D.18/9-09

Jeg vågnede op med mit indre vækkeur ved syvtiden og tog mig god tid til morgenmaden. Det danske par og jeg havde aftalt at mødes ved receptionen halv ni, så jeg tog mig god tid til at nyde solopgangen og vågne.

Afsted gik det igen. Ved terminalen mødte vi en mand, der sagde navnet på en by. Altså om vi skulle den vej. Vi sagde nej og han spurgte igen med et smil, bare for at være helt sikker.

Billetten blev købt og vi blev smidt ind i bussen. Turen tog omkring 5 timer og mens vi bevægede os længere ind mod junglen, steg temperaturen også. Så da vi endelig steg ud blev vi mødt med en kæmpe mur af varme og tør luft. Det var så varmt den dag at alle vi mødte gik eller holdt sig i skyggen så vidt muligt. Og jeg kunne godt forstå dem. Vi søgte lidt væk fra byen og op ad en bakke, hvor endnu et billigt anbefalet hostel lå. Derfra kunne vi se ned på byen og med bjerge i baggrunden. Her var rent og fyldt med hængekøjer. Perfekt. Efter et hurtigt bad, tog vi afsted ud på jagt efter et billigt rejsebureau. Her i Ecuador kan man kun leje et sted for to år af gangen, så derfor kan adressen tit ændre sig. Til stor irretation for den backpacker, der ikke har den opdaterede udgave af Ecuador. Hvilket vi havde, så vi kom til at søge langt efter de anbefalede bureauer. Men vi fandt et. Det var bygget som en lille junglehytte af bambus. Vi fik plads og skulle vente på en irsk pige som lavede lidt frivilligt arbejde der. Hun var flink og fortalte alt hvad man kunne lave på turen og det kostede 45 dollars pr dag med mad og det hele. Vi besluttede først at tygge lidt på det og tog på Café skildpadden, hvor alt også lamperne var formet som en skilpadde. Maden kom også temmelig langsomt, men det var stort og godt. Parret ledte ikke efter det samme som mig. De ville gerne ind i junglen, men var mere på udkig efter action i form af riverrafting eller klatre ned af vandfald, så de besluttede at tage videre, men jeg valgte dog det første sted. Jeg var på udkig efter junglelivet og dyr.

Da jeg kom derhen og skulle til at skrive kontrakt, fik jeg af vide at jeg var den eneste der skulle afsted. f***!!! Det havde jeg ikke regnet med. Havde ikke lyst til at rende rundt inde i junglen solo med kun en guide. Jeg fortalte dem at jeg ville tænke over det og besluttede at lede efter noget andet. Måske var det bare det bureau. Men nej, jeg mødte en pige fra Tyskland som lavede lidt frivilligt arbejde her i byen. Hun fortalte at der næsten ikke var nogen turister her i øjeblikket. Det var virkelig en lav sæson. Det slog mig ud. Hvad skulle jeg nu gøre? Jeg havde været undervejs i to dage på jagt efter et billigt og godt bureau. Jeg besluttede mig derfor at tage til hovedstaden Quito. Her burde jeg da kunne finde en masse turister. Ejeren af hostellet, fortalte mig at han skulle mod Quito imorgen tidligt, og at han ville tage mig med, billigere end en bus og hurtigere. 5 dollars. Syndes stadig det var dyrt eftersom han alligevel skulle den vej og benzin ikke kostede noget. Men okay. Jeg sparede penge.

Resten af dagen slappede jeg bare af og om aftenen tog jeg på en kyllingerestaurant. Jeg skulle stå op omkring fire om morgenen, da han skulle køre halv fem, så jeg tog tidligt i seng. Det var også min første nat inde i junglen. Selvom jeg var i en by, så var jeg teknisk set i junglen. Hvilket jeg også kunne høre på lydene. Det hele var så højt og intenst at man følte krybene var lige ved siden af én. Uiiii.... Halvdelen af tiden var jeg nervøs for at finde en slange eller kæmpe tarantel på min mave. Men jeg sov stadig gennem natten, hvilket var et plus.