Don Abelino inviterer til afskedsfest for mig fredag aften. Vi bliver enige om, at vi holder det torsdag, hvor de 2 amerikanere fejrer Thanksgiving - fint for mig.
Forberedelserne sættes straks i gang - Don Abelino kommer trækkende med en kæmpe høne og landsbyens kvinder har naturligvis hørt om det, så de kommer forbi og vil sælge ting og sager, han køber hjemmelavede pølser af en og hjemmelavet frisk ost af en anden, grøntsager af en tredie og nogle øl i butikken som ligger lige på den anden side af ´gaden´ Lærerne kommer på overtid, medens vi andre går hjem til en lille siesta, hvilket man forøvrigt ikke bruger her.
Men først har Min vært dona Antonia igen overgået sig selv og er også meget stolt over en traditionel mayaret, som hun siger at ikke mange længere kan lave. Det er en grøntsag, lidt som aubergine, skåret i skiver. 2 skiver er lagt sammen og frisk ost og paneret i æg. Og en stort glas friskpresset appelsin fra haven.

Alle møder op i det fineste skrud, maden serveres og øllene åbnes. Don Abelino holder en lille højtidelig tale om, hvor vigtig det er, at vi kender mere til hinandens vilkår for fredelig sameksistens. Og jeg siger et par ord om, hvor taknemmelige vi er over, at han gør det muligt at opleve mayaindianernes hverdan indefra nu er det jo Thanksgiving og så formodens man at sige noget pænt - jeg mener det dog af et ærligt hjerte. Og ikke mange steder i verden er det muligt at komme så tæt på det oprindelige folk og opleve en sådan samhørighed. De fleste steder er det oprindelige folk udryddet og/eller sat i reservat. I Grønland er de sat i højhuse på Sletten. Man er dog ikke fri for samme tendes her - en tendes der fjerner selv-været hos især mændene og magthaverne tilbyder så billig sprut, det er jo naturligvis ikke udtrykt som en hensigt

Middagen var med underlagt Marimba musik, som er det traditionelle musik, spillet i moderne form på en xylofonting - fx: http://www.youtube.com/watch?v=BZDG91hmad4