…Chug-a-lug, Chug-a-lug. Klokken er kun 6 om morgenen men lyden fra mit vækkeur irriterer mig ikke synderligt. Vi skal nemlig til Shanghai i dag og jeg glæder mig. Efter 5 uger i Beijing er det vist på tide at komme videre. Kufferten blev lynet og en chauffør fra BWU kørte os til Beijing South Railway Station. Kl. 10 rullede express-toget med Anna og Lotte ud af Beijing - destination: Shanghai. Der var fart over feltet og med 312 km/t tog turen ikke mere en 5 timer. Vi tog metroen fra togstationen og ind til byen, hvor vi ret hurtigt fandt vores hostel og blev indkvarteret. Hostellet lå centralt så om aftenen bevægede vi os ud i byen på gåben. Vi var en tur på The Bund og ellers bare rundt i gaderne. Byen er ret moderne og meget hyggelig at færdes i.

Hvis alt gik efter planen, så skulle lørdagen gå med at lege turist i downtown Shanghai - det gjorde det så bare ikke lige! Dagen startede nu meget godt ud - hygge i sengen med en god bog, brunch og så af sted ud i byen. Først var vi en tur på Shanghai Museum - jeg var en kende utilpas, så jeg sad lige lidt på en bænk mens Lise vimsede rundt og legede turist for os begge to. Efter en halv times hvil bevægede vi os videre over på et andet museum, hvor Karin Christensen ellers lige fik sat himmel og hav i bevægelse. Jeg valgte simpelthen at besvime midt i det hele - vågnede ved at der stod en utrolig masse kinesere og gloede på mig mens de sagde en masse vås på kinesisk - og så var jeg væk igen. Det næste jeg husker er mig i en kørestol, omringet af endnu flere involverede kinesere. De synes da bestemt jeg skulle tage på hospitalet, men hende den stædige mente ikke det var nødvendigt. Vi kørte med en taxa hjem til hostellet, hvor jeg ellers tilbragte resten af dagen i sengen. Senere på dagen bevægede vi os dog ud på en lille gåtur og så ellers hjem under dynen igen. Vi har undret os meget over mit lille flip og teorier som væskemangel, madforgiftning og forstoppelse har været oppe at vende. Når alt kommer til alt, må konklusionen dog være: Mangel på opmærksomhed.

Søndag var jeg ikke helt på toppen, men jeg var jo ikke kommet til Shanghai for at ligge i sengen og skabe mig syg på et hostelværelse der lugter af hønsefødder, så vi bevægede os ud i byen i skildpaddetempo. Først tog vi metroen til The French Concession, en fransk, hyggelig og dyr del af byen. Herfra tog vi videre til Tianzifang og Xintiandi samt solede os ved en dam i T-shirt og bare tæer. Der var omkring 25 graders solskinsvejr og vi nød det vildt og voldsomt. Så gik turen til The Bund igen, hvor vi tog med The Bund Sightseeing Tunnel over på den anden side af vandet. Det var da nok de mest latterlige 50 RMB vi endnu har brugt på vores rejse - en tunnel med et lysshow der er mere sølle end det, der er i rutsjebanen i Arrild Svømmehal (No offense). Så blev det mørkt og vi tog op i The Oriental Pearl Tower hvor vi så ud over byen - der var masser af lys og det var meget flot. Turen hjem var med metroen, hvilket var alle 3 RMB værd.

Mandag havde vi egentlig planlagt at tage en tur til Wuzheng - en vandby lidt a la Venedig udenfor Shanghai. Vi kom bare aldrig rigtig af sted og udskød det til tirsdag i stedet. Endnu en dag gik i byen og vi travede bare rundt og rundt og så en masse forskellige ting, bl.a. E. Nanjing Road - byens gågade, Kinas største Apple Store og Old Town - kinesiske bygninger. Det er helt utroligt at der kan være så mange kontraster i én by; først en masse skyskrabere, så en fransk og meget grøn del; så et tempel blandt alle de tårnhøje huse og sidst men ikke mindst de kinesiske bygninger. På vej tilbage mod hostellet stødte vi ind i to jævnaldrende kinesiske piger. De var vældig flinke og snakkede og vi skulle da med dem hen og smage på te. Tjo det kunne vi da godt, men da vi først kom hen til the tea house trak vi nu alligevel i land. Det hele virkede ret underligt og vi skulle betale uanset om vi drak te eller ej - no way in hell og vi skred inden vi blev snydt. Heldigvis. Om eftermiddagen mødtes vi med Li - en af Phlipps veninder vi mødte i Beij