det blev bare til en gå tur i sandet. Det var virkelig flot og mindede lidt om klitterne ved de vanderne klitter derhjemme i Danmark (Råbjerg mil).

Da vi var færdig kørt vi igen syd på mod Waipoua Forest, hvor vi skulle se Kauri træer. Det er den skov i New Zealand som har flest bevaret Kauri træer. Skove indeholder bla. Største levende kauri træ til dato, det hedder Tane Mahuta og er mellem 1200 og 2000 år gammel. Det er 51 meter højt og 13,8 i omkreds det har en træ masse på ca. 244 kubikmeter.

Også Matua Ngahere (far af skoven) er et besøg værd det var ikke så højt som det andetkun 30 meter til gengæld har det en omkreds på 16,4 m og er der med det bredeste kauri træ i live.

Vi var også inde og se the Four Sisters som er 4 Kauri træer der vokser i en firkant helt tæt på hinanden.

Det var nogle meget fascinerende store træer og en dejlig gå tur i skoven.

Efter turen i skove sov vi på det fineste lille hostel ved navn Globe Trekkers backpackers Lodge som ligger i byen Opononi. Her fik vi et dejligt varmt bad, hvor efter vi satte os under soveposerne inde på vores eget lille rum. Og så var der ellers tøse hygge med chips, frugt , øl og rødvin.

Sidste dag på turen gik til byen Kaikohe og de varme kilder/muder huller ved navn Ngawha Springs.

Ngawha Springs er nogle bade som varmes op af jordens indre. Der er flere forskellige huller man kan gå i alt efter hvilken temperatur man ønsker. Alt fra 30 grader og op til så varmt at jeg ikke kunne have andet end lige putte tæerne i. Her lugtede mega meget af rådne æg men det skulle efter signe bare være sådan at jorden inder lugter. (svovel) men ud over duften så var det helt fint og vi fik grinet en masse, men vi sag der i stink hullerne.

Efter vores dukkert i Ngawha Springs kørte vi vider ind igennem det meget betagende og flotte landskab. Efter ca. 2 timers køre tur kom vi til Kawiti Glowworm Caves.

Her så vi den fineste stjerne himmel af selvlysende orme. Det var rigtig sjovt at se dem de var bitte små nærmest bare nogle spindelvæv lignende tråde. De har livs cyklus på 11 måneder der efter lever den i tog dage som insekt hvor den skal former sig. Her efter dør den.

Selve hulen blev opdaget af en pige som var blevet tvunget til at gifte sig med en hun ikke ville gifte sig med, det ville hun ikke så hun flygtede og gemte sig her i hulen hvor hun bod til nogle andre opdaget hulen derefter blev hun passede på af den chef.

Efter hule besøget gik turen tilbage til Paihia hvor vi hyggede på en cafe og snakkede om turen. Vi fik klaret vores fælles regnskab og skrevet postkort. Sener på dagen gik vi ud og spiste. Vi fik rigtig god mad og den dejligste dessert.

Alt i alt en rigtig god tur hvor vi fik hygget og tøse snakkede en hel masse, dog kun uden for bilen. Vi havde en helt unik samhørighed om, at i bilen var der ro, men lige så snart dørene blev åbnet så gik snakken på livet løs.

Tøse rode trip turen sluttede af på Opua haven ca. kl. 20:00. den Rosa Toyota havde klaret alle skærende. Vi fik ingen anmærkninger for bulen med kegle, heller ingen fartbøder og heller ingen parkeringsbøder J