Vi har nu onsdag, og endnu en dag med en længere køretur på ca. 4 timer. Vi må konstatere, at vi har taget endnu en nat med "underholdning”. Denne gang var det Maria, som stod for tur. Hun har nu hostet i ca. lidt over en uge, hvilket så åbenbart kulminerede med feber og tømning af maveindhold. Vi har diverse pools og hygiejnen i selv samme mistænkt for at sætte deres præg på pigernes almene tilstand. Umiddelbart ser poolene fine ud, men det er lidt bemærkelsesværdigt, at de nu begge på skift har været ramt.

Det lykkedes dog at komme af sted før kl. 8.00. Temperaturen udenfor viste kun 11 gr. og den postulerede tåge var så absolut synlig. Med lidt held kunne vi vel ca. 5 meter frem, hvor vi kørte. Dagens program var tætpakket, og vi havde besluttet, at vi gerne ville se søelefanter inden vores besøg på Hearst Castle. Heldigvis lå disse to turistattraktioner meget tæt på hinanden.

Det var vores første visit hos søelefanter. Det var ganske underholdende at se disse dyr, som er kæmpe og samtidig bevæger sig med en hastighed, som bestemt ikke må undervurderes. Faktisk kan søelefanter bevæge sig hurtigere end mennesker på stranden, og samtidig vurderes det ikke at være fornøjeligt at komme i nærkamp med søelefanten, idet hannerne vejer op til 2000 kg. Så vi holdte os på behørig afstand, og oplevede søelefanterne udfolde sig i alle livets facetter :-) Nogle sloges og andre var lidt mere kærester end blot at holde i hånd og kysse….. Pigerne fik selvfølgelig ikke uddybet det reelle tilstande :-)

Kl. 10.30 var vi så klar til at se den amerikanske drøm – Hearst Castle.

Hearst Castle blev bygget over en 28-årig periode gående fra 1919 til 1947 og er reelt aldrig blevet bygget færdigt. Det var mediemagnaten William Hearst der lod "slottet" opføre på toppen af en gold bakke med udsigt ud over den californiske kyst. Han havde som lille camperet på stedet sammen med sin far, der var en succesrig geolog og på sine gamle dage, mente William Hearst, at det var på tide at skifte teltet ud med noget mere komfortabelt. De fleste andre havde nok klaret sig med en campingvogn eller et lille sommerhus, men for Hearst skulle det åbenbart være et slot og ikke et slot som alle andre. Til at tegne slottet, gjorde han for den tid, et kontroversielt valg, da han valgte en kvindelig arkitekt fra San Francisco. Hun deltog så i projektet fra start og til "slut" og slut alene af den grund, at hun valgte at trække sig i 1947 samtidig med at Hearst stoppede med at bebo slottet pga. et vigende helbred. Det specielle ved slottet er mange ting, men overordnet set minder byggestilen om en spansk kirke, som dog også har dannet grundlag for slottets 2 tårne. Hearst var vel en fanatiske samler af forskellige kunstskatte fra den gamle verden (Europa) og slottet er oversået med figurer i bronze og marmor, sølvlysestager fra kirker, trælofter fra europæiske slotte og ægte tæpper fra Iran mv. Det eneste der desværre ikke var intakt endnu var vinkælderen... :-)
Nå men vi havde valgt en rundvisning der førte os rundt i hovedsalene, herunder stuen, hvor Hearst enorme fester startede før folk blev ledt igennem en "hemmelig" dør til spisestuen, som mindede mest om en riddersal og skibet på en kirke. Og det var ikke hvem som helst der var inviteret til disse fester, da Hearst levede af nyhedsstof, var det vel ligeså godt at bringe historien til sig selv, så derfor var det Charlie Chaplin, Walt Disney, Præsidenterne Calvin Coolidge og Frankling Roosevelt, Winston Churchill og ham hvis gravsten vi missede... Charles Lindbergh ud af mange kendisser, der gæstede Hearst på hans slot.
Gæsterne den gang var blevet fragtet af samme vej, som vi ankom, men de havde lige lidt ekstra at kigge på undervejs, da Hearst også havde fået lavet en Zoologisk have med giraffer, antiloper, zebraer, isbjørne mv., men i dag er der kun kvæg og zebraer tilbage, da alle andre dyr er doneret til andre haver. Vejene der op var i øvrigt sjovt nok delt i 2, således at man kørte en vej op og en anden ned, da man derved fik set parken og slottet mest muligt, samtidig med at man slap for, at folk kørte ind i hinanden.
Da vi var færdige med rundturen, var der så selvguidet tur i haven der omgav slottet, men forinden skulle Nicolai lige forhøre sig med guiden, hvorvidt træudskæringerne under taget var ægte, det var de og om det så var dialekten eller tankelæsning der gjorde udfaldet, men guiden blev helt ærgerlig, da han jo havde glemt at vise os danskere nogle specielle figurer i stuen... hmmm mindedes ikke at have fortalt vi kom fra Danmark :-) Nå men vi skulle da ikke snydes, så han tog os på en lille privat tur, for figurene af Thorvaldsen skulle vi da se, nu når vi kom fra hans hjemland. Nå men da vi var færdige med denne lille ekstra ekskursion, var der bare rundt i den fantastiske have, som også var i besiddelse af et fantastisk svømmebassin, som pigerne da var klar til at springe i inkl. moren. På vores rundtur udenfor, kunne vi så også få syn for, at byggeriet ikke var fuldført, da noget af slottets facade var ufuldstændigt og vinduer var bare muret til, men alt i alt en fantastisk oplevelse tilbage til de brølende 20'er. Og ja det har ikke været billigt at bygge. Guiden mente Hearst havde brugt $ 10 mio. på slottet i datidens kroner, men hvad gjorde det, når det var det samme Hearst tjente hvert år.

