Profile
Blog
Photos
Videos
PS - det bliver småt med billeder i et stykke tid, mit batteri er kassabel og jeg har bestilt et nyt i Kina.
'
Jeg har besluttet at lade være med at gå til byfesten i St. Catarina. En fortalte om en mor der dansede med et barn på ryggen, en ved den anden hånd og en øl i den anden og mange andre lignende historier. Endelig skal man huske at 26 års borgerkrig sluttede i 1996 uden forbedringer og agressionerne stadig ulmer - jeg vil formodentligt betragtes som magthaver og sikker være den eneste hvide blandt 10.000. Så det bliver carneval i Quito i stedet. Eller hvor det nu kan passe!
Undervisningen var lidt sej at komme i gang med. Tilslut fortalte min lærer en absolut opsigtsvækkende historie fra forrige fredag, 2 dage før jeg ankom til La Laguna.
Historien starter da en stor vejmaskine (en med skraber midt under) kører lige forbi og afbryder undervisningen, som foregår i haven. Jeg undrer mig over at den ikke er i brug, da vejen udenfor er elendig. omfattende indsmugling af benzin fra Mx til Guate.
Hun fortæller, at den er bestilt af smuglerorganisationerne, da vejen fortsætter over den Meksikanske grænse, hvor myndigheder er betalte for ikke at være til stede - alle myndigheder på begge sider - der foregår. Dette benzin kan købes overalt, sælgen fra hvertandet hus og tankes på med tragt lige så selvfølgeligt som på en benzinstation - de har ikke meget at lave. Pickuper kører over grænsen med måske 1.000 dunke i alle størrelser og vender tilbage med fyldte dunke, som så sælges til folk der bor langs vejene og til videresalg -eneste nødvendige værktøj for at etable en virksomhed er en 2 lites coca-colaflaske og en halv meter slange.
Her fra landsbyen afgår en pickup om morgenen tirs., torsdag og fredag til Mx, hvor man så kan købe, hvad man tror, der kan sølges i Guate fx ost. Billetten koster Q25
Forrige fredag havde 25 kvinder købt billet - bag på en pickup! Vejen går over 2 floder, uden bro. Bilerne med udstødningsrør over førerhuset har indtil nu kunnet køre over.
Vandstander er højere end normalt og første flod gik da også uden problemer. Ved anden bro mente chaufføren og ejeren af bilen, at med så mange kvinder ombord skulle bilen nok kunne køre på bunden, selv om de og han jo nok blev noget våde. Han tog fejl. Midt ude væltede strømmen bilen, alle kvinderne og et barn kunne svømme, der var 2 børn, som begge var chaufførens. Det anden barn druknede, faderen kunne ikke komme ud af førerhuset og ligger stadig på sygehuset og er bevistløs efter lang tid under vand og en kvindes arm hang fast i bilen, jeg forstod ikke hvordan det gik hende. Pickuppen er væk, hvilket i sig selv er en katastrofe. Historien berører de fleste familier på en eller anden måde.
Nu har narkobanderne altså forbedret vejens tilstand - også efter meget regn, så kontrabanderne kan komme frem. Guatemalansk politi og militær bruger også vejen - men til hvad?
I pausen spurgte jeg Don Abelino om, hvorfor Belize har samme farve på vægkortet som Guatemala, medens de andre nabolande Mexico, Honduras og San Salvador havde andre farver. Det viser sig at Guatemala gør krav på Belize, som er det tidligere Britiske Honduras og at Guatemala havde planlagt en invasion af Belize d. 5 februar 1976, invasionen blev aldrig til noget og her er en overskrift fra Berlingske Tinende fra d. 5. marts 1976.
Den 4. februar 1976 blev Guatemala ramt af den værste naturkatastrofe i landets historie, da 23.000 mistede livet efter et jordskælv på 7.5 Richter.
Det berørte det stærkt religiøse land så meget at invasionen aldrig blev gennemført.
- comments
Erik Lynggaard Uha, det er en fæl og farlig historie, du fortæller.Får du alle disse oplevelser for samme pris :-) Godt du tager dine forholdsregler, og ikke tager unødige chancer.