Så er jeg endnu en gang kommet hjem. Det er sjovt, for jeg føler det virkelig som at komme hjem. Ikke helt hjem, som i Danmark, men det er mit hjem her i Argentina. Det er her jeg bor og her jeg kan slappe af. Det er dejligt at det er sådan! Det har været en rigtig dejlig tur, med såååå mange oplevelser! Det har til gengæld også været en virkelig dyr tur, men jeg har selvfølgelig også fået set de helt store attraktioner i Argentina på meget kort tid. Først stod den på Buenos Aires med Jordan, Jane og Paran. Vi ankom til vores hostel omkring kl. 9 og blev mødt af en meget fuld mand, med en 1-liters øl i hånden. Han var derefter "Heineken-guy". Der var det mest besynderlige graffiti overalt indenfor. Det var f.eks. en forskruet udgave af Mickey Mouse, som havde revet sin ene arm af og den arm lavede f***-fingeren. En anden af tegningerne var en nøgen dame med spredte ben, hvor man kunne se alt. Vi var lidt i chok. De havde også hashplanter stående på terrassen, som deres hund blev ved med at spise. Den var dog enormt sød! En lille hvalp. Det så ikke særlig rent ud, men vi tog det med et smil, for vi skulle trods alt bo der i 4 dage. Det eneste var dog, at det virkede som meget skumle typer, der boede der og der var ikke lås på noget. Derfor tog vi altid vores værdigenstande med os, men det er jo også farligt, for mange bliver røvet. Jeg havde ALT i min taske de dage - pas, penge, hævekort, kamera, telefon, Ipod. Alt! Heldigvis skete der ikke noget. Efter den første nat var vi dog lidt skeptiske omkring værelset. Jane havde små røde stik over hele kroppen, så det lignede hun havde skoldkopper. Jeg havde også nogle mærker, men det værste var, at jeg var blevet bidt i øjet, så det var helt hævet. Jeg kunne ikke åbne mit venstre øje, så jeg måtte gå med solbriller rundt i byen. De snakkede om, at det måske var "bed-bugs", men man kunne ikke se noget, så vi ved ikke hvad det var. De andre nætter fik vi stadig nogle bid, men jeg havde virkelig svært ved at sove, fordi det var så ulækkert. Kunne slet ikke klare tanken om at ligge der mens små dyr kravler rundt og bider mig. Bade faciliteterne var også meget tvivlsomme. Man følte sig ikke rigtig ren bagefter, men sådan er det. Vi klarede os igennem det og folk var meget søde, så det var fint. Vi grinte mest af det og tog det som en oplevelse, men ikke en, vom vi ville have igen J

Om dagen fik vi set en masse ting, men det tog lang tid at komme fra og tilbage, selvom vi boede i centrum. Men man skulle gå til hvert stoppested og vi vidste aldrig hvor vi skulle af og så skulle vi også gå hen til de forskellige steder og der farede vi lidt vild en gang imellem. Vi kunne i hvert fald have nået meget mere, hvis vi havde råd til taxa. Men det havde vi ikke. Jane og Paran havde ikke engang råd til at spise. De to første dage spiste de ikke mere end 2 energibarer. Det var fuldstændig sindssygt! Særligt når vi brugte hele dagen på at gå. Jeg har heller ingen penge, men man bliver da nødt til at spise. Så vil jeg hellere spare andre steder. På 3,5 dage fik vi set, Plaza de Mayo, Casa Rosada, Teatro Colon, Obelisco, et kendt kæmpe marked, La Boca og deres stadium, to kunstmuseer, kirkegården i Recoleta og en japansk have. Jeg ved ikke hvor meget I ved om stederne, men nu ved jeg da lidt.

