Det er mandag, og vi er nu nået til San Diego, som samtidig var afleveringsstedet af vores lille rullende hjem. Autocamperen skulle afleveres senest kl. 11, så vi var relativt tidligt oppe, hvilket skete uden stress og jag, idet vi kun skulle tilbagelææge 110 miles, og allerede aftenen forinden var bilen pakket og gjort klar. Det eneste stressfulde undervejs var manglende toilet, da vi ikke kunne bruge camperens toilet i og med det var gjort rent og tømt. Så da der manglede 1 times kørsel, kunne folk på highway 15 opleve, hvordan en 10 m. lang autocamper kan flås af motorvejen over 4 vejspor og ind til den nærmeste tank med en chauffør, der havde overvejet at lade vandet i gårsdagens ølflaske. Et af de tidspunkter hvor man spekulerer på, om det nu virkelig varmer at pisse i bukserne :-)

Vel fremme ved hotellet skulle vi have fordrevet tiden lidt, da værelset endnu ikke var klart. Det blev så til endnu en "lille" shoppetur til Fashion Valley - center med ca 200 butikker. I modsætning til de andre gange, hvor det primært var tøj og sko på menuen, skulle vi denne gang se, om vi kunne finde Lenes fødselsdagsgave, da hun havde fået et ur af pigerne og Nicolai til sin runde fødselsdag (og en kvindes alder snakker vi jo ikke om, så hvor rundt, må folk gætte sig til :-)). Det viste sig, at den første urforretning var moden for forhandling, da de uden videre smed en discount på 15 % på disken, og så var vi jo i gang :-). Lidt research på internettet og vi fandt frem til, at vi på en god dag skulle nærmere de 25 %. Ekspedienten kunne ikke lige matche de 25 % og tilbød en discount på 20 %, som hun så  iøvrigt først skulle have godkendt af chefen.Det sagde vi ja tak til, hvorefter hun troligt ringede til "chefen" og fik en godkendelse. I bagklogskabens klare lys, gætter jeg på, at vi kunne have presset den til de 25 %, hvis vi bare havde stilet lidt højere. Når jeg derudover tænker over den korte telefonsamtale hun førte, vil jeg gætte på, at "personen" i den anden ende sagde "Klokken er 10:22,20, klokken er 10:22,25......". Verdens billigste trick og vi faldt for det, en sort dag for superjyden..... Nå, men Lene er glad for sit nye ur, og det er vel i bund og grund det vigtigste :-)

Tirsdag har vi ikke det store på programmet ud over ren afslapning ved pool og strand. Nicolai har dog et projekt om at løbe langs stranden - dels for at få lavet sin skærm på telefonen for anden gang og dels for at købe lidt ind. Vi forsøgte os med hotellets morgenbuffet, og den inspirerede så absolut til at anvende vores lille thekøkken i stedet for. For iphonens vedkommende var det en temmelig dyr fornøjelse at opbevare en sten fra Grand Canyon i bukselommen. Maria havde dog slæbt den hele vejen ned og tilbage på vores tur, så det kunne farmand ikke stå for, da hun gerne ville have den med videre :-).

Med solskin fra en klar himmel, og udstyret med en indre GPS, som løber sydpå i stedet for nordpå, er og bliver en dum cocktail. Synes ellers at løbetræningen hjemme var ok, men herovre var varmen ved at tage livet af mig. "Smutvejen" over den sydlige tange bliver derfor en gåtur frem for en løbetur. Tilgengæld havde jeg så tid til at opleve stranden og bugten, og alle de huse der var til salg. Var det noget med eks et 280 m2 hus i 3 plan, med udsigt til stillehavet for 6 mio. dollars - det er en m2-pris på +/- 130.000 kroner...... :-)

Onsdag er det tidligt op, vi skal i Sea World. En lille frisk morgentur på små 2,5 km., hvilket bragte hotelpersonalet lidt ud af fatningen, da vi spurgte om vej derhen. De var ikke vant ved, at folk gik vejen. Sådan er det bare i USA, man går ikke nogen steder, man kører altid. På nogen punkter kan det umiddelbart virke til, at USA har flere stærkt motorisk handicappede, da der er en hel del, der kører i de elektrificerede rullestole. Det er så udbredt, at supermarkederne sågar har dem til låns med indkøbsvognen foran. Det er selvfølgelig rart, at man gerne vil ta' varer om de folk, der har det svært, men det er da slående, at brugerne for største delen har et voldsomt problem med BMI'en. Så ja selvfølgelig har de dem også i Sea World til låns, og det er da lidt trist, og samtidig underholdende at opleve en ældre bruger rejse sig fra vognen og gå kækt imod det hun ikke lige kan se fra vognen, da nysgerrigheden bliver for stor. :-) Omvendt ligger det nok bare til kulturen, at amerikanere lader sig fragte rundt, frem for at gå. Vi har flere gange med stor forundring konstateret, at rigtig mange børn i alderen skønnet 4-8 år bliver transporteret rundt i klapvogne m.v.

