Se mig!
Nu er tiden endelig oprindet hvor jeg for alvor stikker næsen frem, gør mig bemærket, laver væsen af mig selv, udøver ramasjang og gør et stort nummer ud af min person!
Det er lige før, men også kun lige før, at jeg med denne træden frem af skyggerne og ud i den thailandske sol også træder ind i Facebook-universet, men det må alligevel vente til en anden god gang, hvor verden igen fortjener detaljer om min færden.
Og hvad er det så for et spektakel jeg her søsætter?
Jo, det er en beretning om feriekuller, bjerge og propfyldte energidepoter:

I morges drog jeg således optimistisk og veludviklet ud i Chiang Mai's gader med min til lejligheden nyindkøbte dødogdrager thailandske cykeltrøje og stor tro på egne evner. Turen gik først til chiangmaimountainbikes.com, hvor jeg for en mindre bondegård lejede en cykel af rimelig, og absolut kun rimelig, kvalitet.
Herefter gik det hastigt ud af byen på min Thai-MTB mod det nærmeste bjerg, Doi Suthep med 16km alpelignende bjergvej og 1200 højdemeter.
Hvilket syn det var!!
En mand i sin bedste alder i flot gul og rød cykeltrøje med drager på ryg og mave i stor og prægtig stil mod tinderne.
Efter at have overhalet en del lokale wannabecyklister nåede jeg det første tempel efter 11km. Det nærmest fløj jeg forbi og videre gik det mod det næste tempel 4km længere oppe af bjerget.
Turen op til første tempel var præget af scootere, minibusser og lokale taxier med horder af turister valfartende mod Buddha's og hans trolige munkes velsignelse. Her kunne selv VW's tidligere ingeniørstab gøre underværker med reduktion af udstødningsgasser fra de lokale og ikke altid helt nye køretøjer. Nå, nok om dem og mere om mig:
De 4km op til næste tempel gik forrygende og uden samme mængde køretøjer og drivhusgasser. Fantastisk at køre op igennem junglen selvom jeg med bøjet hovede må indrømme at mine støn og prust højlydt blandede sig med insekternes summen og fuglenes fløjten.
Op fløj jeg! Som en anden Pantani med JanHat og mandsmod, forbi det andet tempel med de måbende munke glanende efter det rød/gule lyn. Var det en toptrænet guldbuddha?
Efter yderligere 1km kunne jeg, forholdsvis tilfreds med mig selv, konstatere at min vinterpause-ferie-cykelform bragte mig på toppen af Doi Suthep i uforlignelig stil velhjulpet af en anelse stædighed.
Flot Jan!