Bangkok d. 27.04.11

Jeg er glad for at kunne fortælle, at rejsen simpelthen er gået som smurt. Jeg vandrede lige ind i et fly, blev så ledt ud i en bus, videre ind i en terminal, der skulle føre mig til en ny bus og et nyt fly, derefter videre gennem immigrationskontrollen i Bangkok lufthavn, og et par stempler i passet rigere var det ud på den anden side, hvor min back-pack netop rundede hjørnet på bagagebåndet.

Herfra var det ud i ankomsthallen hvor en meget lille thailandsk mand stod og viftede med et skilt, hvor der stod: "Fie Kirstine Udby Lapsin" - det kunne vist kun være mig ;) Han tog mig med ud til en bus, og begyndte her at ryge en cigaret, hvor jeg så gik ud fra, at vi ventede på nogle flere mennesker til at fylde bussen ud med … men nej. Det var bare en lille rygepause, og derefter kørte en helt tom bus, på nær chaufføren og mig selv, hektisk af sted gennem Bangkoks rush hour, hvor en tresporet motorvej lige pludselig havde 5 bilkøer. 45 minutter senere ankom jeg i live til et fornemt hotel, umiddelbart mere på grund af held end gode køreegenskaber - men hvad ved jeg om thailandsk bilkørsel? Efter et lynhurtigt tjek-in kunne jeg tage mig et dejligt køligt bad og smide mig på sengen!

Ikke længe efter ankom min værelseskammerat, en 23-årig britisk pige, der sjovt nok hedder det samme som mig (i hvert fald hernede). Hun hedder Fay og udtalemæssigt bliver det fuldstændigt det samme som Fie, så det skal nok blive sjovt ;)

Da vi havde snakket lidt på værelset fortalte Fay, at hun havde en aftale med en anden pige fra gruppen der hedder Catherine om at gå ud og opleve lidt af Bangkok, og der ville jeg da gerne med. så vi tog afsted tre piger med et kort for at udforske den uhyggeligt store by. Catherine havde fået receptionen til at pege på en destination vi kunne komme til via undergrundsbanen, for den ville vi gerne prøve, og der var et stop lige uden for hotellet. Destinationen viste sig at være en park lidt i stil med central park i New York, kaldet Lumpini park, og det syntes vi lød som en meget god idé, så vi gik afsted mod undergrundsbanen... Vi nåede dog ikke så langt, for lige uden foran hotellet havde tuk-tuk chaufførerne stillet op og ville rigtigt gerne have os med. Vi takkede dog nej, for nu ville vi prøve metroen (hvilket nok også var meget godt!). Nede i metroen måtte vi igennem en metaldetektor, men selvom den hylede op hver gang en af os gik igenem blev vi bare viftet videre af sikkerhedsvagten - Hvorfor så overhovedet have en? Nå ja, men vi fik købt en billet, kom ind i toget (der var lidt ligesom en undergrundsbane et hvert andet sted i verden), og ankom lidt senere til parken. Parken var stort set tom, men rimeligt flot, så det gjorde ikke så meget at vi havde den for os selv. Catherine og Fay blev ret misundelige på mit posede tøj (til trods for at de syntes det lignede nattøj), for de følte at de blev spist levende af myg (jeg tror nu det var mere paranoia end rent faktisk myg), så de sprayede og sprayede med myggespray. Efter at have travet parken tyndt og have set de kæmpestore krokodillelignende firben der var så mange af i parken, besluttede vi os for at det var nok sightseeing for en dag. Vi var helt overvældede af alle de nye indtryk, og jeg var ikke så lidt træt. Så med en smule dårlig samvittighed over vores manglende turist evner tog vi undergrundsbanen tilbage til hotellet, hvor vi slappede af igen.

Klokken 18:00 havde vi gruppemøde, hvor vi blev introduceret til hinanden og vores meget venlige og smilende CEO Tom-Tom. Efter det tog vi i samlet flok ud og spise, og selvom jeg bad om "not spicy at all" brændte min tunge af, og min mave klager stadig… Godt jeg har så lang tid til at vænne mig til det asiatiske køkken, for det smager jo fantastisk. Tom-Tom ville gerne smage hvad det var vi brokkede os over, og da hun smagte grinte hun bare af os, og syntes SLET ikke det var stærkt.

Jeg tror sammenlagt, at jeg har sovet 2 timer på hele den her tur, og med de tre jeg fik natten til tirsdag er jeg nu oppe på hele 5 timers nattesøvn på to døgn - lucky me. Det har været en kamp at holde mig vågen hele dagen, så jeg forhåbentligt undgår jetlag ved at gå i seng efter thailandsk tid nu her i aften! Vi har også en virkelig tidlig start, så det er nok ikke så dum en ide at gå tidligt i seng!

Varmen og luftfugtigheden er slet ikke så slem som jeg havde forestillet mig. Det føles nogenlunde som en gåtur i Randers Regnskov, men nu har det selvfølgelig heller ikke været det bedste vejr (læs: SUPER byvejr, med overskyet og lave temperaturer) … nu må vi se. Indtil videre er jeg i hvert fald meget glad for mine lange posebukser, der lidt lettere falder i et med lokalbefolkningen, og vækker et misundeligt blik fra de andre i gruppen fordi de også beskytter mod myg ;)