Store mænd med topmaver og neonfarvede shorts og matchende solbrille. Reklamer, musik, larm og gøgl, gadesælgere, restauranter med ivrige sælgere foran, der forsøger at tiltrække kunder og den ene taske-tøj-souvenir-bod efter den anden, et HAV af turister og sågar Johnny Reimar sidder der i ruden og ser smart ud. 7-11, Burger King og Mc. D - you name it. Her mangler ikke noget udover det autentiske og fornemmelsen af faktisk at være i Thailand, hvis man lige ser bort fra karstklipperne, der også her står som dramatiske kæmper. Ak ja, der er sgu langt fra Ko Yao Nois rolige, ustressede laid back-stemning, hvor thaierne igen og igen liiiige måtte røre ved ungernes lyse hud og drejede hovedet af led, når vi kom gående til denne gigantisk kommercielle turistfælde her i Ao Nang tæt ved Krabi. Her dumpede vi ned og røg med lukkede øjne, arme og ben lige ned i Thailands svar på Lido'en med det formål at klatre, men som jo af gode grunde ikke blev til noget.
Ankom til hotellet søndag efter en fin og glat tur - imponerende så nemt det er at rejse med ungerne, også alenevoksen, og i det hele taget at have dem med. Vores rejsedage er i det hele taget gået over al forventning, hvor vi nok på forhånd havde været lidt bekymret over hvordan kombinationen af varme, bagage, transport fra A til B og små varme barnekroppe ville fungere. Alle vores bekymringer er for længst gjort til skamme - kort sagt intet problem! At logistikken fungerer og man nærmest bare flyder med og bliver båret frem fra taxi til båd og taxi igen, er jo bare et ekstra plus. Ja, her blev de nemme løsninger også valgt for min overskueligheds skyld!
Ankommet til hotellet var jeg mest til frokost nu hvor klokken nærmede sig 15, men nææ nej, det var helt tydeligt, at ungerne havde en anden dagsorden: pool og det asap!! Så ind med tasken og ned i badetøjet og så afsted. Og de blev ved- og med god grund med temperaturer på de 35, mit umiddelbare gæt. Havet er godt og sjovt, og specielt med bølger, men ingen tvivl om, at findes der en pool, er den hård konkurrent til det brusende og lækre havvand. I hvert fald for vores børn. Her kan man nemt dykke, lave udspring, intet sand - heller ikke når man er færdig med at bade - og bare nemt. Synes de.

Ja, så gik der lige et par dage!
Mandag blev Jan udskrevet med 2 i den grad ergonomisk ukorrekte krykker, ekstra medicin og ordrer om at forholde sig mest muligt i ro - og ingen tvivl om, at det var SKØNT endelig at få ham "hjem" og igen få familien samlet. Uden at overdrive trængte han vist også til at blive udskrevet... Så selvom betingelserne for at rejse rundt i den grad er ændrede og en smule rejsemagi og eventyrstøv er frarøvet os, så fortsætter vi ufortrødent eventyret i det tempo vi nu kan.
Umiddelbart var planen (efter Jans uheld) at blive her på fastlandet, men kompromiset ift. omgivelserne ville simpelthen blive for stort, så beslutningen blev taget tirsdag aften, hotel kontaktet og booket, transport arrangeret - og så blev det onsdag og forude venter det fredelige ø-liv, når vi nu har sat kurs mod Koh Lanta - i hvert fald mere fredeligt end Ao Nang....
Og ja, dårligt net forklarer der lige er gået yderligere lidt tid. Er nemlig nu landet på et sted, der lugter lidt af paradis og føles som den perfekte afslutning på vores eventyr.
Meget mere om det senere..

Knus og hilsener herfra
/Lotte.