Plaza de Mayo er den plads hvor bedstemødrene til de forsvundne børn fra militærdiktaturet protesterede dengang. De gør det stadig i dag hver torsdag, så det var ærgerligt at vi ikke var der en torsdag og kunne se det. Patricia fortalte mig også, at der stadig i dag ofte står i avisen, at der er blevet fundet et barn mere. Det er utroligt, for det er omkring 30 år siden at diktaturet stoppede. Grunden til at de protesterer der, er fordi Casa Rosada ligger på den plads. Det er et rødt hus, hvor politikkerne hører til. Her kunne vi gå ind i hall'en og se en masse billeder af kendte politikere fra hele Sydamerika. Det var meget sjovt at se. Vi blev dog tjekket i hoved og røv før vi måtte gå ind. Det var værre end når man skal ud og flyve! Men det er selvfølgelig også deres hovedsæde, så de skal passe på.

Teatro Colon er bare et teater, men det var fantastisk! Det var gigantisk og virkelig smukt! Jeg har aldrig set noget lignende. Vi fik en rundvisning og så nogle af dem der var i gang med at øve inde i salen. Det er et af de 5 bedste teatre i verden med hensyn til akustik. Fuldstændig vanvittigt! Det store marked fik vi dog ikke set ordentligt. Det er der hver søndag, men det var ved at lukke ned da vi kom. Vi fik en idé om hvor stort det er og vi fik også købt et par ting, så det var okay, selvom jeg var virkelig ærgerlig over at have misset det! Der var tangodansere i gaderne, så det hjalp lidt på humøret. De var rigtig gode! La Boca er et meget fattigt kvarter i Buenos Aires, men det er også meget specielt. Fordi det var så fattigt, kedeligt og gråt, så besluttede en kunstner at male det. Alt i bydelen er malet i vanvittige skrigfarver, som ikke passer sammen. Det ser meget sjovt ud, men man bliver helt glad af at gå der. I dag er den mest farverige del bare turistet og jeg tror ikke at der bor nogle i husene, men vi fik at vide, at vi ikke måtte gå ud derfra, for så ville vi blive overfaldet. Netop fordi de er så fattige dem der bor der, så når de ser turister, så overfalder de dem og tager deres ting. Vi gik dog op til deres stadium, som er et af de kendteste i Buenos Aires. Nu kan jeg selvfølgelig ikke huske hvad deres rivaler hedder, men der er en kæmpe kamp mellem dem og La Boca. Jeg har hørt at det skulle være vanvittigt at være til en kamp, fordi de går så meget op i det. Man bliver også tjekket i hoved og røv for at komme ind og de alkoholtester en, fordi man åbenbart ikke må drikke før man kommer. Vi nåede dog ikke til en kamp, selvom vi gerne ville. Måske meget godt, for så kom vi ikke galt af sted.

Kirkegården i Recoleta er også meget speciel. Recoleta er endnu en bydel i Buenos Aires. Kirkegården er gigantisk og der er ikke gravstene, men små huse. Det er her alle de rige og kendte mennesker bliver begravet. Mest politikere, militærofficerer og præsidenter, men også digtere, kunstnere og bare rige mennesker. Det var sjovt at se gravene og vi så endda Evita (Eva Perón) og Peróns grav. Vi så alt og gik rundt i flere timer. Fantastisk! Det sjove var også, at man kunne se kisterne mange af stederne. Det var ert creepy faktisk. Jeg tror også de tager kisterne ud en gang imellem og åbner dem, for man kan se hvor de tager dem ud. En af gravene har en uhyggelig historie. Det var bare en rig pige, som havde haft en sygdom, som jeg har glemt. Hun døde og de begravede hende. Problemet var, at hun ikke var rigtig død. Hun vågnede inde i kisten og prøvede selvfølgelig at komme ud. Man kan se hendes kradsemærker indefra og hendes kamp for at komme ud. Ingen vidste det, så hun døde. For real. Det er virkelig ulækkert! De åbnede hendes grav igen fordi hendes bedstemor var overbevist om, at hun ikke var død. Bedstemoderen boede langt væk og dengang var transportmulighederne få, så da hun ankom, var det for sent. Den grav så vi også, så vi var vidt omkring. Jordan er vild med kunst, så da vi var på de tog museer, kunne hun fortælle en del. Hun vidste tog ikke så meget om den argentinske kunst, men det var nu meget sjovt at se hvordan den er anderledes i forhold til det jeg normalt har set. Ikke at det er vildt anderledes, men lidt. Jeg er glad for at vi tog derhen, selvom kunst normalt ikke siger mig det store. Den japanske have var utrolig smuk og sød. Japanere elsker åbenbart Argentina, så de har en del turister derfra. I Japan har de åbenbart også taget tangoen osv. til sig - har jeg hørt. Det er lidt besynderligt, men det var en fin lille have J

