3/10-09

Vi vågnede op ret tidligt og tjekkede vejret. Solen skinnede en smule, men vi havde allerede besluttet os for at rejse videre. Her var for dyrt og slet ikke varmt nok til at nyde strandlivet. Vi skulle desværre ikke samme vej. Jen skulle først mod Cuenca og der havde jeg allerede tilbragt to nætter, og ville gerne se noget nyt, så vores veje skiltes. Vi skulle godt nok begge først mod storbyen Guaquille, men prisen for tre timers bustur var 5 dollars, og alt for dyrt efter min smag. Så Jen tog bussen, mens at jeg stillede mig ved den støvede landevej med tomlen i vejret. En af de lokale fyre sad i vinduet og spurgte hvad jeg lavede, han grinede lidt og så hvordan det ville udvikle sig. Efter 10 minutter, stoppede en lastbil. En fyr hoppede ud, jeg spurgte til byen, han sagde ja og hjalp mig ind med tasken. Og afsted gik det påny. Elsker at blaffe.

Turen tog blot to timer, de skulle ikke hele vejen til Guaquille, men satte mig af ved en bus i en by, tæt ved. For 80 cent kørte jeg resten af vejen mod terminalen, og derfra tog jeg en bus mod byen Riobamba, hvor at jeg ville tage det gamle tog om "djævle næsen". Skulle være ret flot.

Busturen tog lidt over seks timer, så jeg ankom ved ni tiden om aftenen. For 1 dollar blev jeg kørt mod det nærmeste hostel i centrum. 6 dollar for et privat værelse med tv og badeværelse. Ikke dårligt!

Jeg smuttede hurtigt ned til den nærmeste kinesiske restaurant hvor jeg fik en kæmpe portion nudler og slappede af. Jeg var stadig utrolig snottet, men havde slet ikke feber mere. Håber at det er helt forsvundet om en uge, når jeg sidder i flyet mod USA. Har ikke lyst til at blive anklaget for at have svinepest. Resten af aftenen så jeg tv og hvilede mig. Imorgen skulle jeg tidligt op og med toget.

4/10-09

En god regl når man rejser er at tjekke, dagen før, hvornår noget afgår/starter eller hvilke dage i ugen det sker.

Jeg stod tidligt op. Gik i bad og tog mig god tid med morgenmaden. Klokken var lidt over ni, da jeg kom ud i strålende solskin og begav mig over mod turistinformationen på den anden side af gaden. Her fortalte de mig at toget allerede var kørt. Klokken syv om morgenen, og det næste ville gå om tre dage. f***!!!

Udover toget, var der faktisk ikke andet jeg ville i denne by, men jeg besluttede mig for at gå gennem gaderne og se lidt på byen først, så tage en bus videre senere på eftermiddagen.

Riobamba er ikke nogen imponerende by. Bygningerne er mest høje og grå. Der er godt nok en masse bjerge omkring byen og ruiner, men når man har rejst så længe som jeg, så er det ikke ligefrem en kæmpe Wauw-følelse mere. Derfor er jeg glad for at jeg snart skel til et nyt kontinent. Alt blir bare stillet på hovedet og er så anderleders, at intet her kan sammenlignes. Det blir fantastisk. Det var hyggeligt bare at ose gennem byen og derefter at runde af med en god portion frugtsalat med en klat is på toppen, gad lige et ekstra skub i glæden.

Derefter samlede jeg mine ting og gik den lange vej op af en bakke, mod Terminal Oriente, hvor bussen mod Banós var. Banós skulle være min sidste by før Quito og lufthavnen. En simpel lille by, omfarvnet af dette fantastisk grønne sceneri af bjerge og vandfald.

Riobamba havde ikke helt den samme effekt med dens bjerge, da det er en storby, og alt så virker så langt væk. Men når byen er lille føler man giganterne rejse sig over hovedet på én. Overvældet af den skønhed som nærmest omfavner én i skygger. Lyden af det brusende vandfald tæt ved og fuglesang. Se Det er et betagende syn.

Banós er turistby, men ikke som alle de andre turistbyer, der udnytter det voksende antal af Gringoer. Det her er en by med atmosfære. Du ser masser af børn legende i parker og med deres bedsteforældre. Folk der smiler og nyder livet. Der er bare en varme i denne by. Selvfølgelig er der masser af turistbureauer i denne by, men de er ikke så påtrængende som alle andre steder. Her kan man være i fred og ose. Det tog mig tre timer at komme derhen. Jeg fandt et helt vildt godt hostel for 5 dollars, med privat tv og bad. Det blir bedre og bedre. Men var utrolig stille. Det var ikke et turisthostel jeg havde fundet, men gjorde intet. Jeg ville bare slappe lidt af og nyde at gå gennem gaderne, fyldt med butikker af hjemmelavede ting. Her så man mændene lave karameller udenfor på gaden. Gøglere og sangere. Et væld af farver blandet. Sådan kom jeg til byen, og den afslappede atmosfære ville jeg nyde hele næste dag.