Koh Chang - del 2.

Fredag satte vi kurs mod Ban Kwan Chang elefantlejren ude i skoven (Chang betyder elefant på thai). En lejr, der ifølge guidebøgerne, aftager dyr, der tidligere har arbejdet med skovhugst eller shows.

Her stod den på ridetur, fodring og det absolutte højdepunkt for børn og voksne: badning i søen med elefanterne. Vi var kun få turister så vi kunne bade med vores egen elefant, der som en fed, dansk grisebasse i sit mudderhul hurtigt smed sig til rette i den lille, beskidte sø. Kristian og Karoline var hurtige til at kravle op på mave og ryg og skure på den med en grov børste - og den så faktisk ganske tilfreds ud som den lå der, stor og mægtig, på siden i det brune vand. En sjov og anderledes oplevelse at stå der midt i den afsindigt beskidte sø med et kæmpe snabeldyr liggende lige foran. Søen blev nu heller ikke mere ren af, at vores ven leverede en gigantisk flydende kage ud i vandet!

Denne aktivitet krævede dog også en anelse agtpågivenhed ift. ikke at få placeret sine tæer under dens fødder eller som jan, der stod ved dens mave, da den pludselig begyndte at klemme med for-og bagben. Jan var hurtig til at lukke et lille "hjælp" ud og få øjenkontakt med en af hjælperne. En kommando og den slap.

Karl Emil var desværre stadig ikke helt på toppen og havde ikke mod på en svømmetur, så han holdt skansen på land med Bedstemor.

Lørdag morgen kl. 9 tjekkede vi ud og havde lejet en ordentlig skude af en firehjulstrækker for dels at finde et sted at bo og dels få set noget af øen. Boligsituationen var imidlertid ikke så nem at få kontrol over, da meget var udsolgt , alt for ringe standard eller kun plads en enkelt nat. Fik hurtigt flash back til de gamle backpackerdage, hvor det nærmest var en olympisk disciplin at finde den bedste og billigste overnatning. Kunne godt kræve nogle timers varm og stædig søgen med et tungt tornyster på ryggen, men var det hele værd, når missionen lykkedes. Den ihærdighed og strategi holder ikke helt med børn og Bedstemor i rygsækken, så efter lidt tid indlogerede vi os på K.B. Resort (Porns var skøn, men desværre fully booked, Gitte R. ) - et top lækkert sted ved stranden, pool og all you need. Dog alligevel ikke med nær så meget charme og hygge som vores små strandhytter på White Sand, men altså absolut dejligt!

Efter vi havde smidt bagagen fortsatte vi i vores store bil helt sydpå på øen. Der findes kun en vej på øen, som er formet som et omvendt U (altså vejen) og som følger det kuperede terræn i kanten af øen. Nået til bunden af øen stopper vejen altså og vi nåede ned til Bang Bao, en tidligere fiskerlandsby, men som nu mest består af en lang tynd mole med et utal af boder, der forhandler alskens tingeltangel. Stedet var hurtigt besøgt og vi vendte snuden nordpå igen.

Langs med vejen på øen ligger små byer med klumper af boder. Her forhandles ALT fra sandaler, badedyr, håndklæder, souvenirs, tasker til kjoler, bukser, t-shirts og shorts og ind i mellem alt det ligger små apotekerforretninger, 7-11, gadekøkkener, massagebutikker, barer og restauranter klemt inde. Altsammen krydret med siddende, liggende, snakkende, sælgende thaier, turister her og der, motorcykler og pickup trucks i en lind strøm, da her er for stejlt til de små tuk-tuks.

Hen på aftenen dukkede far Jørn op med sin backpack, netop ankommet fra Cambodia og efter kold øl og snak var det tid at gå til køjs.

Midt på øen, hvor der som sagt ikke er veje, består øen af vandfald samt jungle, som udgør 70 % af øen, og vi besluttede dagen efter at køre op til det største på øen - Klong Plu vandfaldet. Så vi hoppede op på en af de utallige pick-up trucks og drog afsted. At nå vandfaldet krævede en mindre gåtur i et for bedsteforældre stærkt kuperet terræn, inden vi nåede til det høje vandfald, der kastede vand ned i en mindre pøl for foden af vandfaldet. Trods små irriterende fisk, der bed var det dejligt med en svalende dukkert i middagsheden og selv Bedstefar kastede korpus i vandet.