Efter et par stressede dage gik turen til Iguazú. Det var 18 timer i bus, så det var noget af en tur. Føler ikke jeg laver andet end at sidde i en bus, men da det er så fantastiske busser, så klarer jeg den lige. De er ren luksus J Hostellet i Iguazú var noget helt andet end i Buenos Aires!! Alt var rent og sterilt og det var meget stort! Der var en kæmpe pool og en fantastisk reception, restaurant og bar både indendørs og udendørs. Det var ligesom et hotel bortset fra, at vi sov på værelser med plads til mange. Men værelserne var store og rene og med eget bad, som også var rent. Og ingen dyr i sengen, så det var ren luksus, følte vi. Vi var også 18 frivillige, så vi kendte en masse og havde det derfor rigtig sjovt. Den første dag besøgte vi et slags dyrehospital, som mest var en rundvisning af de dyr, der lever i regnskoven omkring Iguazú. Det var meget sjovt at se alle de eksotiske dyr helt tæt på og da vi kom til aberne, var der nogle vilde aber omkring buret. Guiden blev meget nervøs, for selvom de var små, så sagde han at se var ret aggressive. De ville højst sandsynligt også kun angribe kvinder, fordi det var parringstid eller sådan noget, så vi skyndte os forbi. Vi var dog omkring en halv meter fra den mens den viste tænder og så meget farlig ud. Vi så også en fugl, som åbenbart kun sagde noget, når den var i nærheden af en gravid kvinde. Meget besynderligt, men vi krydsede alle fingre for at den holdt kæft mens vi gik forbi. Det var meget sjovt, men også lidt skræmmende for der er malariamyg i området og det var der ingen af os, der havde tænkt over. Heldigvis tror jeg ikke, nogen af os blev bidt og heller ikke de andre dage.

Dagen efter tog vi alle sammen til den argentinske side af vandfaldende. Til dem som ikke ved det, så er Iguazú vandfaldende de største i verden og et af de 7 verdensvidundere, hvilket er fuldt fortjent! Det var FANTASTISK! Det er det vildeste jeg nogensinde har set! Så utrolig smukt med regnbuer over det hele og bare kæmpe enormt! Vi gik af en masse små stier i regnskoven og fik oplevet meget af naturen. Vi kom også helt tæt på vandfaldende og fik taget en masse billeder selvfølgelig. Det var en kæmpe oplevelse! Selvom det var brændende hedt og vi svedte som svin hele dagen og skulle betale 150 kr. for at komme ind, så var det det hele værd. Dagen efter ville jeg til den brasilianske side af vandfaldende fordi alle har fortalt mig, at man skal se det fra begge sider, fordi de er så forskellige. Den argentinske side er helt tæt på, mens den brasilianske giver et mere panoramisk billede. Laura, Cecilie og Vibeke skulle blive til tirsdag, så de ville se den brasilianske side søndag. Jeg skulle hjem søndag, så jeg blev nødt til at se den lørdag. Næsten alle de andre følte de havde set vandfaldende, så de ville hellere tilbringe dagen ved poolen. Jeg var lige ved at gå ud af mit gode skind, for jeg kunne næsten ikke holde ud at skulle tage hjem uden at få set alt der er at se. Heldigvis tog Matt Lim og Sweden (de to svenske drenge) derhen. Jeg er så glad for at jeg tog med, for det var meget anderledes at se fra den side! Stadig vidunderligt! Vi ville have taget en bådtur ved vandfaldende, men alt var lukket, fordi der for ca. en uge siden havde været en ulykke, hvor to amerikanere døde. Båden kom ind under et vandfald og tippede. De to amerikanere blev trukket ned under vandet pga. strømmen og forsvandt. Jeg ved ikke om de har fundet dem endnu. Vi var dog også lidt mistænksomme, om vi overhovedet turde tage en bådtur, men det gav sig selv. Det er meget trist! Et par timer alle tre dage brugte vi ved poolen. Det var fantastisk, efter en lang og svedig dag, at kunne komme hjem og slappe af i poolen! Om aftenen drak vi øl og drinks ved poolen, så vi havde det skønt! Det var så varmt om aftenen, at vi kunne have shorts og t-shirt på uden at fryse de mindste. Vidunderligt!

