Profile
Blog
Photos
Videos
(Uge 45)
Så kom uge 3 i Beijing snigende og tog os med storm. Starten af ugen gik lidt trægt eftersom vi jo havde valgt at drikke kinesisk vodka lørdagen inden. Undervisningen var op af bakke og vores overskud var lig med nul. Derfor blev det ikke til noget for os før tirsdag eftermiddag, hvor vi blev inviteret hjem til Brenda, en af vores lærere på universitetet. Hun ville gerne vise vores sit hjem og lave mad til os i samme anledning. Imens hun lavede mad, så vi en kinesisk film "If you are the one", og smagte nogle kinesiske snacks: vakuumpakket fisk og noget frugt-jelly-slik. Vi mødte hendes søn på 3 og hendes mor - moren bor der også for at passe sønnen. Lejligheden var stor og fin, men hyggeligt vil jeg nu ikke kalde den. Det er ikke sikkert de går så meget op i det som vi gør?! Men maden var lækker - på nær hønsefødderne. Ja jeg troede ikke det skulle komme over mig, men nu har jeg smagt dem og kan med sikkerhed sige; Ellers tak!
Onsdag begyndte ugen for alvor for os og efter dagens undervisning fra 8-12 vendte vi næsen mod byen. Her besøgte vi Temple of Heaven Park og så et stort, flot, rundt tempel, hvor man i gamle dage bad om en god høst. Herefter var vi endnu et smut på Silk Street for at købe lidt film og flere souvenirs. På vejen hjem tog vi endnu engang bussen fra Dawanglu station - og vi ramte selvfølgelig ind i rush hour. Men vi kom med bussen og den rullede og vi var glade - lige indtil vi skulle betale og damen sagde en masse på kinesisk som vi ikke forstod. Det viste sig at bussen var en direkte bus og at den ikke stoppede ved universitetet - OH NO!!! Men så flinke og rare som kineserne nu engang er, så stoppede de ude ved ringvejen, hvorfra der ikke var længere hjem end vi kunne gå. Lucky once again.
Torsdag havde vi også undervisning fra 8-12 og efter frokost hjemme i lejligheden, mødtes vi med Connie, en lærer fra universitetet, og hun kørte os ud til 798 Art District. Her gik vi rundt i små 2 timer og så på diverse former for kunst. Så gik turen videre mod The Olympic City, hvor Connie satte os af og vi var turister på egen hånd igen. Vi gik lidt rundt derude - de har bygget en hel by for sig selv - wow en masse kræfter og penge de har lagt i det. Vi så alle bygninger - både i dagslys og efter mørkets frembrud - to vidt forskellige syn. Da vi skulle hjem herfra stødte vi ind i lidt småproblemer igen. Vi kunne ikke finde metroen og efter vi havde gået lidt rundt spurgte vi om vej - vi fik et lidt usikkert svar og blev sendt med en bus og - VUPTI - så fandt vi metroen og vi var back on track.
Fredag tog vi en slapper - en tur i Carrefour var hvad det blev til for os. Carrefour er et stort supermarked - lidt a la Bilka. Om eftermiddagen og aftenen så vi en masse film og hyggede max under dynerne.
Så blev det lørdag og vi havde aftalt at mødes med Eli, en studerende fra universitetet, ved the school gate og så tage ind til byen, hvor Conkee, en anden studerende, ventede på os. Vi gik en tur på snackstreet og her var der masser af lækkerier som levende skorpioner og biller på spyd - Yikes. Vi fik en masse smagsoplevelser i dag: til frokost fik vi hotpot - vi var ikke betaget af smagen, så vi måtte tilbage på snackstreet og købe en forårsrulle og et kødspyd. Vi smagte også kandiserede miniæbler, hvilket de er helt vilde med herovre. Om aftenen tog vi videre til The Place - her har de en kæmpe storskærm som tag og pladsen er fyldt med lys og lygter - meget nydeligt. Her nød vi en dejlig kop kaffe fra Starbucks og derfra videre hjem.
"Chug-a-lug, Chug-a-lug" - Lyden fra mit vækkeur søndag morgen kl. 6.00. Træt men excited, for vi skulle nemlig ud og climb The Great Wall. Vi skulle mødes med Conkee og Straw, to studerende fra universitetet, inde i byen. Conkee var noget af en snøvlehoved så vi kom en time senere afsted end beregnet - Lise og Karin var ikke helt tilfredse med situationen. Vi tog bussen og derefter taxa det sidste stykke af vejen op til Mutianyu Great Wall. Først traskede vi op af en masse trapper for at komme op til selve muren. Oppe på muren ventede der os et fantastisk syn. Der var udsigt ud over mange bjerge og man kunne se hvordan muren slængede sig op og ned af dem. Det var så flot og vi tog en masse billeder. Denne del af muren var ikke særlig crowded, hvilket var MEGA lækkert - jeg har sågar et billede af muren UDEN nogen som helst kineser på. Utroligt. På vejen ned meldte pas på trapperne og tog en rutschebane ned i stedet - det var vildt sjovt og underligt - det passede slet ikke ikke ind, men sjovt var det.
Efter 2 ugers undervisning og 16 gentagelser af vores præsentation, grundet ene af forskellige klasser, var denne weekend med fantastiske opleveler virkelig tiltrængt. Alt i alt en helt igennem fantastisk uge som turister. Vejret var virkelig skønt - lidt køligt med høj solskin og klart vejr. Lækkert lækkert lækkert - det satte prikken over i'et ved alle vores oplevelser.
- comments