Profile
Blog
Photos
Videos
Mandag var vi igen tidligt oppe, så vi kunne blive klar til afgang kl. 8.00, idet der ventede ca. 4-5 timers kørsel forude. Vi kan godt afsløre, at vi sætter meget stor pris på at have et par piger, som har et sovehjerte uden lige. De gør virkelige de lange køreture noget lettere ved lige at tage et par timer på øjet.
Nå, vi så nu frem til at komme til mere "moderne” omgivelser og igen at være i kontakt med omverdenen :-). Lene besluttede at bruge en stor del af køreturen på at få skrevet, så vi lige kunne opdatere billeder m.v. på vores lille blog, når vi nåede Big Sur.
Efter ca. 3 timers kørsel ramte vi igen Highway 1. Som første attraktion på vejen skulle vi se noget af Monterey området. Monterey Akvarium (stiftet af David Packard – grundlæggeren af HP) sprang vi over, idet vi allerede havde set 2 akvarier og samtidig skulle forvente at bruge mindst en ½ dag der, hvilket ikke var med i tidsplanen.
Inden vi nåede vores egentlige mål med turen i Monterey, faldt vi over endnu et fyrtårn. Det var meget interessant, idet den ene af kustoderne havde opnået udmærkelse for at være med til at renovere fyrtårnet. Fyrtårnets historie var bl.a., at det havde været beboet af en enke, som meget utraditionelt indrettede fyrtårnet meget pompøst i forhold til sine ligemænd. Hun afholdte fester, hvor der blev spillet piano og disket op med lækre middage. Mange af hendes ting inkl. tøj, porcelæn m.v. kunne tages i sigte. Samtidig fik vi så en sologennemgang af fyrtårnets virke i gamle dage og nutidens funktionalitet.
Nå, men nu videre til den egentlige attraktion ”The 17 miles drive”. Det er området hvor de rige og berømte har slået sig ned med en 17 miles privat drive og samtidig har inkluderet for golfkendere området Pebble Beach. Vores indtil videre største turistfælde på turen :-(. Vi fik lov at betale 10 $ for at køre at se på noget relativt kedeligt strandområde med få sæler og oddere samt en masse gode ”kasser”. En tur på Strandvejen havde nu været mindst lige så begivenhedsrig. Så om ikke andet har vi været med til at finansiere, at de rige fortsat kan have et flot vejnet :-). Apropos vejnet så var det måske det amerikanske i sin helhed, vi skulle finansiere i stedet for. Vi må konstatere, at vejnettet til tider minder om østtyske motorveje fra før krigens tid. Selv deres såkaldte motorveje er i meget dårlig stand sammenlignet med det danske vejnet. Konklusionen blev også, at vi nok skulle have læst rejsebøgernes beskrivelse af denne rute en ekstra gang – ”The 17 miles drive” var og er absolut intet og blot spild af tid og penge.
Efter vores drive kom vi til byen Carmel. Her ville vi gerne have brugt lidt tid. Det blev desværre kun til en køretur gennem hovedgaden, hvor vi dog fornemmede den specielle stemning der er i byen. Byen er så og sige sin egen herre. Indtil midt 80'erne var der ingen offentlige parkeringspladser eller toiletter til turisterne. Byens i gennemsnit ca. 4000 indbyggere inkl. 850 hunde stemte også først for live-musik i 2006. Derudover styres alt af byrådet, hvilket betyder, at der skal søges om selv de mindste ting, når det drejer sig om at ændre på byens udseende lige fra byggestil til beskæring af planter og træer. At der i dag er mere liv i gaderne, og at byen er kendt for eksklusiv shopping og gallerier skyldes nok, at skuespilleren Clint Eastwood i 80’erne blev valgt til byens borgmester og fik gennemført turistvenlige foranstaltninger. Vi var ikke i tvivl om, at byen burde have været med på landkortet. Det må blive en anden gang :-)
Big Sur nåede vi langt om længe omkring kl. 17.30. Lene havde ikke helt styr på overnatningerne og blev noget overrasket over, at vi skulle overnatte i selve nationalparken Pfeiffer Big Sur State Park. Valget var ganske udmærket, og poolen var hurtigt godkendt af pigerne. Men, men … nu var vi igen uden for lands lov og ret. Ingen forbindelse til omverdenen igen, og Nicolai måtte skuffet konstatere, at den nyindkøbte dims stadig ikke var kommet i brug.
