Chiang Mai.
Nået til det nordlige Thailand og storbyen Chiang Mai, kunne vi træde ud af vogn nr. 10 til kølig temperatur - og regnvejr. Heldigvis kun kortvarigt og snart brød solen frem og fejede skyerne væk. Fandt efter en del søgen et godt og velplaceret guesthouse og de næste dage blev brugt på tempelbesøg, munkevelsignelse og ungerne fik deres internetfix på en af byens netcafeeer. Jan fik sit cykeltrip, drak et ukendt antal shakes, fik kørt i tuk tuk til ungernes (og de voksnes) store fornøjelse, det bliver man bare aldrig træt af, og de utallige duer blev fodret igen og igen - og så var det massagetid.
Overalt i Thailand er det muligt at få massage i alle afskygninger; hoved, ansigt, krop, ryg, fod, you name it og Chiang Mai er bestemt ingen undtagelse. Vi tog op til et fængsel, hvor det er indsatte kvinder, der som led i et rehabiliteringsprogram, bliver oplært i at give massage og på den måde kan bruge disse kundskaber, når de løslades indenfor 6 måneder. Desværre var alt optaget, men blev henvist til stedet ved siden af, hvor kvinderne kan arbejde, når de er blevet løsladt.
Fik en shake og så ventede der ellers endelig en times afslapning og kropslig velvære.
Fødderne blev indledningsvis vasket af et par hurtige thaihænder og derefter blev vi gelejdet ind i et omklædningsrum (et forhæng) med et par løse bukser og en tunika stukket i hånden. 1000-kr. spørgsmålet var nu, hvor meget tøj vi skulle smide og om massagen var med eller uden tøj på. Vi kunne ikke umiddelbart få andet svar end et "up to you, madame". Efter omklædning blev vi ført ind i et stort, dysdæmpet rum med ca. 20 senge og 5 stole, og her lå diverse muskelømme gæster spredt i stole og på sengene og lod deres fødder og kroppe behandle af de kyndige massagehænder. Vi smed os ned og kunne hurtigt konstatere det var en med-tøj-på-oplevelse, hvilket nu ikke giver den samme muskel-treatment, og selvom det lugtede lidt af en opreklameret forestilling, var det nu en god oplevelse alligevel. Og ungerne - ja, de var forinden mest til bare en halv times seance, hvilket ikke var muligt, men der gik da kun ca. 20 minutter så var Karl Emil faldet i søvn. De andre nød det big time, så det er vist ikke sidste gang....

Af en eller anden grund gik vi heroppe helt ned i planlægningsgear og formåede ikke lige at få booket den jungletur, som egentlig var planen hjemmefra. Om det var planlægningblokering, udsigten til de 2 graders varme (kulde!) i junglen eller bare behovet for at stå stille i skønne Chiang Mai, der var årsagen, ja, det ved vi ikke, men I stedet blinkede vi med øjnene og pludselig sad vi i en bil på vej til landet. Ca. 45 min. kørsel fra Chiang Mai lå det skønneste lodge, "Papai Country Lodge" bestående af små huse på en stor parklignende grund, en lille restaurant og pool og cykler. Her indlogerede vi os (som de eneste overhovedet) i et 2-værelses hus og ungerne havde en fest ved poolen de næste dage og nød vist bare roen. Forlængede til ialt 3 overnatninger og kombinerede poolen med cykelture til nogle varme kilder 5 km. derfra, mødte den thailandske reinkarnation af Bob Marley, en gut med meget blå briller og det længste rastahår, som så vidt vi nu kunne forstå, forsøgte at åbne en "bar" i den lille landsby. Af tilfældigt tømmer havde han banket en lille interimistisk hule sammen i 2 etager og mindede mest af alt om et dansk legehus i et træ. Vi var hans ultimativt første kunder og havde egentlig ikke noget på menukortet, men kunne da tilbyde watermelonshake. Måtte dog først lige en tur på scooteren efter vandmelon og så var han ellers klar til at shake og servere et par velsmagende shakes - til ialt 6 kr. Var desuden på et par cykelture til den lille landsby tæt på. En god og dejlig rejseagtig og meget autentisk fornemmelse at være "så langt ude", at her kan man kun begå sig på thai eller på kropssprog og være et sted, hvor man kun sjældent ser hvide mennesker. Det skabte da også noget opsigt, da vi fem blegansigter troppede op på cykler til det lille marked, hvor insekter lå som små godbidder og frøer var hængt på pinde med deres små "fingre" stikkende ud, stegt på panden og lige klar til at få med hjem i en pose.
Mit frisørbesøg var en anden sjov oplevelse, aldrig er mit hår blevet klippet og tørret så længe og så grundigt, og endda med 4 fnisende teenagepiger stående ved siden af frisørstolen og den halve landsby udenfor vinduet. 1 times klipning til den nette sum af 18 kroner.
Og ja, selvom det nordlige Thailand af en eller anden grund ikke helt blev det vi havde tænkt, så fik vi set byen, gjort andre ting og fik dage på landet. Så har vi også noget på to-do-and-see-listen til næste rejse.....
Desværre blev vores hang til at rejse delvist planløse i den grad straffet, da vi nu skulle til at planlægge de sidste uger af rejsen efter vores besøg i Khao Sok. Selvom vi nu har nået marts er der stadig fuldt tryk på de gode steder på øerne og vi har i den grad brugt meget tid på dels at finde ud af hvor vi skulle rejse hen og derefter, hvor vi så skulle bo. For mange muligheder - på papiret altså.
Blev helt rundtossede af at planlægge, men kunne til sidst spytte en helt ok og acceptabel plan ud.
Efter Chiang Mai, hvor vi lige måtte tilbage for en enkelt overnatning efter Papai, er vi i dag fløjet sydpå til Surat tani og videre til Khao Sok Nationalpark, hvor vi er ankommet fredag 4. marts ved 16 tiden. De følgende 4 nætter er vi her, men mere om det og de videre planer senere - herfra bliver der vist nok af gode ting at berette.
Mange hilsner herfra
/ Lotte.