Efter Hearst Castle fortsatte turen mod Solvang og et vinerri , for nu skulle vi da se den lille koloni, der levede sit stille danske liv midt i USA. Hmm så uanset ophav, har vi alle nok en tendens til at klumpe os sammen med dem vi kender, så vi er nok alle lige gode til integration, når det kommer til stykket :-)
Solvang er en mindre landsby med ca. 5.000 indbyggere med danske rødder, noget hænger ved, men meget er da også tabt og man må nok bare vænne sig til, at bindingsværket er malet oven på betonen og der kun var en bager der bagte noget der mindede om dansk rugbrød og uden sukker... Juhuuuuuu. Tyrkisk peber og dansk lakrids kan de da også fremskaffe, men først nævnte takkede vi nej til, da de skulle have $ 10 for den mindste pose, vi har set, men sådan er det vel specialiteter koster :-) Vi stødte også ind i en danske familie, der var på besøg fra Houston, hvor de eller skal vi sige fruen arbejdede (indenfor olieindustrien) og manden var hjemmegående. Som de selv sagde, det gav da nogle rynker på næsen, at man havde denne kønsfordeling i det patriarkalske amerikanske samfund og at manden så samtidig hentede børnene fra skole på cykel gjorde det ikke bedre :-) . Nå men med lidt fotos af Dybbøl mølle og Rundetårn (Tower Pizza), vendte vi snuden mod syd og fortsatte til Santa Babara og klokken nåede at blive 8 aften, inden vi var fremme, så det var nogle trætte piger, vi slæbte rundt i byen efter aftensmad. Så det blev take away i sengene foran fjerneren på hotellet.

Med den sene ankomst dagen før, kom vi lidt senere igang torsdag end hvad normen ellers havde sagt indtil nu. Det gjorde nu heller ikke så meget, da vi ikke havde det store på programmet i Santa Barbara andet end at slentre rundt og opleve den gamle bydel i denne spanske enklave. Vi var så heldige at have fundet et gammelt hotel i den oprindelige bydel og vi lå derfor ganske centralt til shopping, seværdigheder, stranden og en frisør...... Sidste del havde Lene nok gerne have undværet, men en frisør på mainstream kan vel ikke være helt galt. Hun skulle nok have luret lunten, da det var den absolutte billigst frisør hun nogensinde har besøgt (inkl. den i Padborg :-)) Hun forklarede frisøren, at hun gerne ville klippes som en kvinde på en plakat der hang i salonen og så skulle det vel være let nok.... Resten af klipningen foregik herefter ved at frisøren skiftevis klippede og kiggede på plakaten og det var ikke for at ramme den samme frisurer :-) Nå men klippet blev Lene og så snakker vi vist ikke mere om det.

I morgen fredag går det så videre syd på til Santa Monica og Venice Beach. Vores korteste distance, så der er blevet plads til en seriøs shoppetur i et outlet center, så vi se hvad vi kommer af sted med.

Ses i morgen på Venice sammen med Hoffen, Pamela og alle de andre dejlige drenge og piger.