Igen en dag uden egne billeder, hvilket også betyder,at man nemmere kan bevæge sig uden at være særlig.
Helt banalt startede dagen med tost med jorbærmarmelade og kaffe, hvilket scorer topkarakter på min skala.
Skolen startede i haven som de fleste dage, min lærer syndes dog det var lidt koldt - der var 26 grader. Vi var nået til den sidste bøjning af uregelmæssige verber i pretorito. Hvis det lyder kedeligt, så har jeg udtrykket mig rigtigt. Til formiddagskaffen havde Don Abelino sørget for nachos og dertil en nutalalignende creme med friskost blandet med fløde. Nutellaen var dog sortebønner kogt til kold pasta. Det var mere lækker end det lyder. Dertil serveredes en drik af maizmel ´mayazena´ og cacaopulver blandet op med koldt vand - alt lokal dyrket, men den var svær!
Efter en lang pause af stor værdi med diskutioner på tværs af alting fortsatte undervisningen til vi begge 2 var ved at gabe kæberne af led. Vi tog så i stedet en snak om skolesystemet, da vi i baggrunden kunne høre musik fra multihallen, hvor elever, der er færdige med skolen i la Laguna fik deres officielle karakterer. Skoleåret slutter nu og den lange ferie er november og december. Måske fordi mange afgrøder høstes nu.
Da klokken endelig blev 1 fulgte grådfyldte afskedsscener og vi gik hver til sit. Datteren i huset havde sørget for frokosten og det betyder lettere kost - i dag var det noget spagettilignende kogt med masser af grøntsager og kylling (læs høne)
Eftermiddagen brugte jeg på at systematisere mulige fremtidige skoler i forskellige dele af landet. Siestaen nåede jeg ikke. Der kaldtes til aftensmad ved 6 tiden og meget passende til min sult,m bestod den af sandwich med salat, tomat og skinke.

Ved 8 tiden blev der råbt på Don Erik fra gaden og en flok bestående af mine af mine 2 medstuderende og nogle unge guatemaltesere spurgte om jeg ville med på værtshus - jeg lod mig modvillig overtale og turen gik nu til den enes stamværtshus som vel egentligt var en butik med et par borde foran - vi fik en øl eller noget likør.

Senere fortsatte vi til det egentlige mål, nemlig byens eneste værtshus, den ligger et par kilometer fra centrum og ´vejen´ dertil er både mudret og uden lys og uden overdrivelse er det bælg ravende mørkt. Fler har dog lys fra deres mobiltelefoner (alle har en sådan) og jeg har en lommelampe med.
 
Værtshuset viser sig i mørket og døren har en slå som en stalddør. Der sidder 6 personer ved 2 borde og betjeningen består af 2 damer passende påklædt og i XXL-klassen. Der bestilles øl. En ny gæst kommer på cykel og stiller cyklen mellem 2 borde. Der hilses rundt og øllene kommer i en lind strøm uden at man egentligt ved fra hvem. Jeg skulle jo også spille smar og bestilte en omgang til hele værtshuset - en længe uopfyldt drøm. Øl drikkes med salt og citron på tequilamaner og resten af citronen, som ikke er en citron presset ned i øllet. Snakken gik højt og flydende på en hyggelig drillende måde og alle gjorde deres bedste for at jeg også kunne være med. Snakken forstummede dog når nogen fodrede musikboksen. Vi gik samlet, da vejen ikke var så nem at finde i mørket uden gadelys - forinden havde jeg betalt min regning - Q45, hvilket svaret til kr 35. Vi fandt mit hus og igen bevægende afsked og god nat.