Morgenens lille gåtur rammer lige åbningen af Seaworld, og vi undgår dermed de store kødannelser. Men i guds eget land, hvor man er bedst til at forstå sproget, der tales med Benjamins, sikrer vi os "preferred seating" til de forskellige shows, da vi gerne vil have det maksimale ud af parken. Vi starter med lidt karruselture for pigerne , før vi skal se det første show med Shamu og hans killerwhales. Der er ingen tvivl om, at showet er fantastisk flot og er anbefalingsværdigt. Omvendt kan vi ikke lade være med at tænke over pladsen, som disse enorme og elegante spækhuggere har at boltre sig på. Bassinet er på ingen måde i nærheden af det store fra Harald Nyborg og vandafledningsafgiften ved at fylde bassinet op, vil da nok gøre selv Rockefeller lidt bleg i kinderne, men vi snakker om en hval på 10 m og 9 tons, og der var i øvrigt 5 af dem, så det skal man lige abstrahere fra, når man oplever showet. Efter spækhuggerne skulle der så prøves lidt forlystelser. Emma og Nicolai skulle op i parkens nye rutsjebane - Manta'en, mens Maria og Lene så prøvede Colorado River. Det var bestemt ikke uden mange protester fra Maria, der proklamerede at det var en dum mand, som havde lavet den store rutsjebane, så hun ikke kunne komme med grundet hendes højde. Det var Maria ikke helt tilfreds med, da hun pr. definition ikke kan få det vildt nok, men ud fra hendes ansigtsudtryk og fortælling omkring hendes og mors tur i vandrutsjebanen, tror vi hun havde været ganske underholdt. Lene var af en lidt anden opfattelse, da hun efter turen var gennemblødt, så hun ikke en gang i deres tørremaskine efterfølgende kunne bare blive delvist tør. Maria synes som sagt bare, at det var sjovt :-). Det næste show på programmet, var et delfin/fugle show tilsat akrobatik, som var enormt spetakulært. Et show som samtidig også satte sig lidt i systemet forstået på den måde, at vi med vores viden fra de vilde delfiner og hvilken betydning det har, når delfiner kommer i kontakt med mennesker, ja så var det blandet at se på showets deltagere, som både stod på, rørte ved og svømmede med delfinerne. Efterfølgende var der comedyshow med søløverne. Et show med Sesam Strasse (som det hedder i Padborg) blev det også til, før vi fik aftensmad og begyndte at overveje tilbagetrækningen fra parken. På det tidspunkt var klokken nu alligevel blevet så mange, at vi lige så godt kunne se det afsluttende show med spækhuggerne. Efter showet fik vi et fantastisk fyrværkeri ud over bugten, så det var nogle meget trætte piger, vi fik smidt ind i taxien kl. 22.30. Der havde vi kun været af sted i 14 1/2 time.

Torsdag blev der sovet meget længe, hvilket ikke er noget vi har haft for vane på denne ferie. Batterierne var mildest talt flade. Efter morgenmaden skypede vi lidt med mormor og morfar. Lene læste en bog, Nicolai så film på computeren og pigerne fladede ud foran fjernsynet med masse af tegnefilm. Vi nåede først ud af døren omkring kl. 15, hvor pigerne forinden også lige havde nået en længere middagslur. Vi fik svømmet og hygget i poolen. Aftenen blev tilbragt i downtown San Diego - nærmere betegnet Gaslamp-kvateret. Her fik forældrene den mest fantastiske og veltilberedte steak med en super flaske rødvin til. Børneburgerne viste sig dog at være en noget tam omgang for pigerne.

Fredag blev til endnu en dag med tidlig afgang. Dagens attraktion var nemlig San Diego Zoo. Til forskel for Sea World så var det en lidt mere tam omgang. Vi havde samlet set nok ikke følt, at vi havde mistet ret meget, hvis vi ikke havde set den. Københavns Zoo lever på mange måder fuldt op til San Diego Zoo i størrelse m.v. San Diego Zoo har bestemt flere truede dyrearter bl.a. pandaen, men samlet set er det blot en zoo. Så 1000 kr. spørgsmålet er, gad vide om vi bare er fyldt op :-)???... Både Sea World og San Diego Zoo var besøg med mange blandede og ambivalente følelser. På den ene side oplevede flotte shows og mange spændende dyrearter, på den anden side falder tankerne flere gange på, hvorvidt dyrene faktisk har det godt i deres til tider meget snævre rammer og omgivelser. Pigerne var dog rigtig glade for timerne i Zoo, og sidst på eftermiddagen var vi klar til at tage hjem. Aftenen brugte vi blot til endnu en gang at komme helt ned i gear :-)

Lørdag og vores sidste dag søndag har vi brugt på at få ladet batterierne op, idet finalen på vores ferie er 3 dage i Disney World i Anaheim. Dagene er gået med at hygge ved poolen, Lene har fået læst flere bøger og Nicolai set et par film. Pigerne har bare nydt, at der har været dømt ren afslapning og badning :-) Lørdag aften besluttede vi, at der stadig var lidt overskud til oplevelser, hvilket blev i form af de mere kulinariske. Efter ønske fra pigerne faldt valget på en italiensk restaurant ved La Jolla-stranden - også kendt som det kunsteriske og dyre villakvarter i San Diego.

Så nu er der tid til at se dyner :-) Vi ses i Disney.