19/9-09

Jeg vågnede ved vækkeurets blide klang omkring fire. Vakklende stod jeg ud af sengen og halvt bedøvet fik jeg gjort mig klar til at tage afsted. Jeg ventede nede på verandaen i mørket og til lyden af haner der galede lystigt rundt omkring. Ud kom ejeren, en kæmpe mand, der kørte i en kæmpe jeep, så det var lidt af en bjergbestigning at komme op i bilen med 20kg på min ryg. Hejhoo...

Først kørte vi hen for at hente en af hans bekendte og afsted gik det, i fuld fart mod Quito. Jeg kunne ikke sove, så istedet nød jeg solopgangen fra en bjergtop.

Turen tog tre timer og jeg blev helt overvældet over at se Quito. En kæmpe by omringet af bjerge og natur. Flot.Jeg blev sat af ved en park og fik at vide, at jeg skulle over på den anden side af vejen og tag en af de blå busser. Jeg vidste nogenlunde hvor et par gode hostels lå, da jeg havde skrevet det ned fra det danske pars guidebog, dagen før. Bussen kom og jeg betalte de 15cent for en billet. Afsted gik det gennem gader og hen til Avenida Colombia. Her omkring burde mit hostel ligge. Under min søgen mødte jeg pludselig et par, som fortalte mig om Avenida Amazonas. En gade blot et kvaters gang fra her. Der lå alle rejsebureauer, gode restauranter og caféer. Ingen tid at spilde, så jeg tog en taxa (1dollar) og med rygsæk og det hele, blev jeg sat af på Avenida Amazonas. Nu sku jeg bare finde den tur til amazonas. Jeg havde brugt for mange dage til at vente længere. Men idag var det lørdag, så selvfølgelig var en del af bureauerne lukket for weekenden. Men jeg fandt dog et lille bureau klemt op mellem to yoggurt butikker. Og den var endda nævnt i Lonely planet, så ind med mig. I butikken sad en biolog og tjekkede billeder. Han bød meget hjerteligt velkommen og fortalte med stor entusiasme omkring deres sted og hvad jeg ville få for pengene. 50 dollars om dagen med mad og det hele. Ikke dårligt, taget de andre lande i betragtning. Jeg sagde at jeg ville tænke over det og gik ned af gaden mod de andre bureauer. Fandt et par andre som også var åbne, men her var turen dyrerer og entusiasmen ikke særlig stor. Jeg tog på en hurtig café, hvor jeg fik lidt brød og yoggurt. Så tog jeg en beslutning. Jeg gik tilbage til det første bureau og skrev mig op til fem dage i junglen. Han forsikrede mig også om at der var mindst seks andre som skulle med, så bedre kunne det ikke blive. Jeg var tilfreds og vendte mig om for at gå tilbage hvor jeg kom fra. Der skulle der gemme sig et godt hostel oppe af en bakke. Bakken var sygeligt stejl, men jeg kom op og fik et rum med fire andre i det for 5 dollars. De havde endda en kæmpe tagterreasse hvor man kunne se ned på byen fra en hængekøje eller de omkringstående stole. Det her var en af de mest hyggelige hostels jeg har været på. ahhh... Hele dagen havde gået med at få ordnet den rejse i junglen, så jeg kunne ikke nå så meget resten af dagen. Mødte også min sambo, der foreslog at vi tog en hurtig middagslur, hvilket udviklede sig til tre timers god søvn... Zzzzz...

Jeg smuttede senere ned til den nærmeste kiosk hvor jeg købte havre og pasta. I aften skulle den stå på pasta med ketchup. En backpackers festmåltid. Jeg havde på fornemmelsen, at dette ikke ville blive min sidste dag med trænge madvilkår.

D.20/9-09

Jeg vågnede tidligt til lyden af mine snorkende bofæller. Jeg havde god tid idag, så jeg krøb godt ned under dynen med en bog og slappede af. Jeg havde hverken vand eller mælk, så jeg måtte på en kæmpe jagt efter lidt, hvilket jeg måtte opgive til foredel for en karton kakao, da de små supermarkeder havde lukket endnu. Så havregryn med kakao.... Mums :-S.

Solen skinnede varmt da jeg kom ud på gaden i shorts og gummisko. Jeg skulle først ind i byen og skaffe et par ting til min tur i junglen. Første stop, det lokale markede i Mariskal (en midtbydel, som også er kendt for en masse turister). Her fandt man tit billigt tøj, og jeg havde brugt for en hvid langærmet skjorte mod kryb og edderkopper. Først ville hun ha 8 dollars for en skjorte, men jeg fik hende ned til 4 dollars. Sådan!!! Bagefter tog jeg en tur til det nærmeste apotek og købte insekt-creme. Det var det. Da alle mine køb var klaret, tog jeg på jagt efter en bus, der kunne føre mig til Mitad del Mundo. Eller Ækvator.

Busturen tog halvanden time og kostede 90 cent. Man blir sat af ved en Museum med en kæmpe parkeringsplads, men det er ikke den rigtige ækvator. Man er nød til at gå udenom mod højre. Bare 300 meter længere nede af vejen kommer man til en grussti og et skilt der siger, velkommen til Inti-Nan Museum. Her er det blevet videnskabeligt bevist at dette sted er ækvator. Entréen kostede 3 dollars, men det var det hele værd. En engelsk talende guide førte mig og en lille gruppe rundt på stedet, hvor hun fortalte om en lokal stammes historie. Så kom vi hen til den røde streg, tegnet næsten 7 meter lang gennem jorden og med en del forsøg placeret overpå den. Det var sjovt at se hvordan vandet roterede hver sin vej blot få meter fra hinanden og midt på stregen havde den ingen rotation. Vi skulle også gå på linien og føle hvordan tyngdekraften trak os i hver sin retning. Det var vildt spændende og da turen var overstået fik vi endda et stempel i vores pas. Hvor mange kan prale med det.

På vej tilbage købte jeg mig en hot dog, som jeg fortærede med lynets hast og sprang så på bussen hjem. Det tog sin tid, men da jeg endelig kom tilbage slappede jeg af i en lænestol sammen med en gruppe colombianere, der spillede guitar og sang på spansk. Vildt hyggeligt!!!

Da klokken blev omkring ti om aftenen, greb jeg min rygsæk og gik ud mod natten. Jeg havde en lang tur foran mig. Vi skulle nemlig selv sørge for at komme til byen Lago Agrio, hvor en minibus så ville samle os op. Busturen ville tag omkring syv timer, så min nattesøvn skulle endnu engang foregå i en bus.

Jeg mødte masser af turister der, som af samme grund tog bussen så sent. Aftalte endda med to tyske tøser, at spise morgenmad med dem ved mødestedet imorgen, da alle forskellige bureauer åbenbart mødtes i samme hotel. Bussen gik igang og jeg døsede langsomt hen til bussens vuggende rytme... Næste stop Amazonas!!!