Mae Sot d. 04.06.11

Så blev det tid til Umphang trek!

Day one (30.05.11) mødte jeg Niels, som jeg skulle trekke med de næste par dage, første gang på hostlet, mens vi ventede på at blive hentet. Så blev vi hentet af en mand i en vinrød Toyota (som han var MEGET øm over) og kørt til busstationen, hvor jeg tankede op med alverdens junkfood på 7-11. Derefter blev vi vist hen til den rigtige V.I.P bus og installeret der. På V.I.P busserne er der kun tre sæder pr. række og kun 9 rækker sæder, så man har oceaner af plads! På vores billet sad der en lille snip, som man kunne bytte for en kakaomælk, så det gjorde vi selvfølgelig. På flasken på kakaomælken stod der 050857, og vi kunne ikke helt finde ud af hvad det var for en underlig talkode, indtil det gik op for os, at det var udløbsdatoen… gad vide hvad de har puttet i den.

Day two (31.05.11) ankom vi til Mae Sot busstation klokken 4 om morgenen, og der var vi vågne for klokken 3 om natten kom der politimænd og ville tjekke vores pas. Det var lidt underligt på en bus tur gennem Thailand, men de ledte efter illegale burmesere, så vi var ikke ligefrem i søgelyset. På busstationen stod Mr. Lar og ventede på os med et skilt fra jyske så vi kunne finde ham, og han kørte os hen til hans hus i et ældgammelt folkevognsrugbrød. Der fik vi os nogle flere timer på øjet før vi stod op og fik morgenmad. Efter morgenmaden fik jeg mig et bad (noget af en oplevelse) hvorefter vi kørte ud for at se et marked ude ved grænsen mellem Thailand og Burma. Det var et virkeligt fint marked og alt var billigere end i Bangkok, så jeg ville ønske jeg havde taget nogle flere penge med, men nej! Efter ca. en time ved markedet kørte vi tilbage til Mr. Lar, hvor vi fik frokost før vi blev hentet i en pick-up-truck med overdækker vognlad. Der skulle vi så sidde de næste 5 timer henover et monster bjerg og 1200 hårnålesving for at komme til Umphang. Halvvejs nede af bjerget igen skal nogle af de lokale af, og pick-up'en stopper et kort øjeblik for at sætte dem af. Da den så begynder at køre igen, løber dem der stod af efter os og råber noget på thai, hvorefter bilen bremser voldsomt og alle løber ud og vifter voldsomt med armene, at det skal vi også. Da vi kommer ud og ser bilen fra siden, kan vi se der er ild inde ved dækket, selvom vi ikke rigtigt kan se hvad det er der brænder. Det var i hvert fald bremseklodserne der var blevet for varme af at køre ned af bjerget. Da vi endelig kom til Umphang blev vi indlogeret på et lille gæstgiveri kaldet trekker village, og Niels lærte mig hvordan man spiller casino, der er et super kortspil for to, og da der ikke findes mange af dem, spillede vi det indtil aftensmad, og igen efter aftensmad indtil vi gik i seng.

Day three (01.06.11) mødte vi vores guider, og vi blev efter morgenmad kørt ned til floden, hvor vores 5 timers river rafting i en gummibåd begyndte. Vi skulle dog ikke lave noget, og det gav os mulighed for at nyde den smukke natur fuldt ud! Imens legede vi 20 spørgsmål til professoren for at fordrive tiden. Undervejs pumpede en af de tre guider luft i båden gentagne gange, det var meget betryggende. Efter et par timer stoppede vi op på en flodbred og fik frokost bestående af ris, ketchup og et kyllingelår - mums! Og vi fortsatte videre ned af floden efter frokost indtil vi kom til udgangspunktet for vores trek. Så var det ellers ud af gummibåden og af sted op af et bjerg! Der Blev jeg godt nok en smule bekymret, for det var en mega stejl stigning og jeg pustede som en hel hest og svedte så det drev efter bare 10 minutter - det kunne have været nogle lange tre timer hvis det fortsatte sådan der. Heldigvis var de gode til at holde pauser, og det var kun det første stykke der var så hårdt. Da vi var næsten oppe på toppen kunne jeg begynde at mærke en kendt gnaven i min hofte, og desværre blev det kun værre ned af bakke. Da vi ankom til campingpladsen var den godt smadret, og jeg tog mig et velfortjent hvil. Imens slog guiderne telte op til os. De gjorde det inde under et kæmpe halvtag, så de ikke behøvede at putte yderteltet ovenpå, så det var mere luftigt, det betød så bare at vi som på betongulv med en lille tynd madras ovenpå. Ikke ligefrem noget for min hofte L efter teltene var slået op gik vi ned til et lille vandfald nær ved campingpladsen og Niels hoppede i vandet. Jeg nøjedes dog med at dyppe tæerne, hvilket nok var meget godt, for næste morgen var de totalt spist af et eller andet, der i hvert fald ikke var myg, og jeg mistænker lidt min tådyppen for at være årsagen! Guiderne fungerede også som vores kokke, og efter vandfaldet kaldte de på os, for de havde lavet aftensmad til os i stearinlysenes skær (myggelys, men ja ja). Efter aftensmaden spillede vi casino til vi skulle i seng, eller telt ;)