Til gengæld emmede stedet af ro, og de små lodges var heller ikke udstyret med fjernsyn, umiddelbart ikke noget som passede pigerne. 5 min.’s surmuleri blev dog hurtigt forvandlet til fantastisk leg, og vi må konstatere, at pigerne faktisk ikke behøver ret meget legetøj eller andet for at underholde sig. Det har været en fornøjelse at se, hvordan de leger i naturen og blot finder på alt muligt, når der ikke er farvestrålende og larmende ting i nærheden. Vi bør nok komme mere i naturen med dem, når vi kommer hjem :-)
Tirsdag skulle herlighederne så tages i betragtning. Her kommer så den store indrømmelse – forældrene var absolut ikke klar til nogen længere gåture…. Lørdagens strabadser sad stadig i benene på farmand og Lenes fod var heller ikke lige til udfordringer. Vi valgte derfor en kort gåtur langs floden i parken og efterfølgende en køretur til Pfeiffer Beach, som er kendt for sit lilla sand. Her skulle pigerne så lige prøve en lille soppetur, og vi skriver her en temperatur på ca. 15 gr. i solen med tilhørende iskoldt vand. Så fleecetrøjerne var fundet frem igen. Og vi er nok ved at være lidt svære at imponere – fint sted, men ikke noget vi ville have mistet noget ved ikke at se.
Et af områdets andre statsparker blev tillige besøgt, hvilket betød en dejlig køretur langs kysten i solskinsvejr og mange japanske stop undervejs. Det siges, at kysten er indhyllet i tåge om morgen, og at den først letter sidst på formiddagen. Målet med turen var et vandfald, som faldt 24 meter ned direkte ud i havet. Tidevandet snød os dog, og vandfaldet landede blot på stranden. Vi kunne desuden læse os frem til, at området generelt havde ændret sig en del, idet der få år tidligere var sket et så markant skred i de omkringliggende skrænter, at dele af Highway 1 faktisk var lukket, idet vejen var fuldstændig undermineret og til dels røget i havet. Vores lille stop her ved Julie Pfeiffer Burns State Park havde samtidig en smuk udsigt over kysten og samtidig fik vi set, hvor Julia Pfeifer sammen med sin mand havde bygget et hus yderst på skrænten og som pga. sin placering, havde fået installeret en "togvogn" til at fragte folk fra vejen og ned til huset. Huset var dog revet ned i dag og erstattet med en udsigtsplads i stedet - hvorfor spørger man bare :-)
Varmen var efterhånden rundet de 30 gr., og pigerne var så klar til at afprøve poolen. Forældrene insisterede dog på en sen frokost, som bestod af et fantastisk pølse- og ostebord, hvorefter de begge konstaterede, at en eftermiddagslur ved poolen på skift ville være helt ok. Så pigerne badede på livet løs i 2 timer, og forældrene var skiftevis i drømmeland. Havde vi dog bare en 1/10-del af pigernes energi indimellem… Vi er overbeviste om, at deres sovetimer i bilen må give et skud energi :-)
Aftenen blev blot tilbragt med hygge på lodgens restaurant, hvor Maria fik lært at spille kalaha. Det var rigtig hyggeligt, og efter pigerne var puttet, skulle der nu pakkes til næste dag, hvor vi drager længere sydpå til Santa Barbara.
- comments
Mette - Nykredit Kære Lene og familie Sikke en fantastisk tur det ser ud til at I er på!! Håber at I nyder alle oplevelserne og hinanden. Det er bare så dejligt at trække stikket ud og rejse og kun være sammen som familie. Fortsat god ferie. Kh. Mette - Nykredit