Og så endelig. Efter 1 uge begyndte den tåge af mathed, nedsat appetit og svingende feber, som havde lagt sig som en tung, fæl og særdeles uvelkommen dyne over Karl Emil, endelig at lette fra hans lille krop. Vi åndede lettede op, da han bad om mere brød til morgenmaden og pludselig gik fra 7 krummer og en tår vand til i går at spise 2 pandekager, 2 æg og 2 brød til morgenmad og stimen fortsætter. Stadig er han tynd som et siv, men leger og er glad - og så er vi også. Og sammen med feber og sygdom blev vores begyndende revurdering af turen og tanker om at droppe den nordlige del af Thailand, der vil indebære vandring, sendt til månen og vi fastholder planen.

Og det er nemt at rejse med børnene. De er omstillingsparate, klarer fint varmen og følger godt med med deres små rygsække på skuldrene uden brok. Kræver blot lidt info. om hvor længe vi skal sove et pågældende sted, hvor længe bilturen varer eller hvor vi skal hen bagefter. Træerne vokser dog som bekendt ikke ind i himmelen så naturligvis oplever vi stadig små søskendekonflikter, for højt fjolleniveau eller andre (større eller mindre) kortslutninger, når det bare er for varmt eller vi lige har trukket den længe nok med at få fyldt energidepoterne op.

Den gastronomiske del af Thailand er et lækkert kapitel for sig. Især er gadekøkkenerne et sjovt, kulturelt og velsmagende bekendtskab. Her fåes der i den grad et varierende tilbud af retter med ris og nudler tilberedt på alle mulige og umulige måder, lækre grillede kyllinger, fisk, skaldyr og alt det vi ikke kender navnet på, hvor noget frister og andet bestemt ikke gør! Og ja, så er prisen også til at have med at gøre, nemt at få et mættende og godt måltid med en kold øl til de voksne, vand og sodavand for ca. 200 kr. Vel at mærke, når vi spiser der, ellers kan vi godt presse prisen lidt op.

Også deres frugter er lækre og indbydende som de ligger der i store dynger ved de små boder, og især de forfriskende fruitshakes som fåes på,næsten, hvert et gadehjørne glider nemt og hurtigt ned. Her vælger du den frugt du helst vil have eller blander det og vupti, så står du med den skønneste smagsoplevelse i et halvt liters krus for 8 kr. Selv Karl Emil, som er gået fra en stram ligeud-mund og et "det kan jeg ikke li'!", har kapituleret og skyller nu nemt en shake ned.

Tirsdag var sidste dag på Koh Chang og det var blevet tid til en obligatorisk ø-hop tur. Kl. 09 hoppede vi med 12-15 andre turister i speedbåden og cruisede derefter rundt i havet med 5 indlagte stop, dels for at snorkle, dels længere stop på land på de små øer, hvor de medbragte stegte ris blev indtaget i skyggen af palmetræet på stranden. FANTASTISK tur! Som håbet (og forventet) blev ungerne hurtigt optagede af den smukke og fascinerende verden under overfladen. Ikke et ord til nogen om, at fisk og koraller ikke for mig er set smukkere end på Phillippinerne, men det er en helt anden historie. En skøn dagstur fuld af saltvand, badning, snorkelling og det var 3 trætte unger vi kunne lægge tidligt i seng den aften.

Og sådan går livet sin gang for os i Thailand. Minder mest af alt om en Spiesreklame i bedste sendetid og vi nyder i den grad det frie og uforpligtigende rejseliv. Noget er planlagt, men ellers styres vi af lyst og mavefornemmelse - og det er fedt! Thailand er et taknemmeligt land at rejse i og befolkningen er nem at holde af grundet deres imødekommenhed, hjælpsomhed og befriende laid-back-attitude. Selv børnene bemærker det. De er nysgerrige og interesserede, smilende og selv gadesælgerne er flinke og tager et nej for et nej. Rejselivet er nemt og trods deres på mange måde usmarte måder at organisere sig på, fungerer det og altid med et smil.

Efter Koh Chang satte vi kurs mod lufthavnen, hvor de to Bedster blev afleverede, mens vi drønede videre ud i den fantastiske verden. Bangkok ventede igen og senere nattog til Chiang Mai, men mere om det i næste rejsebrev.

Alt for nu. Hav det godt, sol og varme herfra og so long.

Lotte og co.