Day four (02.06.11) vågnede jeg op med en fuldstændig stiv hofte. Jeg kunne bare ikke gå, der var ikke noget at gøre. Så jeg humpede hen til morgenmaden og meddelte, at jeg altså ikke gik med ned til vandfaldet, og jeg fik nok også brug for noget transport til næste camp. Guiden arrangerede så en motorcykel til at køre mig, og det var da også noget af en oplevelse gennem jungle stier og 2 meter dyb mudder ;) Natten skulle tilbringes i en lille jungle landsby, og vi skulle bo i et hus på stolper rigtig lokalt. Fordi jeg blev kørt ankom jeg et par timer før resten, og jeg havde derfor ikke så meget at lave, så jeg lagde mig ned og sov lidt. Sådan gik resten af dagen, men lidt søvn, mad og casino. Niels og jeg spillede en turnering med ti runder, og da jeg vandt (ret stort) ville han ikke spille det med mig igen efterfølgende.

Day five (03.06.11) vågnede vi op og spiste morgenmad, og derefter kom der lige pludselig en kæmpe elefant gående ind i forhaven. Den skulle så tage os ud af junglen og nøj sikke en tur. Første 100 meter var gennem buskads med kun en lille bitte sti i midten. Derefter henover en flod og op af skrænten, direkte op af en bjergskråning. Det var godt den var terringående, for den "sti" vi gik på ville i regnsæsonen være et lille vandfald. Efter 20 minutters ridning stiger mahouten pludselig af og går sin vej, hvorefter guiderne (der gik ved siden af hele vejen) sætter elefanten i gang, og nu er det bare Niels, der kravlede op på nakken af den, der "styrede" den. Da vi var ca. halvvejs byttede vi, så jeg fik også lov til at styre ;) Da vi var kommet til vejs ende blev vi hentet i en pick-up-truck, der kørte os tilbage til Trekker village, hvor vi fik en hurtig frokost før vi blev hentet i en ny pick-up-truck, der skulle tage os tilbage til Mr. Lar. På vejen begyndte det at regne helt ustyrligt, og vi grinede af, at så kunne der da i det mindste ikke gå ild i dækket igen ;) Nej nej, men til gengæld slog lynet ned i en elmast, 10 meter fra hvor vi kørte. Det gav et øresønderrivende brag, og jeg troede jeg skulle dø, sikker på det var en bombe! Da vi endelig kom tilbage til Mr. Lar (det tog 117 år i forhold til vejen derhen, for der var ikke så meget træk i bilen, og den kørte ret langsomt) slappede vi af og fik aftensmad før Mr. Lar kørte os til vores V.I.P bus der skulle køre os tilbage til Bangkok.

Day six (04.06.11) startede igen klokken MEGET tidligt om morgenen med ankomst til Bangkok busstation. Niels skulle også med tilbage til New Road Guest House, så vi ville tage en taxa sammen, og det var ikke ligefrem nemt! Da vi kom hen til taxaholdepladsen var der 7 rækker af taxaer, der kun holdte stille længe nok til at folk kunne hoppe på, mens en dame stod og råbte noget på thai, som vi var sikre på var hvilke områder af Bangkok de forskellige rækker af taxaer kørte til. Da vi ikke forstod thai og der ikke eksisterede noget kaldet køkultur der sprang vi ind i den første og bedste taxa vi kunne komme til. Da vi kom tilbage til NRGH var klokken stadig meget tidligt om morgenen, så vi kunne selvfølgelig ikke tjekke ind og måtte sidde og vente i receptionen i 100 år L da vi tjekkede ind på hotellet var vi officielt færdige med trekket, og tilbage i civilisationen!