Det eneste irriterende ved stedet i Iguazú, var en virkelig sørgelig dame, der fulgte efter os. Mig, Jordan og Jane sov på værelse med hende og derfor snakker man selvfølgelig lidt sammen. Hun er sidst i 30'erne, men ville alligevel være sammen med folk på 20. Det gav ingen mening! Hun virkede ikke som om hun havde nogen venner nogen steder og hun virkede forfærdelig trist. Jeg havde meget ondt af hende, men jeg kunne ikke klare at hun var i nærheden. Hun er det mest negative menneske jeg nogensinde har mødt! Hun er halvt brite og halvt belgier, men hun vil ikke bo i Belgien, for der har hun dårlige minder. Hun kan heller ikke lide England, for der drikker de for meget. Hun kan i det hele taget ikke klare Europa pga. alle muslimerne. Lige nu bor hun i Buenos Aires, men det hader hun, for hun kan ikke udstå kulturen og menneskerne her. Jeg kunne blive ved! Det blev simpelthen for meget for mig. Jeg har ondt af hende, men hun er et voksent menneske og så må hun tage sig lidt sammen og ikke smide alt det i hovedet på os små børn. :p Jeg kunne virkelig ikke lide hende og det sker ellers ikke så tit, men hun var helt ude i det ekstreme! Vanvittigt kvindemenneske.

Havde min første arbejdsdag i dag med alle de nye børn. De virker fuldstændig sindssyge og der var kaos i huset! De er noget af en mundfuld, men det var jo også det jeg søgte. De er meget voldelige og en af drengene ville kaste en sten, på størrelse med en voksen mands fod, på en anden lille dreng. Jeg gik imellem for at stoppe ham, men han var ligeglad og ville bare kaste stenen på mig. Jeg var ret bange, for den sten var stor! Men jeg kunne jo heller ikke lade ham kaste den på den lille dreng. Heldigvis fik jeg ham stoppet ved at aflede hans opmærksomhed og der skete ingenting, men det var noget af et chok. En af de andre drenge har tidligere prøvet at stikke et andet barn ned med en kniv under frokost, så de er noget mere ramte af deres baggrund. Det børnehjem de kommer fra ligger også i en meget fattigere bydel med en masse vold. En af dagene i sidste uge hvor jeg var på arbejde, kom der en ny dreng. Han så helt forfærdelig ud! Tøjet var slidt og utrolig beskidt! Han var beskidt og virkelig tynd! I dag fandt jeg så ud af, at de havde fundet ham på gaden. Han kender sit navn, men ved hverken hvor han kommer fra, hvor gammel han er eller hvor hans forældre er. Det er SÅ synd! Han virker dog rigtig glad for at være på børnehjemmet, så det er jo godt. Nu må vi se hvad der sker de næste par dage. Mit førstehåndsindtryk af de andre børn var jo meget anderledes end hvordan de virkelig er, så man kan aldrig vide med disse børn. Glæder mig til at finde ud af det i hvert fald!

Jeg tror jeg har fået det hele med denne gang, men det er så svært at huske J Jeg er dog glad for at være hjemme og jeg har endda fået mit internet igen, så billederne kommer forhåbentlig snart. Der er sååå mange! Jeg tænker på jer alle sammen! Miss you <3