Profile
Blog
Photos
Videos
Siem Reap d. 28.04.11
Så er vi kommet over grænsen og er nu i Cambodja! Hvor er jeg glad for, at jeg ikke skulle igennem den tur selv! Jeg afleverede bare mit pas og 35 $ til en fyr fra gap rejser, og så kom det tilbage med et visum i det. Ingen store truende mænd med maskinpistoler ;) Efter visummet var i hus fik vi lidt frokost og fyldte vores vanddepoter, så vi var klar til de mange timer i kø.
Først i kø på den thailandske side for at stemple ud. Så i kø i "ingen mands landet" for et udfylde nogle papirer om vores helbred. Så i kø igen ved den cambodjanske side for at blive stemplet ind, og få taget et bilede på webcam. Så i kø igen for at vise vores pas til en meget seriøs politimand, og så var vi inde i landet.
Cambodja er faktisk ret anderledes fra Thailand - af hvad jeg har set. Thailand er meget renere og mere frodigt, og til tider ligner det cambodjanske landskab faktisk Danmarks. Store flade vidder med brune marker og nogle få træer spredt rundt omkring - nå ja, det er selvfølgelig ikke palmer i Danmark ;)
Vi er igen blevet installeret i et meget fancy hotel, som vi skal sove på to nætter. Da vi havde lagt vores ting op på værelset og fået vores værdier i safty-boxen var der arrangeret et måltid hos en lokal familie i Cambodja, helt ude på landet. Det gav anledning til vores første tuk-tuk tur! (en tuk-tuk er en scooter med anhæng bagpå med plads til fire personer). Det var noget af en oplevelse, især da den drejede væk fra den asfalterede hovedvej og ud på bittesmå jordstier. Derude fik vi et indblik i den fattige del af befolkningens hverdag. Der gik folk i markerne og forberedte jorden til risplanter. Det foregik med to okser og en stor trærive spændt efter dem. Vi så også en lille skole malet i hyggelige farver - næsten lige som Pipi Langstrømpe - der var startet af en mand, der ville give cambodjanske gadebørn gratis engelskundervisning. Det var virkeligt dejligt at se. En af de helt små børn stak i et hylende vræl da hun så os, for de er overhovedet ikke vandt til fremmede i den by, og vores guide sagde, at hun muligvis aldrig havde set folk fra vesten før. De lidt større børn var mere modige og syntes det var vildt sjovt at se dem selv på et digitalt kameras skærm. Efter et virkeligt lækkert måltid mad tog vi direkte tilbage til hotellet igen. Også i tuk-tuk - nu var det bare blevet mørkt, så man vidste ikke hvor hullerne i vejen var, før man sad oppe i taget af tuk-tuken. Det var en lidt vild oplevelse!
Vi er en lille gruppe piger, der hygger os rigtigt meget sammen: Fay, min værelses kammerat fra England og Kathrine og Ruby som også er fra England. Ruby er også 19 men ellers er alle andre på turen midt i tyverne - mindst. Men de er alle rigtigt søde!
I morgen skal vi op klokken 04:00 (!!) for at tage tidligt ud til Angkor Wat og se solopgangen bag det, og for at nå at se så meget som muligt på en dag, da vi tager videre dagen efter! Det glæder jeg mig helt vildt til!
- comments