Profile
Blog
Photos
Videos
Tidligt op i Hanoi og klar til afrejse kl. 07 morgen med lille oppakning, mens vores kufferter blev sat ind i kuffertrummet på hotellet.
Masser af trafik på vej ud af Hanoi, hvor første stop var en silkefabrik. Vi blev der ikke længe, men fik dog købt lidt ind af fine tørklæder!
Med os på denne tur er en af Hennings mange bekendte - en ung studerende, som hedder Anna Thao - en sød pige, som er vældig interesseret i at høre om Danmark, lære ny udtale af engelsk og cykler med os på vores udflugter.
Efter et par timers kørsel begyndte bjergene at dukke op og noget senere begyndte det også for alvor at gå opad. Vi er ved ankomsten hertil i en dal, som befinder sig i ca. 800 m. højde. Henning kender her to søstre, som modtog os meget venligt - vi bor hos den ene - Hoa, og har spist rigtig dejlig frokost og aftensmad her. Også meget hyggeligt for mig at gense dem efter 6 år - de ligner helt sig selv fra dengang.
Det er meget varmt i dag - startede som alle andre dage diset og uden sol, men undervejs kom solen frem, og da vi ankom her omkring kl. 12, var det m e g e t varmt., så svenden har dryppet fra os hele tiden, og vi har haft brug for væske i meget højerede grad end de seneste dage.
Ved 16tiden tog vi en lang cykeltur i omegnen ad små bitte veje. En virkelig skøn tur mellem rismarker og masser af små landsbyer i et roligt tempo, så vi kunne nyde udsigten.
Der er vældigt liv i landsbyen af turister, der kommer forbi for at nyde et måltid eller skal have noget at drikke, eller måske skal de sove her i byen, hvor der er mange guesthouses.
Her hos os er der også andre overnattende - bl.a. en flok motorcyklister fra Italien.
Vi har indrettet os i et stort rum på første etage, hvor vi skal igge under vores eget myggenet.
- comments